En kvinde og en mand. En kvinde og to mænd. En mand og 20 kvinder. Eller to mænd. Kærligheden har mange forskellige former rundt omkring på kloden. Og bladrer vi tilbage i historiebøgerne, fremviser de et sandt virvar af fornuftsægteskaber, tanker om den eneste ene, flerkoneri og tvangsægteskaber. Agnes Arnorsdottir er lektor på Institut for Historie og Områdestudier med speciale i middelalderen. Hun er gennem sine studier af kærlighedens mange historiske former blevet overbevist om, at kærlighed ikke er én ting.
– Kærlighed er ikke kun biologi. Kærlighed er også et historisk og kulturelt fænomen, der har ændret sig gennem tiden. Opfattelsen af kærlighed er knyttet til den sociale og kulturelle måde, et samfund er organiseret på, siger hun.
Ifølge historikeren har vores lokale forståelse af kærlighed rødder i højmiddelalderen 1.000-1.300 og den kristianisering af ægteskabet, der finder sted her. I det hele taget er kristendommen umulig at komme uden om, når vi skal dissekere vores opfattelse af kærlighed og ægteskab.

Kristen ægteskabslovgivning

Vi skal tilbage til Adam og Eva. De to første mennesker på jorden levede efter sigende i livslang, tosom kærlighed. Deres efterkommere, som vi hører om i Det Gamle Testamente, holdt sig ganske vist ikke tilbage, hvad angår flerkoneri og seksuelle udskejelser, men i kristendommen kom beretningen om de to første menneskers parforhold til at spille en vigtig rolle. Kristendommen har for eksempel vist sig i dansk ægteskabslovgivning, fortæller Benedicte Præstholm, ph.d.-studerende ved Afdeling for Sys-tematisk Teologi med speciale i køn, seksualitet og vielsesteologi.   
– Man har brugt bibelsk tankegods som argumenter i forhold til kriminalisering af udenomsægteskabelig sex, og der har været meget strenge kriterier for skilsmisse. Det monogame, livslange ægteskab, hvor man etisk set behandler hinanden ordentligt, og hvor ægteskabet ideelt set bygger på gensidighed, er blevet fremelsket og domineret af kristendommen, siger Benedicte Præstholm.

Homoseksuel kærlighed

Kernefamilien med mor, far og børn er blevet en kristen dyd, ikke mindst på baggrund af Luthers tanker om ægteskabet. Men det er slet ikke uproblematisk, mener Benedicte Præstholm. Især ikke når man tænker på, at kristne i dag er både enker, fraskilte, homoseksuelle, singler og alt muligt andet.
– Tanken om, at kristendommen i særlig grad helliger dem, der lever i ægteskab, er simpelthen en uting. Jeg mener, vi i dag må gøre op med tanken om, at ægteskabet mellem mand og kvinde er det eneste rigtige. Homoseksuel kærlighed bør også have en plads i kristendommen. Ganske vist fordømmes sex mellem to af samme køn enkelte steder i Bibelen, men vi kan ikke forstå Bibelen i dag, som man gjorde for flere tusinde år siden, siger Benedicte Præstholm.
At Luther ville rotere i sin grav, hvis han hørte disse ting, er Benedicte Præstholm indforstået med.
– Han er et menneske, der som alle andre er bundet af den tid, han levede i. Luther gjorde selv oprør mod noget af kirkens tankegods – det skal vi også gøre. Hvis vi skal holde fast i nogle sandheder i kristendommen, må vi reformere nogle andre. Det er den måde, systemer holder sig i live på.