Aarhus Universitets segl

Var Roskilde Festival en rituel ceremoni?

Hvad vil fremtidens forskere finde, når de graver efter levn fra vores tid om 100,1.000 eller 10.000 år? Fire AU-forskere giver deres bud.

Meget skulle ændre sig, hvis ikke fremtidens forskere interesserer sig for kulturhistorien, men hvilken historie vil de fortælle om Europa anno 2012, når vores tidsalder engang kommer på museum? AUgustus har bedt to arkæologer, en biolog og en kunsthistoriker give bud på, hvad der fremover vil være interessant at bevare fra vores tid.
100 år er stort set kun en parentes, når man ser på historien fra arkæologiens synsvinkel. Alligevel tør adjunkt Felix Riede fra Institut for Kultur og Samfund, Forhistorisk Arkæologi, godt give et bud på, hvad der bør samles ind hurtigst muligt, inden det forgår helt.
– De seneste 50 år er en stor del af bøgerne blevet trykt på papir af meget dårligere kvalitet end fra perioden før det 20. århundrede, og derfor vil en stor del af dem ikke kunne bevares på længere sigt. Det samme gælder en del af den
arkitektur, vi har set efter anden verdenskrig. Mange bygninger er opført med en indbygget forfaldstid, og de vil ikke holde nær så lang tid som for eksempel Eiffeltårnet, siger Felix Riede.

Kernefamilien på museum

Til gengæld vil museumsgængerne om 100 år stoppe op foran billedet af kernefamilien og kigge på det med samme forundring, som vi i dag ser på kvindernes status for 100 år siden, hvor det nærmest var en uskik, at de havde tilknytning til arbejdsmarkedet. Seniorforsker ved Bioscience Rasmus Ejrnæs gætter på, at en familiestruktur beslægtet med Kinas udskældte etbarnspolitik vil erstatte kernefamilien, som vi kender den.
– Vi bliver nødt til at gribe ind over for overbefolkningen af kloden, og jeg tror, at vi kommer til at gøre en dyd ud af vores tids nødløsninger.    
I dag vokser mange børn op som delebørn som en nødløsning, og det kan meget vel være et skridt i retning af en opløsning af den traditionelle familiestruktur. Jeg kunne godt forestille mig, at kernefamilien bliver afløst af en model, hvor to eller flere familier hver producerer ét barn, men at børnene vokser op sammen, fordi børns opvækst bliver bedre af andre børns modspil og af flere autoriteter. På den måde kombinerer man ønsket om at begrænse befolkningen med vores ønske om at undgå enebørn, siger Rasmus Ejrnæs.

Jagt på det digitale

Springer vi 1.000 år frem i tiden, vil der stadig være en masse interessante ting at grave frem om Europa anno 2012, vurderer adjunkt Andres Dobat fra Institut for Kultur og Samfund, Forhistorisk Arkæologi, men blandt de næsten uforgængelige plastgenstande vil der især være nogle effekter, som fremtidens arkæologer vil jagte:
usb-sticks, cd-rom’er og andre enheder, der rummer digitale data.
– Ligesom vi har søgt fortællingerne om vores forfædre gennem pergament-ruller, runer og gamle skrifter, så vil arkæologerne i fremtiden lede i vores kommunikationsmidler, som er de digitale data. I dag erindrer vi i bytes og bits, og arkæologerne vil finde langt mere viden her end ved at lede i de materielle ting, siger Andres Dobat.
Han er sikker på, at man også om 1.000 år stadig vil kunne iagttage hulemalerier, Stonehenge og andre historiske minder, som vi i dag hæger om.
Med andre ord vil vores efterkommere også vurdere, at det, vi i dag synes er historisk interessant, også vil være en del af deres historiefortælling. Men måske vil de kigge på andre detaljer i effekternes historie end dem, vi ser.
– Historien er altid en spejling af den tid, man lever i. Omkring år 1900 anså man for eksempel vikingernes historie som et udtryk for danernes storhedstid og havde fokus på deres erobringer rundt omkring i Europa. I dag ser vi mere nøgternt på vikingetiden og interesserer os for eksempel for datidens økonomiske strukturer. Engang i fremtiden vil man sikkert læse vikingehistorien på en helt anden måde, siger Andres Dobat.

