Årets æresalumne, Birgit Storgaard Madsen, blev den første magister i antropologi fra Aarhus Universitet. Hun var også den første antropolog, som blev ambassadør. Fra 1994 til 2003 var hun Danmarks repræsentant i Ghana, Indien og Tanzania. Herudover tæller hendes CV en lang række poster inden for udviklingsarbejde og udviklingsbistand.
At det hele skulle ende på ambassadernes bonede gulve, havde Birgit Storgaard Madsen ingen anelse om, da hun i 1962 begyndte at læse etnografi på Aarhus Universitet - før faget var oprettet. Birgit Storgaard Madsen var egentlig begyndt at læse kulturgeografi, da etnografen Klaus Ferdinand luftede tanken om at oprette en studielinje for etnografi på Aarhus Universitet. Før Aarhus Universitet overhovedet havde besluttet sig for at oprette faget, gik Klaus Ferdinand i gang med at undervise Birgit Storgaard Madsen og tre andre i etnografi.
– Vi holdt til i et lille lokale i en nedlagt jernbanestation ved åen. Vi anede ikke, om Aarhus Universitet ville oprette faget, og vi snakkede tit om, at vi måske skulle til København for at læse videre. Efter to år oprettede Aarhus Universitet så studielinjen for etnografi. Det var dejligt – så kunne vi jo blive, siger Birgit Storgaard Madsen.

Ikke velkommen i Afghanistan

Da Birgit Storgaard Madsen skulle planlægge sit feltstudium, faldt valget på Afghanistan. Hun læste op på området, opsøgte en afghansk tæppehandler i Aarhus for at lære farsi, hun fik visum og et fint velkomstbrev fra Afghanistan. Men da kufferten var pakket, fik hun pludselig et telegram.
– Der stod ”UNWANTED IN AFGHANISTAN FOR INTERNAL REASONS”. Jeg var ved at falde ned af stolen og ringede straks til Klaus Ferdinand. Vi kunne simpelthen ikke finde ud af, hvad der var sket, siger Birgit Storgaard Madsen.
Der gik to år, før mysteriet blev opklaret. Den daværende danske konsul i Afghanistan kom på besøg på Moesgård, hvor etnografi i mellemtiden var flyttet ind. På spørgsmålet om, hvorfor Birgit Storgaard Madsen pludselig var uønsket i Afghanistan, svarede han: ”Simply your sex, madam.”
– Han fortalte mig, at der kort tid før mit afslag havde været en kvindelig, engelsk antropolog på feltstudium i Afghanistan. Hun havde luftet stærkt venstreorienterede synspunkter og havde klædt sig udfordrende uden hensyn til den afghanske kultur. Så afghanerne skulle åbenbart have en pause fra europæiske kvinder, siger Birgit Storgaard Madsen.
Flere års forberedelser faldt på gulvet. Hun skulle lave et andet feltstudium og havnede ved en tilfældighed i Kenya. Her grundlagdes den kærlighed til Afrika, som kom til at spille en stor rolle for hendes videre karriere.

Antropologi i praksis

Da Birgit Storgaard Madsen blev færdig som antropolog i 1969, var interessen for faget eksploderet. Der var da omkring 300 studerende, og Birgit Storgaard Madsen blev ansat som adjunkt. Men Afrika trak i hende. I 1971 flyttede hun til Tanzania for at deltage i et stort, tværfagligt forskningsprojekt om ”Ujamaa”, den såkaldte afrikanske socialisme. Her var Birgit Storgaard Madsen for alvor i sit rette element.
– Jeg er grundlæggende meget optaget af, hvordan forskningen kan bruges i praksis, siger hun.
Lige siden har Birgit Storgaard Madsen arbejdet med udviklingsproblemstillinger og udviklingsbistand, blandt andet i Danida, som kontorchef i Udenrigsministeriet og som ambassadør i Afrika og Indien. Hele tiden har hun brugt sin faglighed fra Aarhus Universitet – hvad enten det drejede sig om etablering af ny infrastruktur, optimering af landbrug eller nye initiativer i sundhedssektoren.
– Antropologers kernekompetencer er viden om forskellige kulturer og samfund og metoder til at analysere og vurdere de enkelte aspekter af et samfund i en større sammenhæng. Det er helt nødvendigt, når man arbejder med udviklingsbistand. Hvis vi kommer med vores egne modeller og presser dem ned over en anden kultur, går det alt for ofte galt. Jo mere du kan inddrage folk i de ændringer, der skal ske, jo bedre resultater får du, siger hun.

Dialog gennem kulturmøde

Birgit Storgaard Madsen har brugt kræfter på at give udviklingssamarbejdspartnerne mulighed for at lære danskerne at kende gennem vores kunst og kultur og på at vise danskerne, at Afrika er andet og mere end sult, krig og elendighed – blandt andet ved at etablere dialog mellem danske og afrikanske kunstnere, kunsthåndværkere og mediepersoner.  
– Vi skylder de gode kræfter i Afrika, at de ikke hele tiden præsenteres som nogle, der ikke kan finde ud af noget selv. Og vi skylder vores afrikanske og andre samarbejdspartnere muligheder for at lære os at kende som andet og mere end bistandsdonorer. Det er kultur og dialog gode redskaber til at opnå, siger Birgit Storgaard Madsen, der blandt andet – efter ghanesiske danseres ønske – inviterede Den Kongelige Ballet til Ghana.
Fra hjemmet i København følger den nu pensionerede Birgit Storgaard Madsen med i, hvad der sker på Aarhus Universitet. Og hun glæder sig over udviklingen for det fag, hun selv var med til at starte.
– Jeg er glad for at se, at faget har fået så stor succes. Antropologien har fundet sin plads i det danske samfund, blandt andet i den private sektor, hvor virksomheder har brug for antropologisk viden, når de for eksempel skal starte op i fremmede kulturer. Antropologien har meget at byde på i en globaliseret verden og i multietniske samfund.  

Æresalumner på Aarhus Universitet

2012: Birgit Storgaard Madsen, tidl. ambassadør
2011: Lene Vestergaard Hau, professor, Harvard University
2010: Nils Smedegaard Andersen, adm. direktør hos Mærsk
2009: Anders Fogh Rasmussen, tidl. statsminister
2008: H.K.H. Kronprins Frederik