Aarhus Universitets segl

Fremtidens energi

Forestil dig et Europa, der er kommet politisk på tværs med et nyt, stærkt Rusland. Den politiske dialog er gået i hårdknude, og fronterne står stejlt over for hinanden. Hvad sker der? Putin lukker for gashanen, og flere europæiske lande må fryse, indtil Europa makker ret.

Ung ukrainsk kvinde demonstrerer i over minus tyve graders frost foran det russiske gasselskab Gazproms hovedkvarter i Moskva. Forhandlingerne mellem Ukraine og Rusland om prisen på gas er gået i hårdknude, og demonstranterne kritiserer Rusland for at udøve gasterror imod Ukraine. Foto: Scanpix

Scenariet er selvfølgelig fiktivt, men siger alligevel noget om, at fremtidens energiløsninger ikke kun handler om den globale opvarmning. De handler også om politik. God gammeldags magtpolitik.
– Man er politisk sårbar, hvis man er afhængig af én bestemt energikilde. Europa er nødt til at have flere energikilder, så vi ikke bliver for politisk afhængige af eksempelvis Rusland eller Mellemøsten.
Det siger Bo Brummerstedt Iversen, der er professor ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet og leder af Center for Energimaterialer, hvor han sammen med sine kolleger forsker i nye energikilder.

Alt kan bruges

En af de alternative energikilder er at omdanne biomasse til biobrændsel. Det vil sige, at man udvinder energi af organisk materiale, der kan være alt fra døde dyr til planterester. Bare det engang har været levende.
Sammen med kolleger og samarbejdspartnere har Bo Brummerstedt Iversen udviklet en ny og effektiv metode, der kan omdanne biomasse til biobrændsel under høj temperatur, højt tryk og i en vandig opløsning.
– I princippet er det det samme, der sker nede i jorden, når der over millioner af år skabes olie. Vi kan bare gøre det lidt hurtigere.
Bo Brummerstedt Iversen fortæller, at den helt store fordel ved den nye metode er, at alt organisk materiale kan bruges. I de mange andre eksisterende metoder til at lave biobrændsel er det kun noget bestemt biomasse, der kan bruges.
– Derfor er der en stor del af biomassen, som ikke bliver omdannet til biobrændsel. En anden fordel ved metoden er, at den laver flydende brændstof, som er nødvendig, for eksempel i transportsektoren.

Du kan få et par liter med,  hvis du vil

Hvis fremtidens energi blandt andet skal komme fra biomasse, er det nærliggende at spørge, hvor biomassen så skal komme fra? Bo Brummerstedt Iversen fortæller, hvordan Center for Energimaterialer blandt andet samarbejder med AU Foulum på det punkt.
– De arbejder med at udvikle særlige energiafgrøder: planter, der bruger al solenergien på at vokse, så der kommer mest muligt biomasse ud af dem.
Hvor langt er Bo Brummerstedt Iversen og hans kolleger så? Hvornår kan vi fylde biobrændsel, der er produceret med den nye metode, på vores biler?
– Jamen, du kan da få et par liter biobrændsel med det samme, hvis du vil. Lige til at fylde på bilen, lyder Bo Brummerstedt Iversens svar. Selvom teknologien stadig videreudvikles, er den bestemt klar til brug, fortæller han.
– Det handler bare om at få teknologien kommercialiseret, så vi kan købe biobrændsel på vores tankstationer. Men den opgave kan forskningen ikke løfte selv, det kræver samarbejde med erhvervslivet.