Nu er det slut.

Jens Erik Sørensen kigger fortvivlet frem for sig.

Slut.

Året er 1975, og den unge kunsthistoriestuderende har netop modtaget den skriftlige eksamensopgave i faget æstetik. Eksamensteksten er på italiensk. Jens Erik Sørensen kan ikke italiensk. Der havde ganske vist været et frivilligt kursus i sproget, men det havde han ikke taget. Han var jo bare interesseret i kunst.
»Jeg tænkte: Så gik den ikke længere for dig, Jens Erik. Du klarede to år på kunsthistorie, og så ramte du muren, din lille tumpe. Proletardrengen fra Aalborg kunne alligevel ikke klare det akademiske.«
Jens Erik Sørensen havde gjort alt for at ligne en akademiker. Han var iført cowboytøj fra top til tå, hans skæg var stort og busket, og hans mørke hår var endelig blevet skulderlangt. Alt det til ingen nytte.
Men så sker der pludselig noget. Jens Erik Sørensen beslutter sig for at tage kampen op. Han kigger ned i teksten igen for at se, om der overhovedet er ét eneste ord, han kan tyde. Det er der. Han genkender ordene »natur« og »renæssancen« og skriver herefter, hvad han ved om renæssancens natursyn. En måned efter falder dommen.
»Jeg fik 9! 9!« udbryder Jens Erik Sørensen, stadig overrasket over udfaldet.
»Og siden er det gået meget godt,« konstaterer ARoS-direktøren i sit kontor på toppen af sit livsværk, lige under Olafur Eliassons spektakulære værk »Your Rainbow Panorama«.
Skægget er væk, det lange, mørke hår er blevet kort og gråt, og cowboytøjet er erstattet af en lyseblå skjorte og en blød, mørkeblå habitjakke. Jens Erik Sørensen sidder uroligt i stolen og fægter med armene, mens han ivrigt fortæller om sit liv.

Træt af sit liv

Den 67-årige kunsthistoriker voksede op hos sin mormor i et arbejderkvarter i Aalborg. Pengene var små, og en gang om måneden tog mormoren Jens Erik i hånden og gik ned på socialkontoret, hvor hun fik 50 kroner. Jens Erik Sørensen mindes besøgene som noget godt, for han fik altid en Yankie Bar bagefter. Men den følsomme, lidt indadvendte dreng drømte sig tit væk fra hverdagen i Aalborg og opdagede tidligt, at billeder var med til at sætte tanker i gang hos ham. Nordjyden blev uddannet elektriker og var som 23-årig værnepligtig på en af søværnets torpedobåde. Da båden nåede Bergen, gik han ind på byens kunstmuseum og så en række malerier af Edvard Munch. Her var mørke, dystre landskaber. Og her var blege ansigter med angstfyldte øjne, der spøgelsesagtigt bevægede sig frem mod ham. Billederne ramte noget i Jens Erik Sørensens sind – og overbeviste ham om, at hans liv måtte skifte kurs.
»Munchs billeder er fulde af følelser, og når man befinder sig i en presset situation, bliver man ramt af de følelser. Jeg havde det skidt på det tidspunkt: Jeg var træt af mit liv, jeg kunne ikke lide at være elektriker. Munchs billeder væltede mig bagover.«
Museumsdirektøren læner sig frem og spærrer de lyseblå øjne lidt op.
»Jeg sagde til mig selv: Hvis billeder kan gøre det, så vil jeg arbejde med billeder.«
Efter hjemkomsten forlader han elektrikerfaget, tager studentereksamen og begynder at læse kunsthistorie på Aarhus Universitet. Det var en helt anden – og bedre – verden.

