Hvordan blev I kærester?
Bent: Det hele startede en søndag. Den 28. april 1968. Jeg og nogle af mine studiekammerater tog ned på 4. Maj Kollegiet, hvor Kisser boede. Det var sådan en rigtig dejlig dag med solskin, så vi kunne sidde udenfor og spille kort. En hel del af de andre kollegianere sad også ude og hyggede sig.

Vi er på besøg hos ægteparret i deres hus i Højbjerg, hvor de har boet sammen siden 1972. Stuen er fyldt med bøger, billeder af børnebørn og fotos fra gamle dage. Rundt omkring er indrettet små læsehjørner med arkitektlamper, lænestole og bløde puder. Her er plads til hygge og fordybelse. Kisser byder på brød, smør, ost og marmelade, og der er varm kaffe på kanden.

Bent: Om aftenen holdt vi en improviseret fest på et af værelserne. Vi kunne sagtens være 20 mennesker på sådan et lille værelse, det var næsten bedre, jo flere vi var.
Kisser: Ja, og så dansede vi. Jeg kan huske, at han først dansede med en anden, og jeg syntes, det var irriterende, at det ikke var mig, han dansede med.
Bent: Jeg tror ikke, at vi i løbet af dagen lagde op til noget, udover at vi kiggede lidt på hinanden. Det var først, da vi begyndte at danse sammen om aftenen, at vi kunne mærke, der var noget. Jeg var nok lidt genert.
Kisser: Du var den der tavse dansker. Det kunne jeg virkelig godt lide. I stedet for dem, der bare vælter komplimenter ned over en. Der var mere sådan gods i ham, plus at han var virkelig lækker (hun griner).
Bent: Vi var godt klar over, at vi ville begynde at komme sammen. Vi aftalte også, at vi skulle mødes igen, og vi så hinanden meget jævnligt fra da af.
Kisser: Ja, det gik hurtigt.
Den spontane fest på kollegiet blev starten på en forelskelse og siden et ægteskab, der har skænket parret en søn og to børnebørn.

Hvordan havde I tid til at være kærester, mens I studerede på universitetet?
Bent: Vi kunne godt finde ud af at sidde sammen og læse – især oppe på mit kollegium i Universitetsparken. Ude på 4. Maj Kollegiet kunne det godt være lidt svært at finde ro, der var tit fest og ballade. Så Kisser kom ofte op til mig for at læse. Det kunne vi godt koncentrere os om.
Kisser: Vi var jo så tæt på eksamen begge to, så vi var nødt til at være flittige. Så det var helt sikkert et godt tidspunkt, vi fandt sammen. Når Bent sad og arbejdede, kunne jeg jo passende benytte tiden til selv at læse. Så det var helt klart godt for mig og min eksamen, at vi kunne kombinere det at være kærester med at læse.
Bent: Når vi så havde fået lavet noget, så kunne vi også tillade os at tage i biografen, gå ud at spise eller gå over i studenterbaren, når vi var færdige. På den måde kom vi også lidt ud. Det kan tit være et problem, når man læser, at man har en trang til også at komme ud.
Kisser: Ja, det gjorde, at man ikke kørte helt sur i det. Bent har altid været rigtig god til at strukturere. Meget bedre end os andre, der let kunne komme til at lave nogle overspringshandlinger. Jeg var selvfølgelig blevet færdig alligevel, men jeg fik en bedre eksamen, fordi jeg lærte ham at kende. Det har ikke været ”lal” det hele, men vi havde det sjovt.

Hvad har det betydet, at I mødtes på universitetet?
Kisser: Det tror jeg aldrig, vi har tænkt over. Ikke udover, at vi var heldige, at vi var der og kunne møde hinanden.
Bent skænker endnu en kop kaffe, mens Kisser tager parrets bryllupsfoto ned fra bogreolen og viser det frem. Bent og Kisser blev gift i 1970 – året efter, de begge tog deres eksamen. Billedet bekræfter det, Kisser siger: at Bent også i sine unge dage var en ”flot fyr”.
Kisser: Universitetet var et fantastisk sted. Vi var begge interesserede i vores studier, og så var der utroligt mange sjove og skægge mennesker fra forskellige studieretninger, som man lærte at kende på kryds og tværs. Det var en fantastisk tid – både før og efter, vi mødte hinanden. Det var det virkelig.
Bent: Vi var ikke så mange studerende som i dag, så man mødte hinanden hele tiden på campus. Dengang var kønsfordelingen også meget skævere. Der var stor overvægt af mænd.
Kisser: Ja, det var de gode tider! (de griner)
Bent: Vi var kun mænd på mit studie, da jeg startede. Der var ikke en eneste pige dengang. Der var i det hele taget meget få piger på universitetet, og det er jo helt anderledes nu. Derfor var der mange, som blev gift med sygeplejersker.

Nu har I været gift i snart 41 år.
Hvad er hemmeligheden bag et godt, langt ægteskab?
Kisser: Man skal vælge den rigtige (hun smiler).
Bent: Det er svært at sige. Jeg tror, det betyder meget, at selvom man har forskellige interesser og laver forskellige ting, at man har noget, der er fælles, og at man kan snakke med hinanden om de ting. Det synes jeg vi har prøvet at gøre. Vi læser begge to meget, men det er nogle ret forskellige bøger, vi læser. Så vi kan snakke om det, vi læser, på den måde har vi noget fælles.
Kisser: Ja, og så har Bent altid været meget betænksom og hjælpsom af natur. Han er også god til det der med de røde roser på mærkedagene. Jeg kan ikke klage.