– I begyndelsen af universets udvikling var der lige store mængder af stof og antistof, men vi ved ikke, hvad der er sket undervejs, og hvorfor vi kun har stof tilbage i dag. Det er et af vores sidste store spørgsmål om universets oprindelse. Det er ikke muligt på en gang at have både stof og antistof, men vi ved ikke, hvorfor vi i dag kun har stof, siger lektor Jeffrey S. Hangst. Han var i 2010 med til at gøre en vild opdagelse.
Jeffrey S. Hangst er nemlig leder af en mindre gruppe i den internationale forskningsorganisation CERN, som har haft succes med ikke bare at skabe, men også fastholde antibrintatomer ved hjælp af en meget stærk magnet, så forskerne kan undersøge dem. Noget, der ikke før har været muligt.
Nu kan forskerne undersøge og sammenligne stof og antistof og forhåbentlig be- eller afkræfte, om man har ret i antagelserne om, at antibrintatomerne er identiske med brintatomer – med den ene væsentlige undtagelse, at de er nøjagtig modsat elektronisk ladede.

Årets opdagelse

Finder forskerne andre forskelle, vil det kunne sende kvantemekanikken tilbage til tegnebordet.
– Det er virkelig stort, hvis man finder flere forskelle – det vil helt klart betyde en nobelpris. Det er der ingen tvivl om. Det er så grundlæggende, det, vi kigger på, men selv hvis der er en forskel, vil det være meget svært at bevise. Det handler om at lave meget nøjagtige målinger, siger Jeffrey S. Hangst.
Opdagelserne i forskergruppen gav genlyd i det meste af verden, og i flere naturvidenskabelige magasiner og tidsskrifter blev det omtalt som årets største videnskabelige opdagelse.
Siden er succesen fortsat, og forskerne kunne den 5. juni 2011 publicere, at de som de første
nogensinde kunne fastholde antibrint i mere end 15 minutter. Det øger mulighederne for mange typer præcisionseksperimenter.