Takket være langt bedre behandlingsmuligheder overlever langt flere af de cirka 600 danske børn, der årligt fødes med hjertefejl, i dag end tidligere. Forskere fra Aarhus Universitet har nu undersøgt sammenhængen mellem medfødt hjertefejl og risikoen for psykiske følgesygdomme.
– Hjertefejl er en af de hyppigste medfødte lidelser, og det er derfor vigtigt at undersøge, hvordan denne relativt store gruppe børn klarer sig senere i livet. Især fordi tidligere forskning tyder på, at nogle kroniske sygdomme hos børn kan øge risikoen for psykiske problemer, forklarer cand.med., ph.d. Morten Olsen om baggrunden for undersøgelsen.
Undersøgelsen, der bygger på data fra knap 7.000 danske børn født med hjertefejl i perioden 1977-2002, viser, at hjertebørnene har en lettere forhøjet risiko for at få psykiske problemer af den ene eller anden art sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
– Det ser heldigvis ud til, at langt de fleste af hjertebørnene klarer sig psykisk godt. Den mindre gruppe, vi kan se får psykiske problemer senere i barndommen og ungdomsårene, dækker bl.a. over ADHD og
udviklingsforstyrrelser, fortæller Morten Olsen.

Vigtig viden om hjertesygdom

Undersøgelsen giver ifølge Morten Olsen bedre viden om medfødt hjertefejl som sygdom – en viden, der er vigtig i forhold til den løbende opfølgning af denne
type patienter.
– Man har tidligere fokuseret mest på de fysiske konsekvenser ved medfødt hjertefejl. Vores undersøgelse indikerer, at børn født med hjertefejl har en let forhøjet risiko for at få psykiske problemer senere i livet, selvom det heldigvis ikke rammer så mange. Den viden er selv-følgelig vigtig for alle, der arbejder med børn født med hjertefejl, så der også kommer fokus på børnenes mentale helbred.