Hvad er et folk?
Med spørgsmålet ”Folk! Hvad er vel folk i grunden?” peger Grundtvig i 1848 på en særdeles central problemstilling i både sin egen samtid og vores nutid.
"Folk" er et af det danske sprogs mest komplekse og konfliktfyldte begreber: komplekst, fordi det rummer mange forskellige betydninger, og konfliktfyldt, fordi ordet "folk" – og afledte betydninger som "folkelig" og "folkelighed" – fremkalder vidt forskellige billeder, hos nogle særdeles positive, hos andre yderst negative. Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitet afholdt den 29.-30. august en stor konference om Grundtvigs forståelse af begrebet "folk" med deltagelse af blandt andre amerikanske forskere.