Biologien blev hans fag – i noget, der lignede døgndrift. Han under alle at opleve den samme faglige entusiasme, som har ført ham fra studier, forskning, professorat og siden dekanat på Aarhus Universitet til samlet 18 års ophold på den internationale scene som universitetsanalytiker og -reformator, primært gennem 12 år i Verdensbanken, før han vendte tilbage som rektor på Aarhus Universitet i 2005.
I de otte år, Lauritz Holm-Nielsen har stået ved roret, har AU gennemgået den største forandring nogensinde i universitetets historie. Fusioner med seks andre institutioner, omorganisering af ledelse og fagområder, ny administrationsstruktur og udvikling af en ny fælles platform har formet et helt nyt Aarhus Universitet. Med en langt større faglig bredde. Fra 26.000 studerende og 4.000-5.000 ansatte til mere end 40.000 studerende og 11.000 ansatte. Og fra at være »kun for jyder« til større udadvendthed og forbundethed med en verden i forandring.  

Vi er lykkedes med missionen

Forudsætningerne for at begå sig i det fremtidige universitetsscenarie er på plads:
»Vi har flyttet os fra at være et noget introvert og til en vis grad selvtilstrækkeligt, men klart ret godt regionalt universitet, til at være et toneangivende universitet, i Danmark og resten af Europa. Nu skal forandringerne konsolideres, der skal justeres, og konkrete problemer skal løses. Men vi er lykkedes med den overordnede vision. Vi har ikke formået at kommunikere samfundskravene og meningen med visionen godt nok ud internt. Det er en opgave fremover at vinde hele universitetet for den vision, der er baggrunden for forandringerne. Men i lyset af, hvad jeg blev ansat til, og hvad målet for AU har været, har jeg løst opgaven,« siger Lauritz B. Holm-Nielsen.
Han mener, politikerne i sin tid havde ret i, at der skulle ske store forandringer i universitetssektoren.
»Danmark skal leve af viden – landet kan ikke udvikle for megen viden. Alle skal ikke gå på universitetet, men rigtig mange skal. De politiske mål er rigtige. I det hele taget skal det generelle viden- og kompetenceniveau hæves – også for de praktiske fag – hvis vi vil overleve som nation. Vi skal hæve barren, så vi kan løse de problemer, udviklingen stiller os som samfund.«
Hvis den nye platform, der er skabt på AU, udnyttes optimalt, mener Lauritz B. Holm-Nielsen, at AU kan gå endnu videre og blive ikke bare et toneangivende europæisk universitet, men også har potentialet til at markere sig på den globale scene – det er et realistisk mål inden for de kommende 5-10 år. Ikke ret mange andre universiteter har kræfterne til det i dag, påpeger han.
»Blandt universiteter under 100 år ligger AU meget højt internationalt – i top 10 faktisk – og af de mere end 20.000 universiteter i verden ligger vi i superligaen, som mange anser som de bedst rangerende 150 universiteter. Vi kan ikke vinde den – det kræver langt flere ressourcer, end Danmark har – men vi kan komme op i den bedste halvdel.«

Danmark som førende viden- og innovationshub

En forudsætning for det er, siger rektor, at AU bliver endnu bedre til at rekruttere dygtige medarbejdere og studerende, ikke mindst fra udlandet. I dag er 103 nationaliteter repræsenteret blandt de studerende og 78 blandt medarbejderne. En klar force for AU, mener han. Fordi det giver stærkere vidennetværk, inspiration og mulighed for at indbygge gode idéer udefra i Danmark, som skal finde sin rolle som videndynamo.  
Verdens viden- og innovationshubs udvikles, hvor der er gode universiteter, en god, åben og globalt orienteret infrastruktur, en stor lufthavn, togforbindelser, containerhavn, et handelsknudepunkt. Her ligger Danmark fint for at blive sådan en innovations- og videnhub med sin placering i Østersøregionen og centralt i Nordeuropa, mener Lauritz B. Holm-Nielsen.
»Den type hubs ligger i dag i San Francisco, Boston, Yokohama, Kyoto, Holland osv. Der er omkring 40 steder på kloden nu og måske kun plads til omkring 50 i verden. Det er en lykkelig udvikling, at netop AU ligger godt for en sådan udvikling. Også for København, for det gør de stærke institutioner i hovedstaden endnu stærkere.«

Europæiske øjne rettet mod AU

Mange ledende EU-politikere og europæiske universitetssammenslutninger har rettet deres øjne mod Aarhus Universitet, fortæller han: »Der står stor respekt om den udvikling, vi har igangsat, i de kredse. Og det er en meget stor glæde for mig, at så mange universiteter ønsker at komme her for at høre, hvad vi gør,« tilføjer han. »Nordens ældste universitet i Uppsala, Lund, Oslo, Helsinki, Gøteborg, Amsterdam, Maastricht – der kommer mange. Rigtig mange er eller skal i gang med at lægge om. Jeg er meget, meget glad for, at vi kan være værter, dele ud af vores erfaringer, være generøse, som et universitet skal være. Det er en god indikator, at andre kan se det rigtige i det, vi gør, og på den anden side en smule surrealistisk, at nogen helt tæt på ikke kan.«

Kræv at blive udfordret – og udfordr selv!

Lauritz B. Holm-Nielsen tror på, at kravene til både studerende og ansatte vil blive skærpet i fremtiden. Han tror på entusiasme og nysgerrighed som den allerbedste drivkraft og på, at fremtidens universitetsbefolkning må tage mere ansvar for at gøre den enkelte såvel som det faglige fællesskab bedre – ja, bedst på sit felt.
»Kald det bare elitetænkning, men for mig betyder det ord, at man udfordres til det yderste. Jeg mener, det er en menneskeret at blive udfordret maksimalt. Alle skal have muligheden for at nå deres yderste. Elite …ja, men man kan jo ikke være elite i noget, man ikke brænder for, vel? Og den, som brænder, stiller krav til at blive udfordret og udfordrer sine omgivelser. Det er derfor mit håb for alle studerende, at de vil gå ind i deres studier med entusiasme, så de er med til at løfte fagligheden, og det er min overbevisning, at alle undervisere og forskere gerne vil udfordres, men ikke bliver det i høj nok grad i dag.«

Ambassadør for AU

Lauritz B. Holm-Nielsen har endnu ikke lagt sig helt fast på, hvad der skal ske efter 5. august. Men han fortsætter med at »være ambassadør« for AU på den internationale bane. Han er meget brugt som foredragsholder og konsulent og sidder som præsident for Euroscience og vicepræsident i European University Association.