Aarhus Universitets segl

Jeg klikker på dig

Sociale netværk som Facebook ændrer på, hvor privatlivets grænser går. Det udfordrer vores trang til at kigge hinanden i kortene. Men det får ikke flere af os til at blive stalkere.

Foto: Scanpix

En travl eftermiddag efter en lang arbejdsdag. Indkøb til aftensmaden skal overstås i en fart. Midt i shoppemylderet er et kendt ansigt. Man smiler og siger hej i forbifarten. Først for sent kommer erkendelsen: det var ikke en personlig ven, men en politiker, en tv-vært eller en skuespiller.
Alle mennesker oplever korte øjeblikke med manglende realitetssans, som det hedder på psykologsprog.
– Jeg oplevede noget lignende forleden med skuespilleren Colin Firth. Jeg så en film med ham og tog mig selv i at tænke, at han er jo næsten en af mine venner, siger psykolog og ekstern lektor på Aarhus Universitet, Asger Neumann. Han forklarer det med, at vi efterhånden ser kendte mennesker i så mange almindelige livssituationer fra for eksempel reality-tv, at vi kan komme til at få fornemmelsen af et følelsesmæssigt bånd til vedkommende.

Forelskelse gone bad

Det er et ganske ufarligt udtryk for en helt mild grad af stalking. Stalking er en usund besættelse af et andet menneske, en forelskelse gone bad, så at sige. Så for at forstå det må vi tilbage til det grundlæggende: kærligheden.
– Ganske kort er kærlighed et forhold, der er præget af gensidighed. Det er ikke en følelse, men et bånd mellem mennesker. Båndet er så betydningsfyldt, at det kan afstedkomme alle mulige emotioner. Den kone, jeg har, som jeg elsker, kan i den grad gøre mig vred eller ked af det, som ingen andre kan, siger Asger Neumann.
Og fordi et kærlighedsforhold er noget af det mest dynamiske og dramatiske forhold i livet, kan det udvikle sig i forkerte retninger.
– I en besættelse er man i en vis forstand forelsket, men man er forelsket i billedet af den anden, i den måde, man forestiller sig, den anden er på. Stalking er et udtryk for en umodenhed i personligheden. En umoden tilknytningsproces, der bygger på en fantasi om en relation, uddyber Asger Neumann.

Det nysgerrige menneske

Et sted, hvor det er blevet nemmere at få viden om andre mennesker, er på de sociale medier som Facebook og Twitter. Flere og flere danskere får en profil på Facebook. Tal fra Danmarks Statistik viser, at i 2009 var 42 procent af befolkningen mellem 16 og 74 år brugere af en social netværkstjeneste. Tallet svarer til hver anden internetbruger i Danmark. Den store brugerskare har gjort noget ved vores forhold til andres privatliv. Det mener Jesper Tække, lektor i medievidenskab med mediesociografi som forskningsområde.
– Vi synes, det er så interessant at se, hvad det er, de andre laver. Før var det tvingende nødvendigt at holde sig opdateret i sine sociale kredse: hvem er syge, hvem har giftefærdige unge og så videre, siger han.
Det er altså et grundlæggende vilkår, at mennesker er nysgerrige i hinandens liv, fordi vi som sociale væsner har behov for at forholde os til andre. Men hvad der startede som et overlevelsesinstinkt, kan gennem de sociale medier udvikle sig til en usund besættelse. Ting, der tidligere var private, er efterhånden offentligt tilgængelige oplysninger, fordi folk selv lægger det ud på deres profiler.
– Når jeg præsenterer mig selv for nogen, vil de hurtigt kunne tjekke op på, om jeg er gift eller har børn, og hvad mine interesser er. Så selv om folk bliver bedre til at værne om deres privatliv på nettet, er alle grænser sparket væk. Hvis man ikke tænker sig om, har andre mulighed for at undersøge ens person og den måde, hvorpå man fremstiller sig på nettet, forklarer Jesper Tække.
Og nysgerrigheden ved at tjekke venners feriebilleder ud på Facebook eller at tjekke, om ens nye kollegaer står rubriceret som ”single” eller ”i et forhold”, kan blive for meget for nogle mennesker.
– For nogle er det bare underholdning. For andre er det en tidskrævende hobby. Andre igen kan i sygelig grad blive optaget af at tjekke andre mennesker ud på nettet. Det er den tendens, der kan leves ud i stalking, uddyber han.

Farlige forbindelser?

Ifølge psykolog Asger Neumann skelner man mellem betinget og ubetinget kærlighed.
– Elskes jeg for den, jeg er? Eller elskes jeg på grund af mine kvaliteter? Gennem de sociale medier har vi fået mulighed for at vurdere hinandens brugsværdi. På Facebook er det den betingede kærlighed, der dyrkes, siger han.
Og ud fra det er det muligt at blive forelsket i en profil på nettet. Altså i en fremstilling af et andet menneske i stedet for i mennesket selv.
– Sociale medier åbner rig mulighed for, at folk kan skabe fantasier om andre, udvikle fascination af andre eller overtage andres identitet.
Men Asger Neumann mener ikke, at sociale medier og stalking hænger direkte sammen. Som eksempel bruger han flippermaskinen. Da den kom frem, snakkede folk om, hvor farlig den var, fordi unge blev afhængige af at spille på den. Men det var ikke maskinen, der var farlig. Det farlige var de unge mennesker, der manglede indhold i deres liv og derfor udviklede afhængighedsforhold.
– Det er ikke usundt, at vi er interesserede i hinandens liv. Og selv om netværk som Facebook giver os mere viden om hinanden, har stalking ikke noget med selve det sociale medie at gøre. Det er sårbare personligheder, der stalker. De ville gøre det alligevel, mener han.