Tiden sætter spor

Bent Odgaard, professor i palynologi

I et kystområde nord for Fredericia ligger Trelde Klint. Klinten fremviser en række geologiske lag, der fortæller os noget om fortiden – især om klimaændringer mellem istider og mellemistider. Flere gange har der ligget en-to kilometer is oven på klinten. Isen har skubbet de geologiske aflejringer rundt, så de ikke længere ligger vandret. De lyse og rødlige aflejringer i klinten over stigen stammer fra en sø i en mellemistid, hvor der var lige så varmt som i dag. De rødlige og gullige farver i klinten skyldes iltning af sølag, som er rige på jern- og svovlforbindelser. Sandlaget øverst i billedet til højre er 340.000 år gammelt, og mellemistidslagene nogle tusind år ældre.

Forskere fra Institut for Geoscience har ved Trelde Klint fundet aflejringer fra en periode, som aldrig tidligere har været beskrevet. Undersøgelser af mange tusind års aflejringer af pollen i jordlagene har ført til opdagelsen af en hidtil ukendt mellemistid, som ligger godt 340.000 år tilbage i tiden. Under Trelde mellemistiden fandtes der udbredte nåleskove i Danmark, blandt andet med lærk, der ikke findes naturligt i Danmark i dag. Det tyder på, at klimaet dengang var fastlandspræget, det vil sige, der var stor temperaturvariation mellem sommer og vinter (kolde vintre, varme somre).

De første stjerner

Hans Kjeldsen, lektor i astronomi

Universet opstod for 13,8 milliarder år siden. De første stjerner i universet opstod allerede få hundrede millioner år senere. I vores egen galakse Mælkevejen opstod nogle af de første stjerner i de såkaldte kugleformede stjernehobe, som opstod ud fra sammentrækningen af store skyer af gas. Et af de smukkeste eksempler på en kugleformet stjernehob bærer navnet 47 Tucanae. Kuglehoben indeholder flere millioner stjerner og befinder sig i en afstand af omkring 15.000 lysår fra Jorden. Det ville tage mennesket omkring 250 millioner år at rejse til 47 Tucanae, hvis vi fløj med samme hastighed som den hidtil hurtigste rumsonde, vi har sendt ud i rummet. Stjernerne i 47 Tucanae er 13,1 milliarder år gamle, hvilket gør dem næsten tre gange så gamle som Jorden og Solen. Billedet af 47 Tucanae er taget fra Chile ved brug af VISTA-teleskopet ved European Southern Observatory på Paranalbjerget i Atacamaørkenen.

Forskere fra Institut for Fysik og Astronomi har adgang til at anvende nogle af verdens bedste astronomiske teleskoper, blandt andet European Southern Observatorys teleskoper i Chile. Ved at måle på lyset fra stjernerne arbejder astronomerne ved Aarhus Universitet på at bestemme stjernernes aldre og størrelse. Astronomerne arbejder desuden på at forstå stjernernes udvikling, fra de opstår ud af store gasskyer, til de går til grunde blandt andet i supernovaeksplosioner.

Et kort liv

Peter Wiberg-Larsen, ph.d., seniorrådgiver i ferskvandsøkologi

Døgnfluen er et meget brugt symbol på noget, der ikke holder. Det latinske navn Ephemeroptera er dannet af »ephemeros« (noget forbigående) og »ptera« (vinger) – kort sagt de, som kun er kortvarigt på vingerne. Og det er netop sagen. De voksne døgnfluer lever typisk kun nogle minutter til få dage. På den korte tid skal de nå at formere sig. Hannerne danser i sværme. Det tiltrækker hunnerne, som hannerne griber med deres store forben (som hos E. vulgata på billedet). Efter en »quicky« søger hunnerne til vandløb eller søer for at lægge deres befrugtede æg. Enten droppes æggene på vandoverfladen, eller de afsættes på sten/planter under vandet. Raskt går det, og der er ikke tid til mad. Voksne døgnfluer har derfor intet tarmsystem. Døgnfluernes vandlevende nymfer (forstadierne til de voksne) spiser naturligvis – og mange slags fødeemner – og de lever fra få uger til to-tre år. Udviklingsmæssigt er døgnfluerne langtidsholdbare. De opstod for 300 millioner år siden og er blandt de ældste nulevende insektgrupper med mere end 3.000 kendte arter.

Forskere på Institut for Bioscience forsker for tiden i, hvor følsomme forskellige hvirvelløse vandløbsdyr, heriblandt døgnfluer, er over for insekticider. Disse stoffer bruges til skadedyrsbekæmpelse i jordbruget, men havner fra tid til anden i vandløbene. Stofferne er generelt meget giftige for døgnfluerne.