Danmarks fremtid ligger også uden for Danmark
Da de første studerende på Aarhus Universitet blev indskrevet tilbage i 1928, var der stort set kun jyder iblandt dem. I dag er der 38.000 studerende og 11.000 medarbejdere, og vi samarbejder løbende med både virksomheder, myndigheder og andre universiteter i en lang række lande.
I de 83 år, som er gået siden indvielsen, har Aarhus Universitet med andre ord udviklet sig fra at være en fortrinsvis lokal institution til at være et moderne og internationalt orienteret universitet. Den verden, som Aarhus Universitet opererer i, er ganske enkelt blevet større. Og der er ingen grund til at tro, at udviklingen stopper.
Derfor er det umuligt at sige noget om fremtidens Danmark uden også at gøre opmærksom på, at Danmarks fremtid i høj grad også ligger uden for landets grænser.
Her i landet bruger vi megen af vores tid på at diskutere udkantsområder og konkurrere indbyrdes. Vi glemmer af og til, at Danmark er et ganske lille tandhjul i den store, globale maskine. Men hvis vi fokuserer for snævert på Danmarks betydning for verden, så mister vi fokus på verdens betydning for Danmark – og så risikerer vi ganske enkelt at miste den fordelagtige position, vi trods alt har opnået.
Den aktuelle vækst i lande som Kina, Brasilien og Indien er nemlig med til at skærpe konkurrencen i alle sektorer. Vi har ganske enkelt ikke råd til at være provinsielle og indadskuende i en tid, hvor verden omkring os stiller større og større krav til samarbejde og videnudveksling.
Én samlet vidensregion
I stedet for at agere selvdestruktivt og bekymre os om national konkurrence, bør vi løfte blikket. Det handler hverken om at sikre Øresundsregionen på bekostning af Jylland eller om at overvinde en erhvervsmæssig udfordring fra Nordtyskland. Vi vil få et stærkere og mere konstruktivt udgangspunkt, hvis vi i stedet betragter hele området fra Skåne over Jylland og til Hamburg som ét samlet videns- og innovationscentrum.
Aarhus Universitet har allerede igangsat flere projekter, som skal være med til at realisere visionen. Eksempelvis har vi indgået et uddannelsessamarbejde med Hamburgs Universitet om sprogfag som spansk og arabisk. Derudover spiller Aarhus Universitet også en vigtig rolle i et stort forskningsprojekt, hvor vi sammen med blandt andre Københavns Universitet og det verdensførende Beijing Genomics Institute skal være med til at kortlægge danskernes arvemasse og derigennem udvikle mere effektive og præcise lægemidler.
Gevinsten ved et bredere geografisk perspektiv og et udbygget regionalt samarbejde vil være en styrket position i den benhårde globale konkurrence – og dermed bedre muligheder for at fastholde og tiltrække videnstunge arbejdspladser, som ellers risikerer at forsvinde til de hastigt voksende økonomier i BRIK-landene. Hvis vi ikke vil se vores lille hjørne af verden blive forvandlet til et udkantsområde, må vi med andre ord også knytte nye bånd med vores umiddelbare naboer.
FN’s udviklingsprogram (UNDP) har i en årrække tænkt på verdens udvikling som drevet fra et lille antal (ca. 50) videns- og udviklingsregioner, hvoraf netop denne nordeuropæiske er én på linje med The Bay Area omkring San Francisco, Bostonområdet, Singapore, HongKong osv. Disse lokomotiver for den vidensbaserede økonomiske vækst og udvikling er alle karakteriseret ved at omfatte en koncentration af topuniversiteter og stærke infrastrukturknudepunkter.
Fundamentet er på plads
Vi har absolut noget at tilbyde til et sådant nordeuropæisk samarbejde. Danske forskere er både blandt de mest produktive og de mest citerede i verden, og de udvider konstant deres globale netværk. Samtidig optager de danske universiteter flere studerende end nogensinde – alene i dette semester har Aarhus Universitet optaget 6.500 nye bachelorstuderende. 2.000 kandidatstuderende flytter hertil fra andre videregående uddannelsesinstitutioner; mere end 1.000 udenlandske studerende kommer til som et led i deres uddannelse hjemme, og fra arbejdsmarkedet kommer der flere tusinde masterstuderende.
Alt i alt kan vi netop nu byde velkommen til omkring 12.000 studerende, som ikke var på Aarhus Universitet før sommerferien. Heraf er cirka 10 % af de studerende fra udlandet, og universitetets uddannelser bliver på alle måder mere og mere internationale. Og den øgede søgning til sprogfagene er i den forbindelse med til at illustrere, at de unge mennesker i dag kigger længere end til de danske grænser, når de forestiller sig deres fremtid. De orienterer sig i stigende grad globalt – og det er en lektie, vi alle kan lære af.
Videnudvekslingen med samfund og erhvervsliv styrkes også dag for dag. Senest har tal fra Det Strategiske Forskningsråd vist, at deres bevillinger i 2010 typisk havde deltagelse af både flere private virksomheder og flere internationale partnere. På Aarhus Universitet er antallet af samarbejdsaftaler med erhvervslivet også i stadig fremgang.
Ud af boksen
I det hele taget vil vores fremtid være afhængig af vores evne til at tænke uden for de grænser og rammer, vi normalt opstiller for os selv. På Aarhus Universitet er vi ved at gennemføre en faglig udviklingsproces, der skal føre os ind i fremtiden ved netop at fjerne barrierer mellem fagmiljøer og inspirere til mere interdisciplinaritet. Den tankegang ser vi også gerne overført til den måde, vi tænker og taler om fremtidens Danmark.
Ved at kigge ud over de umiddelbare grænser får vi nemlig et større råderum. Ved at opfatte vores naboer som samarbejdspartnere – og ikke som konkurrenter – får vi adgang til flere ressourcer og flere ideer. Det er viden og innovation, der skal sikre Danmarks velfærd, og
ved aktivt at opsøge og etablere internationale partnerskaber i vores region kan vi sikre et godt fundament for fremtiden.