Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Kulturforskel er en styrke

Kamilla Sultanova rejste fra hjemlandet Usbekistan, uddannede sig på AU og arbejder nu i København. Mødet med den danske kultur har været udfordrende, men lærerigt, fortæller hun.

Nydanskere kan bruge deres kulturelle indsigt som en ressource i deres arbejde, mener usbekiske Kamilla Sultanova. Hun kom til Danmark som 18-årig for at studere og arbejder nu i København. Foto: Søren Kjeldgaard

»Som indkøbschef står jeg for den daglige kommunikation med kaptajner på samtlige af vores skibe, som sejler verden over. Vi sørger for, at de har alt det, de skal have ombord for at sejle. For eksempel handsker, tøj og maskineri,« fortæller Kamilla Sultanova.
Den 29-årige nydansker er kandidat i Corporate Communication fra det tidligere ASB og arbejder i København for Nordic Tankers. Og så er hun oprindeligt fra Usbekistan.
»Vores kaptajner taler russisk, så jeg prøver at fjerne kulturkløften imellem skibet og kontoret,« siger alumnen, der taler både dansk, engelsk, russisk og usbekisk.
»Jeg har lært at værdsætte min dobbelte kultur som en ressource.«

Danmark lød eksotisk

Kamilla Sultanova har været i Danmark, siden hun var 18, og har foruden sin kandidatgrad fra 2008 også en bacheloruddannelse fra AU Herning i bagagen. Hendes vej til Danmark startede dog med en konkurrence om en plads på Erhvervsakademi Aarhus’ internationale linje.
»Det var et rent tilfælde. Jeg fandt en annonce med titlen »Study in Denmark« i en usbekisk udgave af Den Blå Avis. På det tidspunkt ville jeg gerne ud og studere, og så tænkte jeg: »Danmark? Det lyder eksotisk,« fortæller alumnen, der deltog i konkurrencen, vandt og flyttede til Aarhus.
Mødet med den danske studie- og arbejdskultur har på flere måder været en positiv oplevelse for hende.
»Jeg har blandt andet lært om teamwork, hvilket er meget fjernt i min kultur, hvor man prøver at lære alting selv. Her kan man faktisk være stærkere, fordi man arbejder i et fællesskab,« fortæller Kamilla Sultanova.
»Desuden er der ikke så meget hierarki i Danmark. Du kan sagtens være uenig med din underviser eller din chef. Du kan sætte spørgsmålstegn, og du lærer at tænke kritisk. Det sætter man ikke pris på i Usbekistan.«
Omstillingen fra hjemlandets kultur til den danske var dog ikke nogen gnidningsfri proces. Udover at skulle lære sproget og vænne sig til danskernes reserverede mentalitet var det en udfordring at få etableret et netværk i det danske erhvervsliv.
»Mange af mine danske medstuderende havde en onkel eller tante, som kunne skaffe praktik eller studiejob. Mine relationer i landet var begrænsede, så jeg måtte bruge meget energi på at komme ud og møde nogle mennesker og sige: »Hør, jeg har også noget at tilbyde, selvom jeg kommer udefra,« fortæller Kamilla Sultanova.

Kulturforskel en styrke

Det er fire år siden, Kamilla Sultanova blev ansat hos Nordic Tankers, og ti år siden, hun kom til Danmark. Hun tænker ikke længere på kulturforskellene som en udfordring.
»Nydanskere bidrager med mangfoldig viden, og med sammensætningen af internationale og anderledes tænkende grupper kan man nå frem til nogle værdiskabende koncepter. Så jeg ser kulturforskellene som en styrke,« siger alumnen, der foruden jobbet ved Nordic Tankers er ambassadør for foreningen Novum, som forsøger at bygge bro mellem højtuddannede nydanskere og danske virksomheder.
Da hun studerede, overvejede hun at flytte videre til USA eller England for at arbejde, men nu har hun valgt at blive i Danmark. Også på sigt.
»Jeg føler mig rigtigt godt tilpas her. Jeg har fået et godt netværk, og jeg føler, at jeg videreudvikler mig som person,« fortæller Kamilla Sultanova.


Fakta

  • 4 ud af 5 internationale studerende, som læser en hel uddannelse i Danmark, forventer at søge job i landet efter endt uddannelse.
  • Cirka 2 ud af 3 internationale dimittender bliver i Danmark og arbejder. Halvdelen (af alle) indikerer, at deres ophold er midlertidigt.
  • Længden af opholdet, studiejob i løbet af uddannelsen og et dansk netværk er nogle af de faktorer, der har størst betydning for, om de internationale dimittender bliver.
  • Antallet af internationale studerende i Danmark er femdoblet siden årtusindeskiftet. I dag er der cirka 30.000.

Internationale studerende skaber nye muligheder

Innovation, kulturel forståelse og større eksport. Det er nogle af de positive effekter ved at ansætte udenlandsk arbejdskraft, viser undersøgelser fra blandt andet Dansk Erhverv og Vestas.
 »De internationale studerende er en fantastisk bro til udenlandske markeder. De har et kendskab til behov, sprog og mentalitet i forskellige kulturer og kan bidrage med nye måder at tænke på,« forklarer Anette Hutzen Andersen, der leder AU’s InterResource-projekt.
Projektet har til formål at bygge bro imellem internationale studerende og danske virksomheder særligt i Midtjylland.
Læs mere om projektet på au.dk/interresource


Internationale alumner i Danmark

Over 1.500 alumner – mere end hver tiende medlem af AU’s alumnenetværk – har en anden nationalitet end dansk, og over 600 af dem har i dag adresse i Danmark. I denne og de kommende udgaver af AUgustus kan du møde nogle af AU’s internationale alumner
i Danmark.