Aarhus Universitets segl

Fra vand til guld – et eventyr

Lyden af en helikopter slår mellem de gule mure. Gården ved Søauditorierne danner denne aften rammen om et spektakulært syn: en kæmpe sekskantet ramme ­hænger i en kran højt over bygningerne, mens helikopterlyd strømmer ud af højtalerne. Scenen er sat til foredraget ”Flyvetur over og under jorden – efter vand og guld”.

Den sekskantede ramme måler hele 314 m2 og er ekstremt let og stærk. Fotos: Martin Dam Kristensen

Kurt Sørensen, geofysiker og professor ved Geologisk Institut, står bag en opfindelse, som er blevet en rigtig god forretning. Historien starter med drikkevand. Indtil midten af 1980’erne var rent vand en ressource, vi tog for givet, men fundet af nitrat i vandet krævede en nøjere kortlægning af grundvandet. Kurt Sørensen og hans kollegaer gik i gang med at udvikle nye geofysiske metoder, der kunne virke fra jordoverfladen.

Drømmen om at flyve

De første målinger blev foretaget med udstyr, der blev lagt på eller slæbt hen over jorden. Men målingerne gik langsomt. Kurt Sørensen begyndte at overveje, om man ikke kunne komme op at flyve, og i 1999 startede udviklingen af en ny luftbåren kortlægningsmetode.  Metoden kaldes SkyTEM – Sky, fordi det foregår fra luften, og TEM står for Transient-Elektromagnetisk Metode. Den kan scanne de øverste 200-300 meter af jordlagene og kortlægge områderne med grundvand. Men der var langt fra idé, til udstyret var i luften og virkede.
En af udfordringerne var at udvikle en ramme, som måleinstrumenterne kunne sidde fast på. Rammen skulle være stærk, den måtte ikke veje for meget, og den måtte ikke være elektrisk ledende, da det ville kunne give fejl i målingerne. Løsningen blev en ramme af rundstokke af træ, forstærket med kevlar, og bukkede elektrikerrør.

Nutidens guldgravere

I 2002 kortlagde Kurt Sørensen første gang med SkyTEM, og så begyndte eventyret for alvor at rulle. I 2004 blev firmaet SkyTEM ApS grundlagt. Det har hovedsæde i Beder lidt uden for Aarhus og beskæftiger i dag 22 medarbejdere. Også udlandet har fået øje på SkyTEM – de danske geofysikere har kortlagt grundvand i så fjerne egne som Australien og på Galapagos-øerne.
SkyTEM foretager også andre geofysiske målinger, f.eks. af mineraler, som indeholder guld og diamanter, samt olie og gas. Hvad der startede som en idé hos en geofysiker på Aarhus Universitet, har dermed udviklet sig til en lukrativ forretning. Kurt Sørensen og hans kolleger står dermed bag en dansk succeshistorie, der kan måle sig med selv de bedste eventyr.


 

FAKTA

SkyTEM fungerer ved, at kraftig strøm sendes gennem en stor spole – rammen, der hænger under helikopteren. Det skaber et magnetfelt, som i undergrunden skaber en strøm. Når strømmen i spolen slukkes, forsvinder magnetfeltet. Men den elektriske strøm i undergrunden vil kortvarigt kunne måles. Er ledningsevnen i undergrunden god, vil strømmen kunne måles i længere tid, end hvis ledningsevnen er dårlig. Sand og grus leder strømmen dårligere end f.eks. ler, og dermed kan man se, hvad undergrunden består af.