De moderne samfund står over for en række meget store udfordringer: globalisering, klimaændringer, demografi og folkevandringer, fødevaresikkerhed, energi, miljø og klimaforandringer.
Danmark er blandt verdens rige videns- og velfærdssamfund, og det ønsker befolkningen, Folketinget og regeringen at sikre, at landet også er i fremtiden.
Kan vi så det? Forhåbentligt. Men det forudsætter bl.a., at vi opfatter Danmark som én videnregion, der ikke bruger for mange ressourcer på at konkurrere internt, at vi fortsat uddanner en større del af befolkningen, og at samfundet investerer endnu mere i forskning og videnudveksling.

Viden er vejen til vækst, men investeringer i viden gør det ikke alene. Set i lyset af, at økonomien i den offentlige sektor er under pres, er der mere end nogensinde brug for, at vi fokuserer på, hvordan vi bedst muligt udnytter ressourcerne til forskning og uddannelse.
Som en af landets helt store vidensorganisationer har Aarhus Universitet et stort ansvar for at udvikle fremtidens universitet og opfylde ambitionen om at stå stærkt blandt Europas moderne universiteter.
Den udfordring har vi taget op på Aarhus Universitet. Lige nu står universitetet midt i den største reorganisering i dets 83-årige historie. Målet er at udvikle det Aarhus Universitet, som kan levere fremtidens forskning og uddannelser – vi kalder det for et øjeblik
”Fremtidens Aarhus Universitet”. Kernen i reorganiseringen er at skabe dybere sammenhæng på universitetet – fuldstændig i overensstemmelse med universitetets motto Solidum petit in profundis – søger i dybet den faste grund.

Den gennemgribende reorganisering berører alle universitetets mere end 10.000 medarbejdere og, om end i noget mindre omfang, universitetets cirka 40.000 studerende. Det enestående ved den model, som Aarhus Universitet har valgt, er, at man siden 2008 har opereret med fire ligeværdige søjler i strategien, nemlig forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelse. Og universitetet bliver nu organiseret således, at det i hele sin struktur understøtter disse fire strategiske søjler. Historisk har universiteterne blot hvilet på to: forskning og uddannelse. Det, der nu sker, giver Aarhus Universitet en mulighed for at være på forkant med den globale udvikling i universitetssektoren.

På fremtidens Aarhus Universitet gør vi op med skellene mellem de traditionelle fagdiscipliner. Forskerne skal i stigende grad samarbejde på tværs for at kunne afdække sammenhænge og udvikle nye løsninger i grænsefladerne mellem fagdisciplinerne, og de skal kunne være blandt de absolut første, når nye forskningsområder tegner sig.
Det skal de, fordi den verden, der søges dybere indsigt i, er sammensat og kompleks, og fordi de samfundsproblemer, der søges løsninger på, er grænseoverskridende.
Naturligvis skal vi fastholde og udvikle den dybe faglighed, som er Aarhus Universitets kendetegn. Universitetet er blandt de universiteter i Europa, som har størst forskningsgennemslagskraft i kraft af denne kvalitet. Og det er en forudsætning for, at studerende og forskere kan indgå meningsfuldt i det interdisciplinære samarbejde, der i stigende grad vil være grundlaget for at opnå faglige nybrud.
Og naturligvis sætter vi handling bag ordene.

Bestyrelsen besluttede den 17. juni 2010 at etablere fire hovedområder og et strategisk økonomisk ledelsesrum på 200 millioner kroner pr. år i perioden 2011-2016, hvilket svarer til godt tre procent af universitetets omsætning. Ni hovedområder er blevet til fire nye hovedområder, og 55 institutter bliver nu til 26.  Derudover er det bl.a. planen, at der etableres fire nye nationale centre med fokus på samarbejde og videnudveksling med myndigheder og erhvervsliv: Det Nationale Center for Miljø og Energi (DMU), Det Nationale Center for Fødevarer og Jordbrug, Det Nationale Center for Partikelterapi og Det Nationale Center for Kultur og Læring.

Samtidig med reorganiseringen vil ­universitetet afsætte midler til en række nye interdisciplinære forskningscentre: et center for fødevarer, ernæring og sundhed, et center for udvikling og globale udfordringer, et center for genomforskning, et center for neuroforskning, et center for registerforskning og et ­center for arktisk forskning. Disse centre vil i forbindelse med en lang række andre synlige tiltag som modernisering af ­laboratorier, sammenlægninger af faglige miljøer, reorganisering og fysisk lokalisering af institutter, nyorganisering af ledelse og administration osv., blive ­spydspidser i den fremtidige videnudveksling fra Aarhus Universitet.
Sidst, men ikke mindst, afsættes der midler i samspil med Aarhus Universitets Forskningsfond til et program, AU IDEAS, som skal hjælpe visionære og originale projektidéer frem mod fuld udfoldelse.
Endvidere har forskningsfonden besluttet at støtte et helt unikt initiativ, Aarhus Institute of Advanced Studies, der foreløbig bliver centrum for 15 til 20 af de bedste unge forskere (junior fellows og postdocs), rekrutteret i hele verden. De skal ved Aarhus Universitet have frihed
til at flytte grænserne for det kendte.
En udvalgt gruppe af universitetets fremmeste forskere og deres udenlandske kolleger (senior fellows) vil fungere som mentorer og vil sikre, at her er der frihed til fordybelse og udfordring til kreativitet.

Det er et overordnet mål for hele processen, at universitetsbefolkningen skal føle større frihed, færre begrænsninger og bedre muligheder for sammen at udvikle et af Europas stærke moderne universiteter, ”Fremtidens Aarhus Universitet”, som kan skabe grundlaget for vidensamfundet i de kommende årtier, give svar på de store globale udfordringer og medvirke til, at Danmark fortsat kan være med til at præge den verdensomspændende videnbaserede udvikling, som netop i disse år accelereres, og som er afgørende for samfundets økonomiske bæredygtighed.