Aarhus Universitets segl

Leder: Et universitet skal ikke kun følge med tiden

Rektor Brian Bech Nielsen. Foto: Jesper Rais

Med en baggrund som fysiker kan det kræve en kraftanstrengelse at forholde sig til begrebet »tid« uden straks at ty til store forskere som for eksempel Albert Einstein.
Dén tilbøjelighed er ikke lige praktisk i alle sammenhænge. Men som rektor er det nu værdifuldt at have blik for, at tiden er en relativ størrelse.
Et universitet arbejder nemlig med forskellige tidsperspektiver. Det er ikke nok at reagere på aktuelle samfundsstrømninger – vi skal i lige så høj grad skabe nye strømninger. Universiteter skal ikke kun have en dyb forståelse af fortiden og nutiden – vi skal også have modet og evnen til at tage ansvar for fremtiden ved ustandselig at udforske ukendte territorier og blotlægge nye muligheder. Med andre ord skal et universitet ikke kun følge med tiden – vi skal også være foran tiden.
I de senere år er der kommet større fokus på, hvordan universiteterne bidrager til samfundet. Politikere og offentlighed er i stigende grad blevet interesseret i, hvordan forskning og uddannelse konkret omsættes til nye stillinger og nye teknologier.
Der er ingen tvivl om, at universiteter skal evne at sætte forskningen i spil i samarbejde med både myndigheder og virksomheder. Og at det sommetider skal gennemføres inden for relativ kort tid. Det kan vi heldigvis på Aarhus Universitet. Et godt eksempel er projektet »Genvej til Ny Viden«, hvor regionale virksomheder er blevet koblet sammen med forskere, som har hjulpet med konkrete innovationsprojekter, der giver resultater på bundlinjen.
En afgørende forudsætning for at kunne indgå smidigt i den slags samarbejde er imidlertid den dybtgående grundforskning, som har et helt andet tidsperspektiv. Det er her, grænserne for vores viden udfordres og nedbrydes, og hvor nye vækstpotentialer afdækkes.
Her taler jeg vel at mærke ikke kun om økonomisk vækst, men også om væksten i indsigt i natur, kultur og samfund. Det er muligt, at man ikke umiddelbart kan måle en økonomisk effekt af den banebrydende lærebog, som en forsker skriver efter årtiers fokuserede studier. Men vi skal ikke begå den fejl at gøre alt op i kroner, ører, timer og minutter, for så mister universitetet forbindelsen til selve dets sjæl. Den evige søgen efter viden er en del af universitetets dna.
Dette er vigtigt ikke mindst på uddannelsesområdet. Forskningsbaseret uddannelse af fagligt stærke kandidater er universitetets vigtigste opgave, og også her skal findes en balance mellem nutidsudfordringer og fremtidsperspektiver.
Uddannelserne skal løbende reagere på arbejdsmarkedets udvikling. Men hvis kandidaterne for alvor skal styrke og forny samfundet, så skal de have redskaber og kompetencer, som sætter dem i stand til at tilpasse sig de foranderlige krav, der møder dem i løbet af hele arbejdslivet.
Med disse ord – og næsten uden at nævne Einstein – håber jeg, at I vil tage jer tid til at opleve AUgustus og blive klogere på, hvorfor vi er så optaget af tiden.
Dog kan jeg ikke dy mig for frit at citere Einsteins egen humoristiske forklaring på tidens relative natur:
»Sæt din hånd på en kogeplade i et minut, og det føles som en evighed. Sæt dig med den eneste ene i en evighed, og det føles som et minut. Se, det er relativitet.«