En fortryllende verden

Den unge elektriker, der var vant til at traske rundt på kolde, regnfulde byggepladser, sad nu pludselig inde i varmen på det daværende Aarhus Kunstmuseum i Vennelystparken og lyttede til kunsthistorikeren Poul Vad, der analyserede billeder. De studerende sad på kunstmuseets grå gulvtæppe, der var tykt og blødt.
»Jeg var kommet i paradis.«
Museumsdirektøren lukker øjnene et øjeblik.
»Det var en ny, fortryllende verden, der blev åbnet for os. Jeg var fuldstændig rundt på gulvet over, at man kan få så meget ud af billeder.«
Flere af Jens Erik Sørensens studiekammerater kom fra hjem med kunst på væggen og Kierkegaard i reolen. De kendte – i modsætning til ham – de kunsthistoriske koder.

Jeg fandt hurtigt ud af, at selvom jeg var begejstret for kunst, havde jeg ikke den akademiske dannelse, der skulle til. Jeg måtte starte from scratch.

Men der var andre som Jens Erik Sørensen. Der var opbrud på universitetet, som ikke længere var forbeholdt de rige og veluddannedes børn. Nogle af de studerende fandt sammen og fik en fælles mission, der skulle ende med at forandre den danske museumsverden. Det vender vi tilbage til.

Det handler om liv og død

En flok folkeskoleelever buldrer ned ad en af ARoS’ brede trapper. »Skønt,« udbryder museumsdirektøren, mens han let foroverbøjet med raske skridt viser vej til sin afskedsudstilling Directors Choice 7-9-13. Jens Erik Sørensen stopper som direktør for ARoS ved udgangen af 2013 og har i den anledning sammensat cirka 100 værker fra ARoS’ samlinger til en personlig udstilling.
Jens Erik Sørensen fortæller begejstret om værkerne, mens han går helt tæt på malerierne og lader fingrene glide hen over skulpturerne. Som om hans krop kan absorbere kunsten. Det kan den måske også. I hvert fald kan Jens Erik Sørensen blive meget påvirket af kunst. Som eksempel nævner han Bill Violas værk »Five Angels for the Millennium« – en stor videoinstallation, der findes i kælderen på ARoS. På fem store skærme ser man videoprojektioner af dunkelt, boblende vand, mens man hører en kraftig, intens lyd – som millioner af insekter, der summer.
»Når man kigger på vandet længe nok, stiger noget, der ligner et menneskeligt væsen, pludselig opad med en vældig kraft. Det vil sige på fire af videoerne – på den sidste bliver væsenet presset tilbage i vandet og når aldrig at opleve en opstigning. Det er et værk, som gør noget ved mig. Her møder jeg mig selv i kunsten.«
Jens Erik Sørensen skutter sig. Nogle gange ryster kunsten ham, helt bogstaveligt.
»Det er den eksistentielle dimension, der er på spil. Det handler om liv og død. Værket får mig til at spekulere dybere over tilværelsen og trigger noget i mig, som jeg ikke tænker over til daglig: Hvad sker der efter døden? Værket gør det muligt at slå det rationelle fra og følelserne og det irrationelle til.«
Jens Erik Sørensen er bevidst om, at ikke alle oplever kunsten lige så stærkt som ham. Og at mange skal have hjælp til at åbne et kunstværk.
»Jeg ville ønske, at jeg kunne tage hver eneste gæst med rundt og fortælle om værkerne! Heldigvis har vi 28 omvisere, der gerne stiller sig til rådighed. Og så prøver vi altid at iscenesætte udstillingerne, så de taler i et sprog, man kan forstå. Man skal kunne gå direkte ind fra gaden og bruge kunsten.«

