Aarhus Universitets segl

Bliv klogere på karriere

I videoprojektet ”Welcome To My World” byder en række alumner indenfor i deres virksomhed og deler ud af deres erfaringer.

Alumner fra Aarhus Universitet arbejder vidt forskellige steder og har vidt forskellige karrierehistorier. Hvis du gerne vil vide mere om andre alumners vej fra studie til arbejdsliv, kan du på www.gerda.au.dk nu kigge indenfor i forskellige alumners arbejdsliv.
– Det nye videoprojekt ”Welcome To My World” giver alumner, studerende og andre interesserede et indblik i AU-alumnernes verden. Projektet kan hjælpe alumner og studerende med at forstå, hvordan de skaber og vedligeholder et brugbart netværk.
Samtidig giver videoprojektet mulighed for at få indsigt i nogle af de mange sektorer, som AU’s alumner arbejder med, blandt andet it, energi og medier, siger Corey Morris, der er Alumni Relations Manager.
Både alumner og medarbejdere på Aarhus Universitet opfordres til at støtte op om Welcome To My World-projektet og alumnenetværket generelt – for eksempel ved at gøre opmærksom på potentielle alumner til portrætter.
– En af universitetets kerneopgaver er at uddanne dygtige kandidater, der er eftertragtede på
arbejdsmarkedet. Alumnenetværket er vores direkte kontakt hertil, og med dem kan vi holde os ajour med udviklingen, profilere vores kandidater og styrke vores uddannelser, siger Corey Morris.
Til at begynde med er der lavet fire videoer, men der kommer forhåbentlig flere med alumner fra studieretninger på tværs af hele Aarhus Universitet. De fire videoer, der er på engelsk, kan ses i fuld længde eller i små klip delt ind i tematiske blokke, så man hurtigt kan finde svar på specifikke spørgsmål.


 

Alumnevideoer

Se alle fire videoer om alumners karriere på www.gerda.au.dk

Kender du en oplagt kandidat, der kan hjælpe med at profilere og brede alumnenetværket ud? Så kontakt AU Alumni på aualumni@asb.dk

www.gerda.au.dk kan du også se alumne-videoer med filminstruktør Nils Malmros, tidligere tv-vært Nina Klinker Stephensen
og musiker Sigurd Barrett.