Historien om Harald Blåtand, der i vikingetiden kristnede danerne og samlede kongeriget, er noget af det mest ærkedanske, vi har. Blåtands bedrifter er blandt andet udødeliggjort på Jellingestenene fra 900-tallet.
Hidtil har man troet, at Harald Blåtands vikingehær hovedsageligt bestod af ”indfødte” danske soldater, men arkæologer fra blandt andet Aarhus Universitet kan via analyser af skeletter fundet på gravpladsen ved Trelleborg på Sjælland dokumentere, at mange af soldaterne – muligvis over halvdelen – i stedet var udlændinge.
Ringborgen Trelleborg var blot en af flere trelleborge opført rundt om i landet inden for kort tid i slutningen af 900-tallet. De blev sandsynligvis brugt som magtcentre for Harald Blåtand. Ikke mindst under krigen mod hans oprørske søn Svend Tveskæg.    
Forskerholdet har undersøgt i alt 48 skeletter med en ny metode kaldet Strontium Isotop Analyse. Med den kan de fastslå, at over halvdelen af skeletterne ikke stammer fra Danmark. Sammenholdt med tidligere fund, tyder det ifølge forskerne på, at mange af dem i stedet kom fra Norge eller syd for Østersøen – dvs. det nuværende Polen.
Resultaterne er netop blevet publiceret i det engelske fagblad Antiquity, som er et af de mest prestigefyldte arkæologiske tidsskrifter i verden.

Lejesoldater påvirkede statsdannelsen

En af forskerne bag det opsigtsvækkende resultat er arkæolog Andres Siegfried Dobat. De nye resultater bekræfter hans hypotese om, at fremmede aktører påvirkede dannelsen af nationalstaten Danmark – ikke bare under Harald Blåtands tid, men også i de efterfølgende århundreder.
Han bygger sin teori på øvrige kilder som en runesten fra Egå, der omtaler Ketil den Norske. Han var muligvis hirdmand, dvs. livvagt, for Harald Blåtand. I trelleborgene rundt om i landet har man også fundet keramik med slavisk oprindelse.
Ifølge Andres Siegfried Dobat tyder det på, at de fremmede enten var del af en krigerelite eller regulære lejesoldater. Det betyder, at opbyggelsen af den danske stat højst sandsynlig skete med betydelig hjælp udefra.
– Som resultat af min forskning fremstår statsdannelsesprocessen i Danmark – eller i hvert fald den vikingetidige fase af denne langvarige proces – som delvist betinget af fremmede folks ageren og indflydelse, konkluderer Andres Siegfried Dobat.