Dommedag 2062: Et krigshærget kontinent i knæ

Økonomien kom aldrig på ret køl. Klimaforandringerne har lagt Europas marker øde. Og efter årtiers armod, borgerkrig og massiv ”brain drain” er EU nu opløst og delt i tre fjendtlige alliancer uden international indflydelse.

Europa-Parlamentets bygninger i Bruxelles og Strasbourg står gabende tomme. De mure, der i vores tid husede et pulserende, mellemstatsligt politisk liv, er nu tæt ved at kollapse, flået itu af utallige skudhuller til grufuld erindring om de massive væbnede folkeoprør i månederne op til EU’s endelige sammenbrud.
Allerede nogle år forinden var Frankrig og Storbritannien brudt ud af samarbejdet. Frankrig dannede sammen med Italien, Spanien og Grækenland Den Europæiske Alliance, mens Storbritannien forskansede sig med sig selv i forsøget på at glemme alt om fastlandets armod. Tilbage står et tredelt, ustabilt kontinent. Navnet er stadig Europa, men ellers er der ikke meget, som er ved det gamle. Det hele begyndte med, at euroen blev afskaffet. – Det medførte totalt kaos på finansmarkederne.
Landenes – ja, selv Tysklands – nationalprodukter blev nedskrevet med 10-20 procent, købekraften forsvandt, og virksomhederne blev forvirrede, satte produktionen i stå og undlod at investere, forklarer Derek Beach om kaosscenariet.

”Brain drain” skaber borgerkrig

Umiddelbart kunne det ellers være en god idé at skaffe sig af med euroen.
– Sydeuropæiske lande som Grækenland og Italien havde tilbage i 2012 hverken reel konkurrenceevne eller særligt mange attraktive eksportvarer sammenlignet med eksempelvis Tyskland. Euroen betød, at de ikke kunne nedskrive værdien på deres valuta for at gøre deres varer billigere, så de kunne sælge og eksportere mere, end de importerede. Det ville afskaffelsen råde bod på. Men det kunne kun ske i den ideelle verden, siger Derek Beach.
I stedet medførte det kaos, og selv de mest velstående stater i den europæiske union tabte anseelige mængder værdi. Velstanden er afløst af økonomisk og socialt armod.
– De unge, veluddannede mennesker søger ph.d.-stillinger i stor stil. Og det er i udgangspunktet rigtig fint. Men de gør det kun, fordi de ved, der ikke ligger noget attraktivt job og venter på dem på den anden side. De fleste kan se frem til en løn, der bomber deres levestandard 2-3 generationer tilbage. Og hvilke unge med en ph.d.-grad på cv’et vil acceptere det? spørger Derek Beach retorisk.
Det vil de unge europæere i hvert fald ikke. De immigrerer derfor i stor stil til de langt mere attraktive jobs og lønninger i Asien og Latinamerika. Og det skaber en ond spiral.
– Alle dem, der kunne redde økonomien, flygter, og en sådan brain drain skaber desperation blandt de tilbageblevne. Det har i vores dommedags-Europa ført til, at forskellige etniske og sociale konflikter er blusset op i så høj grad, at der flere steder – i kølvandet på voldelige regeringsomstyrtninger – er borgerkrigslignende tilstande, siger Derek Beach.

Sult og bibelske græshoppeplager

Samtidig med den politiske og økonomiske ustabilitet har klimaforandringerne gjort deres indtog. Ændringerne i vandstand og temperatur har betydet, at det europæiske fastland ikke længere egner sig til landbrug.
– Landbrugsprodukterne bliver derfor væsentligt dyrere og knappe i antal. Nogle få har råd og hamstrer alt,
hvad de kan. Resten har ikke råd til noget og må sulte.
Det er kun yderligere benzin på bålet af sociale uroligheder, siger Ann-Christina Knudsen.
Som følge af det kuldsejlede landbrug har de europæiske stater været nødt til at skrue kraftigt op for importen af  landbrugsprodukter. Ann-Christina Knudsen forklarer, at man derfor må acceptere indførelsen af langt mere genetisk manipuleret majs og korn.
– Det er ellers noget, vi i Europa har været meget påpasselige med. Sådanne landbrugsvarer er modificeret på en måde, så de er resistente over for myre- og larveangreb, hvilket desværre skaber en stærkt forhøjet risiko for, at småkravlene begynder at mutere. Og i dommedags-Europa anno 2062 betyder det jævnligt græshoppeplager af bibelske dimensioner og udbrud af kogalskab og andre fødevareskandaler, siger hun.

Ingen hjælp fra stormagterne

Det forarmede og splittede Europa er ikke længere en attraktiv samarbejdsspartner. De syv regionale stormagter USA, Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika og Kina søger derfor andre græsgange – hos hinanden.
– I den nye multipolære verdensorden er ingen af de tre alliancer på det svage, ødelagte europæiske kontinent med, når vigtige internationale beslutninger skal træffes,
og aftaler indgås. Europa er simpelthen blevet ligegyldigt, siger Johanne Glavind.
I en verden med mange stormagter er det helt essentielt at kunne spille med både økonomiske og militære muskler. Europa har ingen af delene og er derfor en meget sårbar region.
– Det havde måske tippet magtbalancen, hvis Tyrkiet var blevet indlemmet i det europæiske samarbejde før EU’s kollaps. Men det er kun spekulationer. Dommedags-Europa anno 2062 er svagt og splittet og har reelt brug for hjælp. Men det skal ikke regne med nogen form for støtte fra de velstående stormagtsregioner. De har mere end nok at se til med hinanden, siger Johanne Glavind.

