5,5 millioner mennesker. På verdensplan syner den danske befolkning ikke af meget. Men 5,5 millioner er faktisk mange i sproglig sammenhæng. Dansk ligger på en 70. plads, hvis man laver en liste over, hvor mange der taler sproget, og 90 procent af verdens sprog er mindre end dansk. Ifølge lingvist Carsten Levisen er dansk overhovedet ikke et truet sprog. Ganske vist finder flere og flere engelske ord vej ind i det danske vokabularium, men vi bruger de engelske låneord på vores egen måde. Nationaliserer dem.
– Når vi låner et engelsk ord, låner vi ikke nødvendigvis betydningen, og vi låner måske kun halvdelen af udtalen. Englændere griner, når de hører, hvordan vi udtaler ordet ”computer” med et meget langt ”u”. Det engelske ”e-mail” er på dansk blevet til ”mail” – det ville ikke ske i England, hvor ”mail” også kan betyde ”brev”. Når vi låner engelske ord, giver vi dem en særlig plads i vores eget system, siger han.

Vi kan ikke undvære dansk

Det samme gælder låneord fra andre lande, som det vrimler med i det danske sprog. Faktisk er der langt flere tyske, franske og latinske låneord i dansk end engelske, fortæller Henrik Jørgensen, lektor i dansk sprog. Et er imidlertid låneord. Noget andet er, hvis hele institutioner, for eksempel danske universiteter, går over til at bruge engelsk som primært sprog. Kan det true det danske sprog?
– Der er mange gevinster ved at tale engelsk i forskellige sammenhænge, og man kunne i princippet godt forestille sig mennesker, som er interesserede i at lægge dansk bag sig. Aktuelt ser jeg dog ikke tegn på dette. Folk i samfundets kreative klasse er ikke i færd med at opdrage deres børn på engelsk i stedet for dansk. I øvrigt overlevede det danske sprog, at de herskende klasser gennem flere århundreder talte tysk, fransk eller latin som deres vigtigste sprog, siger Henrik Jørgensen.
Carsten Levisen understreger, at fremtidens dansker har brug for både engelsk og dansk, da de to sprog kan noget forskelligt. Han ser ingen rationelle grunde til at skille sig af med dansk, for der er mange danske ting, vi vil have svært ved at tale om på engelsk – for eksempel det danske skatte- og velfærdssystem.
– Når man prøver at tale engelsk i danske virksomheder, bliver det et engelsk med mange danske ord, fordi den danske erfaringsverden er tæt knyttet sammen med det danske sprog, siger han.

Arabiske låneord

Engelsk er ikke det eneste store fremmedsprog i Danmark. Mange taler for eksempel arabisk. Indtil videre har de store indvandringssprog dog ikke påvirket dansk særlig meget, fortæller Carsten Levisen. I Hamburg har lingvister observeret, hvordan etniske tyskere, der bor i områder, hvor mange taler tyrkisk, løfter hånden med et ”Merhaba” i stedet for ”Guten Morgen”. Ligesom unge danskere kan finde på at råbe det arabiske ”Yallah”, når de skal skynde på deres kammerater. Heller ikke dette fænomen, blandt forskere kendt som ”multietnolekt”, bør få os til at frygte for det danske sprogs fremtid, mener Carsten Levisen. Tværtimod.
– Hvis et sprog skal overleve, må det ikke forskanse sig. Hvis unge mennesker fornemmer, at sproget er konservativt, og at deres forældre vil bestemme, hvordan de skal tale, så vender de sig mod sproget. De gider ikke lære deres egne børn det, fordi de tænker, at det ikke har en fremtid. Det ser vi overalt i verden med uddøende sprog, for eksempel amerikanske indianersprog, siger han.
Dansk er i modsætning til flere truede sprog hele tiden i udvikling. Det er netop denne udvikling, der sikrer sprogets overlevelse. Carsten Levisen forudser for eksempel, at vi i fremtiden vil høre flere forskellige slags udtaler af dansk.

Godt at være tosproget

– Diversiteten er ikke en trussel, den er en ressource. Når vi møder forskellighed, bliver vi dygtigere til at lytte og forstå. Det vil være sundt for danskerne at acceptere, at der findes flere måder at tale dansk på, siger Carsten Levisen, der som sprogforsker godt kunne ønske sig, at sprog i det hele taget blev opfattet som en ressource frem for et problem.
– Vi har ofte en ide om, at det er skidt at være tosproget, for så er man sikkert også splittet i sin identitet. Men jo flere sprog, vi kan, jo bedre. Det er godt for hjernen, for vores kreativitet og vores muligheder for at kommunikere med hele verden. Jeg ville ønske, at sprog blev dyrket som noget positivt, i stedet for at man tænker: ”Nå, taler du også urdu, det kan vi ikke bruge til noget.” Alle sprog er en ressource.

FAKTA

Danmark

Etymologien af ”Danmark” er usikker. ”Daner” er måske en afledning af det indoeuropæiske ”dhen-”, som betyder ”flade, fladt bræt”. ”Mark” blev på oldhøjtysk og angelsaksisk brugt i betydningen ”grænseland”. Ordet ”Danmark” kan altså have betydet ”fladlandsbeboernes grænseland” og var muligvis afgrænset til skovene i Slesvig, altså
danernes grænseland til tyskerne mod syd.
Populært siges det, at ordet ”Danmark” første gang nævnes på Jellingestenen omkring år 985. Danmark (Denamearc) nævnes imidlertid allerede omkring år 890 af nordmanden Ottar i den Angelsaksiske Krønike Orosius.

Hygge

Ord skifter betydning over tid. Således også det ærkedanske ”hygge”, som vi oprindeligt har lånt
fra norsk. Ordet betød oprindeligt ”beskyttet”. Det var i denne betydning, Grundtvig skrev salmen ”Hyggelig, rolig, Gud er din bolig” fra 1836. Nogle ord, såkaldte ”pendulord”, har skiftet betydning, så de betyder det modsatte end oprindeligt. Det er for eksempel ”patetisk”, der oprindeligt betød ”højtidelig”, men som nu ofte har betydningen ”ynkelig”. Andre pendulord er ”bjørnetjeneste”, ”forfordele” og ”genistreg”.

Farvel til fløs

Det danske sprog udvikler sig hele tiden. Nye ord opstår, og gamle ord går i glemmebogen. Sprog-forsker Jørgen Nørby Hansen fra Dansk Sprognævn har lavet en liste over ord, som risikerer at blive luget ud af de kommende udgaver af Retskrivningsordbogen. Det er blandt andre:

• Fløs (lømmel)
• Svanger (gravid)
• Vindbøjtel (person, der skifter standpunkt efter, hvad der betaler sig bedst)
• Halsstarrig (stædig)
• Kalas (stor og overdådig fest)
• Negerbolle (flødebolle)