Aarhus Universitets segl

All you need is love

Rytmen og tonerne i musikken taler til vores følelser, mens teksten sørger for at forbinde os i traditionen. Og så er kærlighed måske vores tids største religion. Sådan siger to forskere fra Aarhus Universitet om kærlighed i musikken.

Kærlighedens sprog er poesiens sprog. Forstået på den måde, at hele vores sprog om kærlighed har vi mest af alt fra lyrikken. Lektor i nordisk sprog og litteratur, hans Hauge. Foto: Søren Kjeldgaard
Foto: Lars Kruse/AU-foto

Musik og kærlighed har alle dage gået hånd i hånd, og det er ikke overraskende, når en sang handler om kærlighed. Men hvorfor kan det blive ved med at være interessant at høre?
– En af forklaringerne er helt klart traditionen, siger Hans Hauge, der er lektor i nordisk sprog og litteratur ved Aarhus Universitet.
Han siger, at de første lyriske digte også var kærlighedsdigte, hvor et jeg talte til et du.
– Og især senere i renæssancen var digte private breve til udkårne. Det gav et kig ind i privatlivet og intimsfæren. Det er stadig det, vi oplever, når vi hører en sangtekst. Vi kan jo aldrig nogensinde være det jeg eller du, der tales om, men vi kan forestille os, at vi er det, eller vi kan længes efter at blive det.
Lyrikken har siden hen assisteret musikken flittigt i budskabet om kærlighed, og selv da moderne lyrik forlader emnet, fortsætter populærmusikken med at producere den ene kærlighedssang efter den anden.
– Kærlighedens sprog er poesiens sprog. Forstået på den måde, at hele vores sprog om kærlighed har vi mest af alt fra lyrikken, siger Hans Hauge.
Det er her, traditionen kommer ind i billedet.
– Selvom kærlighed faktisk har forandret sig utrolig meget, har vi vores måde at beskrive den på helt fra tidernes morgen. Når vi læser et gammelt kærlighedsdigt i dag, tænker vi, at det er den samme slags kærlighed som nu, det drejer sig om. Men det er det jo ikke. Det er med til at fastholde en illusion om, at kærligheden er ens for alle og opnåelig for alle.

Følelser aktiveres af musikken

Det er ikke kun teksten, der kan henlede vores tanker på kærlighed og forelskelse. Det er også selve musikken.
– Når vi hører et stykke musik, aktiverer det nogle bestemte centre i hjernen. Det kan man tydeligt se på de målinger, vi har foretaget i en række forsøg, forklarer Peter Vuust, der er professor ved Det Jyske Musikkonservatorium og lektor i kognitiv neurovidenskab på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Funktionelt Integrativ Neurovidenskab (CFIN) ved Aarhus Universitetshospital.
Peter Vuust har forsket i, hvordan tonearter og rytmer kan aktivere bestemte centre i hjernen og dermed bestemte følelser. Vi kan altså opleve følelsen af melankoli og forelskelse gennem forskellige toner.
– Det er meget sjovt, at digte har en meget lille læserskare, og instrumental musik har en meget lille lytterskare, men når man slår tekst og musik sammen, udvides antallet af lyttere helt vildt. Det er fordi, der er flere nydelser i spil på en gang, siger Peter Vuust.

Kærlighed er vores tids religion

Men hvorfor så al den kærlighed i teksterne?
– Kærlighed er i dag vores religion, påstår Hans Hauge.
Den holdning deler han med den tyske sociolog og samfundsforsker Ulrich Bech, der har skrevet bogen Das ganz normale Chaos der Liebe sammen med sin kone Elisabeth Beck-Gernsheim, hvori de betegner kærligheden som en religion, der er stærkere end alle andre.
– Denne religion kan vi ikke frasige os, for det er svært at være nægter af den, og den er så stærk, at forældre lader sig skille og flytter langt væk fra deres børn i håbet om at finde kærligheden igen og igen, også selvom det måske er utopi, forklarer Hans Hauge.
I dag er kærligheden måske det eneste, vi alle sammen tror på. Og derfor er det ifølge Hans Hauge også en af årsagerne til, at den fortsat er så vægtigt et tema i sangtekster.
Dog er det langt fra alle, teksterne har lige stor betydning for, mener Peter Vuust.
– Personligt lytter jeg stort set aldrig til teksten. Selvfølgelig kan man godt høre, om det passer nogenlunde sammen, men det er ikke det, jeg rigtig tænker over.
Sådan er der mange, der har det – ikke kun musikere.
– Det er meget individuelt, om man lytter til teksten eller ej, siger Peter Vuust.

Magesøgning

Det med musikken og traditionen kommer også til udtryk i andre aspekter.
– Sang og musik er med til at forene os, for eksempel når vi går i kirke. Hvis ikke der var salmesange, blev vi ikke forenede i samme grad, når vi sad i kirken, siger Peter Vuust.
Begge forskere peger også på, at musik er kraftigt tilstedeværende i mange situationer, hvor vi søger en partner. For eksempel på diskoteker.
– Vi kender jo alle sammen begrebet ”vores sang”, siger Hans Hauge.
Peter Vuust forklarer også, at det kun er en enkelt slags papegøje, der interesserer sig for musik, ellers er der ikke nogen andre dyrearter, der gør. Derfor er der også nogle teoretikere, der mener, at musikken opstod samtidig med sproget.
Fra de første sangtekster til dem, der er at finde i dag, er der meget, der har ændret sig. Det er svært at forestille sig Anna Davids ”Fuck dig” blive sunget for bare 100 år siden.
– Men budskabet er i bund og grund det samme i alle tekster. Selv når det handler om ulykkelig kærlighed, er der jo stadig gemt et håb i teksterne om at finde kærligheden på ny, siger Hans Hauge.