Paradis 2062: Europas nye verdensorden

Det lykkedes. Forskning i biobrændsel har gjort landbruget uafhængigt af olie, euroen er udvidet med et solidarisk økono-misamarbejde, og EU sidder for bordenden som dialogsøgende mægler ved internationale for-handlinger. Europa blomstrer igen.

Stående klapsalver i Berlaymont-bygningen i Bruxelles. Den tyrkiske formand for Europa-Kommissionen har netop bekendtgjort over for EU’s 28 stats- og regeringsledere, at unionen – ud over Kroatien og Tyrkiet, der er blevet optaget siden vor tid – fra og med år 2063 får fem nye medlemmer: Albanien, Montenegro, Serbien, Makedonien og Island.
– Nogle årtier efter Grækenlands exit ser EU’s sammenhængskraft og økonomiske perspektiver efterhånden så fordelagtige ud, at det ikke er for stor en mundfuld at indlemme forholdsvis umodne stater, siger Derek Beach og forklarer, at den gunstige situation bunder i indførelsen af en økonomisk union som overbygning på euroen.

Sammenhæng og solidaritet

Den økonomiske union betyder, at de rigeste lande nu har forpligtet sig på at bidrage solidarisk til de fattigste lande i den europæiske union. På fuldstændig samme måde, som det foregår mellem de amerikanske stater.
– De svageste økonomier i EU-samarbejdet har således råd til at køre med systematiske underskud, indtil deres industrier er helt oppe at køre. Og det er essentielt for konkurrenceevnen, siger Derek Beach.
De økonomiske motorer kører igen, og arbejdsløshedstallene rasler ned.
– Det betyder, at der igen er råd til offentlig velfærd og forsørgelse for de syge, de studerende og ikke mindst den enorme gruppe ældre, der efterhånden findes overalt, forklarer Derek Beach og uddyber, at det har vist sig at bidrage til at holde på de veluddannede unge.

Et selvforsynende kontinent

Den megen veluddannede arbejdskraft og talentmasse har medført et sandt boom inden for forskningen af vedvarende energi. I drømme-Europa 2062 kommer det derfor ikke som nogen stor overraskelse, at den store landbrugssektor netop har kunnet erklære sig 100 procent bæredygtigt og uafhængigt af fossile brændstoffer. Det samme gælder industri- og transportsektoren.
– Og det er noget, der batter. Både i forhold til de økonomiske perspektiver og klimaforandringerne, der i høj grad er blevet afværget af denne landvinding, siger Ann-Christina Knudsen.
Det har flere gunstige bivirkninger, at Europa nu er blevet et selvforsynende kontinent.
– EU kan nu agere fuldstændig uafhængigt af råstofinteresser, det kan bibeholde sin position som verdens største eksportør af landbrugsvarer, det kan holde fødevaresikkerheden i top og samtidig tjene stort på at lære de andre regioner, hvordan de opnår et bæredygtigt landbrug. Verden køber europæisk, siger Ann-Christina Knudsen.

Global fredsaftale

EU’s større sammenhængskraft og økonomiske pondus har også smittet af på den fælles udenrigspolitik. Den er nemlig reelt blevet fælles. EU-præsidenten og EU-udenrigsministeren, der fulgte med Lissabontraktaten, har således vist sig at have stor betydning.
– Den klare fælles udenrigspolitiske linje har betydet, at langt flere internationale aftaler er blevet mulige. Og det er essentielt i en verden, hvor EU kun er en blandt mange regionale stormagter. I 2062 ser vi et særdeles vidtstrakt samarbejde med eksempelvis
Den Afrikanske Union og Den Arabiske Liga, siger Johanne Glavind og tilføjer, at EU nu sidder for bordenden som den naturlige leder af de internationale forhandlinger.  
– EU har aldrig haft et stort og stærkt militærapparat som mål. Det har i drømmescenariet anno 2062 smittet af på resten af verden, og internationale konflikter bliver nu løst uden brug af militære interventioner. Udviklingen har endda mundet ud i en global freds- og klimaaftale takket være et stærkt og vedholdende EU, spår Johanne Glavind.

De tre eksperter …

• Johanne Glavind, adjunkt ved Institut for Statskundskab: Europas rolle i den globale, internationale politik.
• Ann-Christina Knudsen, lektor ved Institut for Kultur og Samfund, Europastudier: EU’s landbrugs- og fødevarepolitik og europæisk identitetsdannelse.
• Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab: De interne forhold og samarbedet i EU som politisk institution.

De tre eksperter ser alle ret lyst på Europas og EU’s fremtid. Med visse forbehold. Hverken dommedags- eller drømmescenariet er derfor udtryk for deres forventninger til den faktiske udvikling, men en akademisk øvelse i at beskrive en verden, hvor alt, der kan gå galt, går galt – og omvendt.