Kærligheden har selvfølgelig aldrig været helt nem.
Tænk bare på tragedien over dem alle, 1500-tallets Romeo og Julie.
Men hvor det tidligere handlede om, at to forelskede ikke kunne få hinanden på grund af slægt, kultur eller tradition, så er det ikke længere noget ydre, der i dag står i vejen for tosomheden.
Det er den enkelte. Og den svimlende frihed.
– Før var du klar over, at du nok ville finde din partner på uddannelsen, arbejdet eller nabogården. I dag har du derimod frihed til alle mulige fantasier om den perfekte partner, og på datingsiderne kan du for eksempel stille en hel masse søgekriterier op for den ideelle. Men alle de idealforestillinger og drømme kan i virkeligheden være med til at spærre for den, du reelt kan få, siger Lars Geer Hammershøj, lektor ved Institut for Pædagogik.

Ny forståelse af dannelse

Lars Geer Hammershøj forsker i dannelse, og det er i det lys, han især er bekymret for, hvordan de unge kommer til at bakse med kærligheden. De unges forældre har selvfølgelig også haft problemer, og en skilsmisseprocent på over 40 taler sit eget sprog. Men mange unge har endnu sværere ved at give sig hen og overskride sig selv, end andre generationer har haft. Og det er det, der optager Lars Geer Hammershøj. For det handler for ham at se om, at vi har fået en ny forståelse af, hvad det vil sige at blive og være et dannet menneske.
– Når jeg taler om dannelse, taler jeg i virkeligheden om at kunne overskride sig selv, forklarer Lars Geer Hammershøj.
– Dannelse handler om at kunne hæve sig ud af sig selv og se verden fra et andet perspektiv for på den måde at nå frem til et mere reflekteret og modent selv. Tidligere vidste folk godt, hvilken vej de skulle gå for at overskride sig selv og dermed blive dannede. Det gør vi ikke i dag, for nu er vejen op til den enkelte, og der er heller ikke et veldefineret mål længere.

Fra Menneske til Mig

Lars Geer Hammershøj fremhæver især de tyske tænkere Hegel og Humboldt, når han skal forklare det klassiske syn på dannelse.
Hos begge var tanken, at det enkelte individ skulle finde frem til, eller realisere, det almentmenneskelige for på den måde at blive et frit menneske, eller som han også kalder det, et menneske med stort M.
Transformationen – eller dannelsen – skete med fastlagte og velkendte trin på vejen som for eksempel landsbyen, skolen, familien og arbejdet. Det var her, den enkelte lærte at overskride sig selv og se verden i et nyt og større perspektiv. Forbillederne for dannelsesrejsen var de gamle grækere, der blev opfattet som dem, der havde skabt den mest efterlignelsesværdige kultur.
– I dag er vi derimod sat fri af de traditionelle fællesskaber, som man havde før, og vi har heller ikke deciderede forbilleder længere. Men allervigtigst: Vi har heller ikke længere en idé om, at det først er som ung eller voksen, at man er myndig og fri til at danne sig, som man ellers tænkte tidligere, pointerer Lars Geer Hammershøj.
Hans eksempel vækker garanteret genkendelse hos de fleste forældre:
– Tænk bare på den måde, vi opdrager vores børn på. Vi ser dem i høj grad som frie og selvbestemmende individer helt fra fødslen, og derfor forhandler vi med dem om stort set alt. På den måde behandler vi i virkeligheden barnet, som om det allerede er et frit og myndigt individ parat til dannelse, siger Lars Geer Hammershøj.

Selvdannelsens skyggesider

Meget er på den måde op til den enkelte, og derfor taler vi også i dag i højere grad om selvdannelse end om dannelse.
– Og det er her, problemerne begynder. For unge i dag efterspørger faktisk forbilleder og vil meget gerne have bud på, hvad der er vigtigt at forholde sig til i hele den her kaotiske verden, lyder det fra dannelsesforskeren.
– I stedet har vi allerede sat dem fri til selv at træffe valg – uden et egentligt grundlag – helt fra de var små. For mange går det godt, men for en voksende del af de unge giver det problemer, siger han.
Lars Geer Hammershøj nævner blandt andet de mange spiseforstyrrelser og depressioner blandt nutidens unge som selvdannelsens skyggesider. Og han frygter, at denne gruppe vil vokse.
– Vi kræver så meget af de unge i dag uden helt konkret at fortælle dem, hvad det er, vi kræver. Det giver jo kun mening at tale om dannelse, hvis der er et ideal, vi arbejder hen imod – en idé om, at vi kan vinde en bedre personlighed. Blandt andet ved at åbne op over for den anden og de andre og på den måde overskride os selv ved at blive en del af noget større. Det større må de så selv finde frem til og vælge ud – og det er altså en kæmpe opgave, som nogle knækker nakken på, siger han.

Smag og stil

Nu skal det ikke lyde som én stor klagesang, for langt de fleste unge klarer sig fint i deres frisatte liv. Og finder endda ud af det med kærligheden. Men Lars Geer Hammershøj ønsker bare at gøre os opmærksomme på, at frisættelsen har en pris, og for nogle er den meget høj.
– Flertallet klarer sig glimrende. Men vi ser desværre flere og flere, der får problemer i form af sygdomme med selvet, fordi de ganske enkelt er overloadede med krav til den her selvdannelse, siger han.
Han har dog et bud på, hvordan vi kan ruste de unge bedre til at klare sig i selvdannelsens tidsalder, og det går ud på at lære dem at danne smag.
– Smagsdannelsen har aldrig været vigtigere end i dag, hvor vi ikke har de almengyldige idealer længere. Det er vigtigt, at den unge kan vurdere, om det er alle steder, hvor man overskrider sig selv og bliver en del af noget større, der er gode for dannelsen – for eksempel at kunne vurdere, om rockerfællesskabet er et sted, man kan danne sig eller ej, forklarer Lars Geer Hammershøj.
Måden, vi lærer de unge at udvikle evnen til at navigere i forhold til det sociale, handler især om, at forældre og lærere agerer vejledere i ordets egent-lige betydning.
– Vi må tage opgaven på os som ”erfarne opdagelsesrejsende” og sende de unge ud i en masse forskellige sammenhænge, hvor de er nødt til at forlade deres egen livsverden og prøve at se ting­ene fra et nyt og større perspektiv. På den måde kan vi håbe på at hjælpe dem med den selvdannelse, der meget gerne skulle lykkes, så den unge også er klar til mødet med den anden og den fantastiske verden, som kærligheden er en indgang til, siger Lars Geer Hammershøj.
Og så tilføjer han:
– Måske er det så alligevel ham fra nabogården, der bliver den heldige.