Hvis du er ihærdig, vil du sikkert kunne følge din slægt langt tilbage i tiden og på et tidspunkt støde på din tiptiptipoldemors navn i kirkebøgernes oversigter. Men listerne siger ikke noget om hendes liv. Så hvordan levede hun? Var hun som de fleste, voksede hun op på landet og blev sendt ud at tjene hos en anden familie som 12-16 årig. Teksten er skrevet ud fra en samtale med Carsten Porskrog Rasmussen, lektor og dr.phil.

Et pyntesyge-gen?

Da din tiptiptipoldemor var ude at tjene, fik hun kun det halve i løn i forhold til din kommende tiptiptipoldefar. Ud over løn fik de begge to kost og logi. Ligesom i dag valgte nogle piger at spare op, mens andre brugte penge på unyttige ting. Det var i hvert fald, hvad overklassen mente. Gennem alle tider og også i 1700-tallet har vi kilder, der brokker sig over, at ungdommen bruger penge på tant og fjas. Din tiptiptip-oldefar brugte sine penge på brændevin og luksusvaren tobak, mens din tiptiptipoldemor flottede sig ved at købe ting som farvet tøj eller sløjfer til at sætte på kjolen.

Sparsomt privatliv

Privatliv havde din tiptiptipoldemor ikke meget af. I 1700-tallet var der ikke den grænse mellem privatliv og arbejdsliv, som vi
har i dag. Hjemmet – huset eller bondegården – var omdrejningspunktet og var både bolig og arbejdssted. Det var her, livet
blev levet. Typisk var der ikke noget soveværelse, alle sov i de samme et til to rum. Så din tiptiptipoldemor, hendes mand, børn,
tjenestepiger og karle har alle sammen sovet i alkover, der var knyttet til den samme stue, måske med et forhæng eller en
låge for.

En atypisk tiptiptipoldemor

I 1700-tallets Danmark var der en eksklusiv elite, nemlig adelen. Og den tilhørte Karen Rosenkrantz de Lichtenberg. Hun levede i sidste halvdel af 1700-tallet og var frue på herregården Bidstrup ved Langå. Efter 12 års ægteskab døde hendes mand. Den unge enke stod alene tilbage med en herregård, der var gået fallit, men hun kæmpede sig tilbage, fik sat gården i stand og efterhånden også rettet op på familiens slunkne økonomi.

Døden – en naturlig del af livet

I 1700-tallet døde cirka en tredjedel af alle børn inden for de første leveår. Mange døde af banale ting som forkølelse, maveonde eller infektionssygdomme – sygdomme, som vi i dag nemt kan kurere med penicillin. Pesten var på din tiptiptipoldemors tid ude af billedet, men kopper var den nye epidemi, som mange børn også døde af. I dag mener vi, at det er unaturligt at dø af andet end alderdom. Men dengang var det ikke en unaturlig ting, at mennesket kunne dø i alle livets aldre, for eksempel under fødsler, af slid eller af infektioner.

Parykpudder og dyrehuder

Undervejs skrev Karen Rosenkrantz de Lichtenberg dagbog og førte minutiøse regnskaber over sine udgifter og gårdens drift. Det hører til sjældenhederne, at både dagbøger og regnskaber, skrevet af en kvinde i 1700-tallet, er bevaret. Og disse bøger giver os et sjældent indblik i et kvindeliv, som vi ellers i høj grad må gætte os til. Karen skriver alt ned, lige fra hvad hun køber af parykpudder og hårnåle, til hvad hun sælger af honning fra haven, dyrehuder fra bestanden og så videre. Karen skriver ikke om sine følelser, men om, hvad der skete, for eksempel hvem hun drak kaffe med, hvornår hun havde besøg af jordemoderen, og hvad hendes tjenestepiger fik i drikkepenge af besøgende. Først med romantikken sidst i 1700-tallet kommer vi i bevarede skrifter tættere på folks følelsesliv. På Karens tid var det ikke kutyme at skrive om sine følelser. Men mellem linjerne i Karens sprogbrug kan vi læse hendes sorg over for eksempel at miste et nyfødt barn.

Læs mere i Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber. Hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens af museums-inspektør, dr.phil. Annette Hoff eller på danmarkshistorien.dk

Din lille tiptiptipoldemor

Med nutidens øjne var din tiptiptipoldemors liv uhyre fattigt. En måde at måle en befolknings levestandard på er ved at se på den gennem-snitlige højde. I starten af 1700-tallet var danskerne lavere end nogensinde målt. Og den lave højde er et tegn på, at man ikke levede særligt godt. Din tiptiptipoldemors kost var meget ensidig og ikke ret sund. Oftest spiste hun grød og brød, røget og saltet kød eller fisk. Grøntsager var svære at få til at vokse i det kolde Danmark, og hvis der var noget grønt til maden, var det typisk kål.

Seksualitet i 1700-tallet

Indtil 1770 var sex kun lovligt mellem ægtemand og -kone. Meget få børn blev født uden for ægteskabet. Det er usikkert, om det skyldtes den retslige regulering, eller om det bare var tidens norm. Men på trods af de tætte boligforhold var 1700-tallet ikke et løssluppent århundrede. Til gengæld var mange kvinder allerede gravide, når de blev gift. Når først en aftale om ægteskab var på plads, blev der set gennem fingre med loven. I overklassen blev piger ofte gift som meget unge, men hvis din tiptiptipoldemor var en almindelig kvinde, blev hun typisk først gift sidst i 20’erne, så gennemsnitsalderen for førstegangsfødende ligner den, vi har i dag.