Effektivisering, hurtigere arbejdsgange og mindre spildtid. Det er nøgleord i både private og offentlige virksomheder. Det kommer især til udtryk i det meget udbredte leankoncept, som kort fortalt går ud på hele tiden at identificere tidsspilde i arbejdsgangene. Lektor i antropologi Jakob Krause-Jensen forsker i moderne arbejdsliv, og han er kritisk over for lean.
»Jagten på effektiviseringer er en proces, som aldrig når sin afslutning. Man kan blive ved med at identificere tidsspilde. Du kan altid gøre dit arbejde hurtigere, hvis bare du anstrenger dig endnu mere. Det er opslidende for medarbejderne i længden,« siger Jakob Krause-Jensen.
Leankonceptet, der egentlig stammer fra bilproduktionen i Japan, rullede ind over Danmark i 00’erne. Jakob Krause-Jensen har forsket i konceptet og i den sammenhæng fulgt en kommunal socialforvaltning, der indførte lean. Her opdagede han en anden ulempe ved tankegangen, nemlig at det tager tid at spare tid:
»Socialrådgiverne skulle holde møder hver 14. dag for at identificere tidsspilde i arbejdsgangene. Mange syntes, det var fint i en periode, men i leanfilosofien skal man jo blive ved og ved. Efter det sjette møde begyndte nogle af medarbejderne at overveje, om de ikke spildte tiden.«
Jakob Krause-Jensen oplevede, at medarbejderne i socialforvaltningen efterhånden mistede motivationen for projektet. Også fordi de oplevede, at fagligheden blev nedprioriteret i effektivitetens navn.
Leankonceptet lægger op til entusiasme og en vinderkultur, men i sit feltarbejde i socialforvaltningen oplevede Jakob Krause-Jensen, at konceptet i praksis snarere medførte ligegyldighed og mismod.