Rønshoved Højskole for nogle år siden. Professor Jens Hougaard har netop holdt et af sine utallige foredrag om kærlighed. Mens tilhørerne småsnakkende drysser ud af foredragssalen, opdager Jens Hougaard en ældre kvinde, som tøvende bliver stående bagest i salen. Pludselig tager hun mod til sig, går op til professoren og stiller sit spørgsmål:
– Min mand er død. Nu har jeg fundet en ven, som gerne vil flytte sammen med mig. Er det forkert?
Jens Hougaard havde allerede et svar parat.
– Jeg sagde: Gift dig med ham! Og hun blev simpelthen så glad og takkede mig overstrømmende. I hendes spørgsmål ser vi arven fra romantikken for fuld udblæsning: Vi bliver forelskede én gang i den eneste ene, som vi så skal være sammen med resten af livet. Men jeg kunne ikke gøre andet end at sætte hende fri. Det var mit lille opgør med romantikken, siger Jens Hougaard.
Den nu pensionerede professor i nordisk har pløjet sig gennem al den litteratur, der beskæftiger sig med romantisk kærlighed. Tæt på en kvart million sider er det blevet til. På den baggrund udkom i 2008 gigantværket Romantisk kærlighed – 1.600 sider fordelt på fire bind, der beskriver den romantiske kærlighed fra dens opblomstring i 1800-­tallet og frem til i dag, hvor tanken om den eneste ene lever ufortrødent videre. Også selvom vi i dag går fra partner til partner med en sådan hast, at romantikerne ville vende sig i deres grav.

Guddommelig forelskelse

Helt grundlæggende mener Jens Hougaard, at romantikerne forstod sig på kærlighed.
– Tidligere fandt forældrene typisk ægtefællerne til deres børn, men i romantikken sker der noget nyt. Her bliver det et ideal, at man rent faktisk er forelsket i den, man gifter sig med. Folk begynder at gifte sig af lyst, siger Jens Hougaard.
Romantikerne mente ligefrem, at forelskelsen er guddommelig, for forelskelsen peger en højere vilje ud. Man bestemmer ikke selv, hvem man bliver forelsket i, og man skal bare vente, så dukker den eneste ene op. For uden forelskelsen går det ikke.
– Hvis man vil skildre en gammel, sur mand i et romantisk teaterstykke, så er det typisk en, der ikke tror på forelskelsen. Ham griner romantikerne af, for han var jo håbløst gammeldags ligesom på Luthers tid, siger Jens ­Hougaard.  
Og lige præcis Martin Luther er helt afgørende for at forstå den nye kærlighedsopfattelse, der opstår i romantikken. Den tyske reformator er ifølge Jens Hougaard en lang og mørk parentes i kærlighedens historie.

Ægteskabet som fængsel

– Martin Luther var uden tvivl en stor filosof, og han var progressiv på det ­religiøse område. Men hans beskrivelse af kærligheden er der sgu ikke meget ved. Hans opfattelse er dybest set, at ægteskabet blot er et lægemiddel mod hor. Luther vidste, at vi alle går rundt og er liderlige. Men seksualiteten skal holdes i bur, og dertil har vi ægte­skabet. Han siger, at ægteskabet er et hospital for de syge – og med syg ­mener han syg af kærlighedslyst, siger Jens Hougaard.
Luther foragtede forelskelsen. For den er en drift, der er tæt forbundet med begæret og seksualiteten og dermed noget syndigt. Sådan ser det vestlige verdensbillede ud i begyndelsen af 1800-tallet, da romantikerne begynder at vende op og ned på det hele.
– Luther er heldigvis ikke slutkapitlet i kærlighedens historie. Romantikerne kommer i stedet og siger, at kærligheden og forelskelsen er det største. På den måde er de meget moderne, siger Jens Hougaard.

Romantikerne tager fejl

Romantikernes tanker om den eneste ene lever i høj grad videre i dag. Selvom Carrie fra den amerikanske tv-serie Sex and the City efterhånden har været sammen med så mange mænd, at selv den mest frisindede kan tabe pusten, er det stadig hendes jagt på den høje, mørkhårede finansmand ”Mister Big” – den eneste ene – der er omdrejningspunktet i serien. Romantikkens idealer kan ifølge Jens Hougaard være problematiske.
– Romantikerne ville idealet, de ville idyllen. Deres fejl er, at de hævder og tror, at mennesket er monogamt. Og det er det ikke, det er snarere let polygamt. Nogle få heldige mennesker er sammen med den, de elsker, hele livet. Men generelt er der et mismatch mellem romantikernes ideal og virkeligheden, siger Jens Hougaard:
– Romantikerne kræver simpelthen for meget af os, til at vi kan efterleve det.

Vi kan elske flere gange

I dag udlever vi den såkaldte serielle monogami: vi elsker romantik i serier. Den eneste ene er blevet til den næste eneste ene – eller den eneste ene, jeg havde før. At man kan have flere ”eneste enere”, vil Jens Hougaard dog ikke høre tale om.
– Det er noget notorisk bavl. Der kan ikke være flere eneste enere. I logikken og idealet findes der kun én eneste ene – det behøver du ikke engang at sige, det står der jo: eneste ene.
Myten om den eneste ene lever videre, fordi den er så stærk. Ifølge Jens Hougaard er det dog på tide at moderere romantikernes opfattelse.  
– Ligesom romantikken befriede os fra Luthers fattige kærlighedsopfattelse, så kan vi sætte hinanden fri fra den romantiske forestilling om, at man kun kan elske en gang, siger han.
Det var den frisættelse, enken på Rønshoved Højskole havde brug for.

Forelskelse er ikke kærlighed

Selvom vi skal tage romantikernes forestilling om den eneste ene med et gran salt, kan vi lære meget af dem, mener Jens Hougaard. Romantikerne kan lære os, at kærligheden er hellig, og at vi skal passe på den. Og de kan ikke mindst lære os, at der er forskel på forelskelse og kærlighed.
– I dag tror vi fejlagtigt, at forelskelsen er kriteriet for kærligheden. Det er den ikke. Forelskelsen er en overgangsfase. Men i dag tager vi det kortvarige i parforholdet og tror, det er kærlighed. I samme øjeblik folk konstaterer, at de ikke er forelskede længere, vil de skilles. I romantikken vidste de bedre: De vidste, at forelskelsen blot var startskuddet til noget, der kunne udvikle sig til kærlighed, siger Jens Hougaard.
Derfor skal vi ikke give for let op i parforholdet. Og da slet ikke, fordi man ikke er forelsket mere, for forelskelsen vil altid aftage. Kærligheden derimod kan vare ved.
– Hvis man har kræfterne til det og kan fokusere rigtigt, vil mange ægteskabsproblemer forsvinde af sig selv. Det er kærligheden, der betyder alt. Uden den er vi ensomme.