Selv hardcore økonomer taler nu om den. Verden over er den øverst på HR-afdelingers dagsorden. Og politisk får den mere og mere bevågenhed.
Det handler om lykken. Både når det gælder nationers eller organisationers tilstand, er denne udefinerlige størrelse i fokus. Og i takt med forskernes øgede viden om sammenhængen mellem økonomisk vækst og menneskelig lykke, vil den blive mere og mere målt og italesat.
Nationale lykkeregnskaber er alle-rede udarbejdet gennem flere år. Og til udlandets – og måske danskernes – store overraskelse ligger det skatte- og regn- og kuldeplagede Danmark i toppen af lykkebarometeret. Årsag?
– Vi har tillid til hinanden og tror på, at vi selv kan ændre på vores eget liv, siger lykkeforskeren Christian Bjørnskov, der er lektor i national-økonomi ved Aarhus Universitet.

Det mageløse arbejde

Men vi kan blive endnu lykkeligere. Det mener ikke mindst fortalerne for den del af psykologien, som tager sit afsæt i positive følelser. Nyere teorier om management bygger i dag på den såkaldt positive psykologi, hvor størst mulig lykke på arbejdspladsen er blevet en målsætning for personaleledere i organisationer og virksomheder.
Organisationsforskeren Nikolaj Kure ser forventningen om lykke som en intensivering af den ”intimisering”, som i de seneste årtier har fundet sted i arbejdslivet, hvor det blev legitimt at tale om ansattes private forhold. Lykketrenden skal ses i lyset af, at organisationer er begyndt at forvente, at medarbejderne kan se sig selv i lyset af organisationernes større formål.
– Organisationer opstiller ikke længere målsætninger, men formål med deres virksomhed – som for eksempel Novos formål om at afskaffe diabetes – og medarbejderen skal se sig selv som en symbiotisk del af virksomhedens formål. Det skal give mening for medarbejderen at være ansat lige netop der, hvor hun er ansat, og det betyder, at sublime temaer som lykke, begejstring og mageløshed pludselig bliver relevante, siger Nikolaj Kure.
Han forklarer, at det sublime beskriver den uforklarlige overgang fra en tilstand til en anden. Netop derfor bliver sublime oplevelser og erfaringer noget, der kan spørges til i organisationen.
– Vores arbejde skal være fantastisk og stort. Vi skal opleve den store lykke og begejstring og blive beåndet af organisationens større formål. Nøjagtig som 1800-tallets romantikere, der prøvede at se sig selv som en del af naturens storhed. Samme forventninger har organisationerne i dag.
– Og kan du ikke finde meningen, er der ledelsesteknologier som meditation, narrativ ledelse og mindfullness til at koble organisationens værdier med dine værdier, forklarer Nikolaj Kure.
At finde mening og medfølgende lykke i arbejdet skulle angiveligt modvirke stress.
– Men forventninger om mening og lykke implicerer måske også et pres, som betyder, at flere ikke vil klare presset, siger Nikolaj Kure.

Arbejdslykke

Når lykken er kommet i fokus, hænger det sammen med en ændret opfattelse af skæbne. Det mener lektor Kirsten Marie Bovbjerg, der forsker i det moderne arbejdsliv.
– Vi lever ikke længere med det, skæbnen tilskikker os. Vi skal selv tage hånd om vores skæbne, og det er taberagtigt ikke at gøre det. Derfor har vi også fået et helt andet perspektiv på forestillingen om lykken, siger hun.
– Nu kommer den ikke til os som en anden lottogevinst, men er en indre tilstand, vi selv har ansvar for. Også vores arbejde skal vi se som noget, der kan gøre os lykkelige. Men det er et meget stort krav. Kan man ikke leve op til idealet om et lykkeligt liv og de normer, der er for det lykkelige liv – og mange kan ikke det af forskellige årsager – hvordan bliver man så opfattet? Arbejder de ikke nok med sig selv? Forstår de ikke at gribe de chancer, de får? Det bliver meget nemt vores egen skyld, hvis det bliver op til os selv at skabe en lykketilstand.
Kirsten Marie Bovbjerg ser interessen for arbejdslykke som en fordring om, at arbejdet skal være en del af medarbejdernes personlige identitet, hvor de nærmest indgår en pagt med deres arbejdsplads.
– Mange finder det givende for deres liv, men bagsiden er at finde grænsen for det engagement. Hvornår kan jeg sige hertil og ikke længere? siger Kirsten Marie Bovbjerg. Hun synes, det er et meget godt eksempel på en vulgarisering af lykkebegrebet, at arbejdet også skal være anledning til lykke. '

Politisk tema

I de kommende år vil lykke også blive et tema på politikernes dagsorden, forudser lykkeforskeren Christian Bjørnskov. I blandt andet England, Frankrig og Schweiz er politikerne begyndt at interessere sig for nationale lykkeregnskaber. Christian Bjørnskov finder det dog problematisk, at disse målinger af befolkningens lykketilstand ikke tager afsæt i folks egne vurderinger af deres liv, men bliver defineret af politikerne.
– Politikerne vil skabe lykke og ønsker at måle det, som, de selv mener, er afgørende for folks lykke. For eksempel skilsmisserater, selvmordshyppighed, velfærdsydelser og indkomster. Men når en vis rigdom har indfundet sig i et land, har de faktorer vist sig ikke at have den store betydning for, hvor
lykkelige folk føler sig. Så er det demokrati, retsvæsen og kulturelle faktorer som tillid og tro på egne muligheder, der tæller, forklarer lykkeforskeren.