Pest. Bare ordet fremkalder frygtelige billeder af menneskelig lidelse, sygdom og død. Billeder fra dengang, den sorte død hærgede middelalderens Europa og kostede mellem 30 og 60 procent af den europæiske befolkning livet. Men det hører heldigvis fortiden til. Eller gør det? For kan en lignende epidemi ikke udvikle sig i fremtidens Europa?
– Faktisk egner nutidens Europa sig vældigt godt til at udvikle epidemier, lyder det lidet opløftende fra Lars Østergaard. Han er professor på Infektionsmedicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, Skejby.
Han maner dog hurtigt til besindelse og forklarer, at vi i modsætning til middelalderens Europa er godt forberedt på epidemierne, så han finder det ikke sandsynligt, at vi kommer til at opleve en epidemi, der i gru og omfang kan matche pesten.
– Men vi kommer ikke til at undgå, at folk også i fremtiden vil dø af epidemier.

Stor kontaktflade

Når det handler om epidemier, er menneskelig kontakt den afgørende faktor. Og i et moderne samfund, hvor de fleste mennesker på én dag møder lige så mange forskellige mennesker, som et almindeligt menneske, der levede for 250 år siden, gjorde i et helt liv, er betingelserne for udviklingen af epidemier gode. 
– Vi har en enorm kontaktflade og bevæger os over store afstande med stor hastighed. Det tog pesten tre år at nå fra Sicilien til Danmark. I dag ville det være klaret med en flyvetur på tre timer, siger Lars Østergaard og henviser til SARS som eksempel på en epidemi, der på ingen tid spredte sig fra det ene hjørne af jorden til det andet. Men i dag kan vi gøre noget ved epidemierne.
– Vi er hurtige og dygtige til at opdage og identificere det smitsomme stof og finde ud af, hvordan det smitter. På den måde kan vi hurtigt inddæmme sygdommen og på sigt udvikle vacciner, siger Lars Østergaard.

En ny vaccine

Lars Østergaard har i lang tid været del af et interdisciplinært forskningsprojekt, der arbejder med at udvikle en vaccine imod hiv-virus. Hans kollega, lektor Mogens Duch, fortæller om arbejdet:
– Vi har fundet ud af, at vi kan ændre overfladestrukturen på hiv-virusset og på den måde bruge det som en vaccine. Ligesom med en vaccine imod for eksempel mæslinger skal vi nemlig helst have en lille portion af den pågældende sygdom, så vores immunforsvar reagerer på sygdommen og beskytter os imod den resten af livet.
– Problemet med hiv-virusset har indtil videre været, at man ikke har kunnet give en lille portion af sygdommen, uden at virusset ødelægger hele immunforsvaret. Det har vi fundet en løsning på, forklarer Mogens Duch, der håber, at vaccinen snart kan blive testet på mennesker.
Samtidig håber Mogens Duch også, at andre forskere kan gøre brug af deres resultater.
– Hiv-virusset har nogle bestemte egenskaber, som det deler med mange andre virusser. Derfor er der god grund til at tro, at vores resultater kan bruges til at udvikle vacciner i forhold til andre virusser med samme egenskaber.