Samme dag, som dette magasin udkommer, finder en stor begivenhed sted på Aarhus Universitet.
Excellence 2012 er en international konference, som er en del af det officielle program for Danmarks EU-formandskab.
Konferencen er en nøglebegivenhed i det europæiske forskningslandskab.
Her diskuterer førende forskere, politikere, universitetsledere og repræsentanter fra fonde og erhvervsliv, hvordan vi sikrer kontinentets fremtid. Intet mindre.
Faktum er nemlig, at Europa og resten af verden står over for en række store udfordringer. På globalt plan skal vi i de kommende år håndtere en stadigt voksende befolkning og et klima i forandring, samtidig med at vores ressourcer er under pres.
For Europa gælder det, at konkurrencen fra f.eks. BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina) og USA skærpes: Flere lande satser stort på forskning og uddannelse, fordi de er klar over, at det er på den måde, man skaber vækst og velstand. Ved at fremme det excellente; det fremragende.
Den gode nyhed er, at der er løsninger på vej. EU er ved at fastlægge rammerne for Horizon 2020 – måske det største forskningsprogram i verden. Mere end 600 milliarder kroner kan være på vej til europæiske forskere i årene 2014-2020. Det vil have stor betydning for mulighederne i den internationale konkurrence.
I Danmark har vi gode forudsætninger for at tiltrække europæiske midler. Aarhus Universitet er i forvejen blandt de universiteter i Europa, der henter flest af de store ERC Grants fra det Europæiske Forskningsråd, som giver topforskerne enestående muligheder
for at forfølge de gode forskningsidéer.
Hvis man også skal have succes med at hente midler i Horizon 2020-programmet, bliver det vigtigt, at forskerne kan organisere sig i grupper og etablere projekter på tværs af geografiske og faglige grænser. De globale udfordringer, som jeg nævnte tidligere, går på tværs af de videnskabelige discipliner, og derfor skal løsningerne også gøre det.
De helt store forskningsgennembrud er ikke noget, man planlægger, men de rigtige rammer er med til at forbedre chancerne. Aarhus Universitet har igennem en faglig udviklingsproces fjernet interne barrierer og gjort det lettere for forskerne at kombinere deres fagligheder i nye samarbejder, hvor de udfordrer det bestående og bevæger sig ind på de mørke områder af landkortet.
Det skaber fleksibilitet og giver mulighed for at reagere både på forskernes idéer og på de signaler, vi får fra vores omgivelser. Det er nogle af de grundlæggende forudsætninger for at skabe den excellence, som er nødvendig for Europas fremtid.