Stjerneformationen i Bruxelles

Ligesom vi danner os billeder af fortidens magtstrukturer gennem afdækning af eksempelvis det gamle Rom, så vil fremtidens arkæologer også opdage en magtkoncentration, hvis de begynder at skrabe i jorden omkring Bruxelles.
– Det vil være meget tydeligt, at der har ligget et stort administrativt kompleks, hvor der ikke boede mennesker. Måske vil arkæologerne også finde EU-symboler, som de vil forbinde med en magtstruktur, fordi de vil genfinde symbolerne i andre dele af Europa – måske lige på nær England og andre EU-skeptiske områder, siger Felix Riede.
Ligesom de fortidsminder, vi kender
i dag, også vil være interessante i fremtiden, vil vores efterkommere også møde en lang række af nutidens berømte kunstværker på fremtidens kunstmuseer, vurderer professor i kunsthistorie Jacob Wamberg. Han er sikker på, at Picassos malerier og Marcel Duchamps pissoire-kumme også vil begejstre kunstinteresserede om 1.000 år.
– Man vil stadig finde nutidens kunstværker i fremtidens kunstmuseer
– sammen med en masse mere, siger Jacob Wamberg, der spår, at der skal bygges kraftigt ud i Europas kunst-museer, hvis den udvikling, der ses i øjeblikket, fortsætter.
– En masse genstande, som i dag er ganske almindelige nyttegenstande, tillægges i løbet af få år æstetiske egenskaber, som gør dem til små kunstværker. Og den nostalgiske proces er accelereret, så vi allerede i dag tillægger banale genstande fra 90’erne kunstværdi. Designmuseum Danmark har for eksempel oprettet et webmuseum, som måske ikke gør 90’ernes hjemmesider til kunst med stort K, men dog ophøjer dem til design med en æstetisk værdi, der til dels skyldes deres nostalgiske aura, siger Jacob Wamberg. Appels produkter vil på sigt også opnå en form for kunststatus, vurderer han. Men præcist hvilket værk fra 2012, der vil være holdbart helt frem til 3012, tør Jacob Wamberg ikke give et bud på. I princippet kan det lige så vel være en pengeautomat som et maleri.

Stoffer under isen

Regner man 1.000 år frem i tiden, er der stor sandsynlighed for, at menneskeracen stadig bebor Europa, om end den globale opvarmning måske har lagt nogle af de lavest liggende områder under vand, men kigger vi 10.000 år frem i tiden, vil billedet unægtelig være noget anderledes, vurderer Felix Riede.
– Hvis vi antager, at den nuværende varmeperiode har samme længde som den varmeperiode, der gik forud for den seneste istid, så vil vi om 10.000 år være et godt stykke inde i en ny istid. Den nordlige halvkugle ned til den tyske grænse vil være dækket af et tykt lag is, og der vil nok ikke være mange spor tilbage af vores civilisation under isen, siger Felix Riede.
Til den tid vil der for eksempel næppe være ret mange af nutidens digitale oplysninger gemt på cd-rom’er eller harddisk-drev tilbage – med mindre der gøres en særlig indsats for at bevare dem. Naturens kræfter vil have pulveriseret en stor del af vores efterladenskaber i hvert fald i den nordlige del af Europa.
Men hvis det nu alligevel skulle vise sig, at der var et velbevaret område, når isen trækker sig tilbage – for eksempel i udkanten af Roskilde – hvor fremtidens arkæologer med avanceret udstyr kunne finde ure, smykker, fragmenter af telte og spor fra nogle gigantiske stolper, hvordan vil de mon så vurdere fundet?
– Arkæologer har det ind imellem med at komme med underlige fortolkninger, når de ikke helt kan gennemskue fundene. Så det vil ikke være usandsynligt, at Roskilde Festival vil blive betragtet som en eller anden form for rituel ceremoni, især hvis man finder spor af euforiserende stoffer, siger Felix Riede.