Kunsten skal ud til folket

Lige præcis formidlingen af kunsten er Jens Erik Sørensens hjerteblod. Det var det allerede i studietiden, hvor han fandt sammen med nogle andre studerende, der ligesom han ønskede at åbne kunsten for folket.
»På den tid blev kunst ofte betragtet som noget særlig fint, der var forbeholdt borgerskabet. Museerne var kedelige. Det ville vi gøre op med, vi ville åbne kunstmuseerne for alle mennesker. Vi ville have virkeligheden, formidlingen og den nye kunst ind på museerne. Vi ville have flere aktiviteter, vi ville have fat i børn og unge. Vi gjorde oprør mod museerne og mod vores egen skoling.«
Jens Erik Sørensens og hans medstuderendes holdninger vandt genklang på studiet, for pludselig blev han og to studiekammerater ansat som undervisningsassistenter i faget museologi.
»Det var fantastisk. Kort forinden havde jeg været til den famøse eksamen med den italienske tekst, hvor jeg troede, jeg var på vej ud af skakten, ned i mudderpølen. Nu fik jeg pludselig mit eget kontor med udsigt over Ringgaden.«
Jens Erik Sørensen og hans studiekammerater fortsatte deres kamp for at åbne kunstmuseerne for folket. I dag er fem kunsthistorikere fra lige præcis denne årgang direktører for kunstmuseer rundt omkring i Danmark.

Never give up

Jens Erik Sørensen har skabt ARoS. Et stærkt profileret kunstmuseum i international klasse, som også arkitektonisk er blevet et vartegn for Aarhus. Ved udgangen af 2013 siger direktøren farvel til den chefstol, han har haft i 30 år. Han har haft en karriere, han ikke i sin vildeste fantasi havde forestillet sig, da han som ung elektriker gik rundt og frøs på Aalborgs byggepladser. Heldigvis kom han ind i varmen på Aarhus Universitet.
Og hvad var det så, der gjorde, at Jens Erik Sørensen besluttede sig for at tage kampen op den dag i 1975, hvor han troede, at proletardrengen fra Aalborg alligevel ikke kunne stå distancen?
»Stædighed. Never give up. Der er altid et eller andet lille hul ind i substansen, så man kan få afluret, hvad det hele handler om.«

Mr. ARoS

Jens Erik Sørensen havde netop sat sig til rette i direktørstolen på det daværende Aarhus Kunstmuseum i 1984, da borgmester Thorkild Simonsen kom på besøg med en vigtig besked. Den unge museumsdirektør skulle sørge for, at Aarhus fik et nyt kunstmuseum.
»Jeg svævede hjem. Det var en stor drøm at få lov til at skabe et museum fra bunden,« siger Jens Erik Sørensen.
De næste 20 år brugte han på – ved siden af sit direktørarbejde – at planlægge et nyt, storstilet dansk museum med kunst i international klasse, som skulle ligge midt i Aarhus. Det blev til det 10 etager høje, arkitektonisk prangende museum ARoS, som åbnede i april 2004.

Det er siden blevet til et væld af spektakulære udstillinger, som har skabt opmærksomhed både nationalt og internationalt. På ARoS har man blandt meget andet kunnet opleve Michael Kvium, Asger Jorn, Bill Viola, Mariko Mori og Edvard Munch. Sidstnævnte udstilling tiltrak et rekordstort publikum på 280.000 mennesker. Jens Erik Sørensen har også stået bag en kontroversiel, men meget velbesøgt udstilling med racerbiler og den nærmest folkevandringsskabende skulpturudstilling langs Aarhus Bugt, »Sculpture by the Sea«.
12. oktober 2013 åbner udstillingen »Pas de Deux Royal« med H.M. Dronningens og H.K.H. Prinsgemalens værker.
Jens Erik Sørensen træder tilbage som direktør for ARoS ved udgangen af 2013.

Jens Erik Sørensen – CV

2004: Museumsdirektør ved ARoS
1984: Museumsdirektør ved Aarhus Kunstmuseum
1983: Inspektør på Statens Museum for Kunst
1979: Museumsinspektør ved Aarhus Kunstmuseum
1979: Mag.art. ved Aarhus Universitet
1972: Student ved Aalborg Studenterkursus
1969: Uddannet elektriker

Æresalumner på Aarhus Universitet

2013: Jens Erik Sørensen, museumsdirektør på ARoS
2012: Birgit Storgaard Madsen, tidligere ambassadør
2011: Lene Vestergaard Hau, professor, Harvard University
2010: Nils Smedegaard Andersen, adm. direktør hos Mærsk
2009: Anders Fogh Rasmussen, tidligere statsminister
2008: H.K.H. Kronprins Frederik