Hvem er jeg? Hvad vil jeg? Det er typiske spørgsmål for et individ i 2011. Behovet for selvrealisering spiller ind på alle dele af dagligdagen, også når der skal handles ind til aftensmaden. Tendensen til den selvrealiserende forbruger vil blive forstærket i fremtiden. I hvert fald ifølge Lars Esbjerg, der forsker i fødevarer og detailhandel ved Aarhus Universitet.
– Vi vil se en fragmentering af den måde, vi spiser på. Der vil være meget forskellige behov og ønsker blandt forbrugerne. Vi vil for eksempel se flere veganere og vegetarer. Vi vil også se folk, der er fokuserede på brain foods, så de kan øge deres intellektuelle ydeevne og klare sig bedre på arbejdet eller på studiet.
Men fremtiden byder ikke kun på forbrugere, der er kødforskrækkede eller desperat gennemsøger emballagen for nøglehuller. Der vil også fortsat være folk, der er mere uinteresserede i, hvad de spiser.
– Der vil ske en endnu større polarisering mellem de meget bevidste forbrugere og de ligeglade og skødesløse forbrugere, som bare skal have noget at spise uden at tænke nøjere over, hvordan det er produceret, og om det er sundt, siger Lars Esbjerg.

Stresset fremtid

Fremtiden bliver travlere, og vi får dermed ikke tid til at vende bøffer og røre i sauce. Der vil derfor blive sat flere sunde færdigretter på de danske middagsborde i fremtiden. Tidsfaktoren kommer ifølge Michelle Williams, institutleder ved Institut for Fødevarer, til at spille en meget stor rolle, når danskerne skal lave mad i årene forude.
– Folk vil spise flere færdigproducerede fødevarer og kigge efter sunde løsninger. Der vil i fremtiden komme flere produkter på markedet, der vil prøve at forene let og tilgængelig mad med ønsket om at være sund. Derfor vil vi se langt flere revne gulerødder og mange flere frosne, blandede grøntsager samt tilberedte svampe. Alle mulige fødevarer, man bare kan smide op i en skål og spise.
Den udvikling forudser Lars Esbjerg også. Han tror, at mange danskere vil efterspørge muligheden for at kunne købe sund mad i fastfoodrestauranterne.
– De mere bevidste forbrugere vil kræve, at fastfoodrestauranterne skal have flere sunde alternativer på deres menuer. De vil købe den sunde wrap frem for den fedtede burger og de slatne pommes frites, spår han.

Tryghed ved det lokale

Selvom vores madvaner fremover vil skille sig mere ud fra hinanden, kan man godt pege på mere generelle tendenser. I fremtiden vil vi for eksempel søge tryghed i den lokale landmands kartofler, mener Lars Esbjerg.
– Allerede i dag er mange forbrugere bekymrede over den store fødevareindustri. Det vil man reagere mod ved at købe lokalt producerede fødevarer, fordi man så oplever en nærhed til produkterne og tror, at de er producerede under mere ordentlige forhold end fødevarer, der er produceret længere væk.
Den tendens er Michelle Williams enig i. Hun bebrejder de udenlandske fødevareskandaler, at vi i fremtiden vil ty til det lokale.
– Når der er kriser i den internationale fødevareindustri a la kogalskab og fugleinfluenza, ændrer det folks spisevaner. Der er en tendens til, at kriserne kommer oftere, og i de perioder vil vi spise mere lokale fødevarer. Chokket fortager sig på et tidspunkt, men usikkerheden ved de udenlandske produkter vil hænge ved, siger hun. 
En anden grund til, at der vil komme flere lokalt producerede fødevarer på danske køleskabshylder i fremtiden, er ifølge Michelle Williams, at danskerne er et miljøbevidst folkefærd.
– Det ligger til danskerne at tænke i bæredygtighed. Sammenligner man eksempelvis med USA og Storbritannien, kan man se, at danskerne spiser meget mere økologisk end amerikanerne og englænderne.

Ingen piller i fremtiden

Selvom vi får travlt i fremtiden, er Michelle Williams sikker på, at vi også i 2050 vil spise mad, som vi kender det i dag. Fantaserer man om at skulle indtage et aftensmåltid fra et pilleglas, bliver man altså skuffet.
– Man har snakket om, at man i fremtiden vil spise piller i stedet for mad. Det vil ikke ske. Folk kan lide at spise mad. I Danmark er det en vigtig del af vores kultur og sociale liv, at vi spiser sammen.  Vi spiser jo også mad, fordi vi kan lide det – ikke fordi vi skal. Det er blandt andet der, vores vægtproblemer kommer fra, siger hun.
For eftertiden vil man altså i mere udbredt grad end i dag vise, hvem man er, når man lægger sine varer op på kassebåndet. Derfor vil varerne, der ruller hen mod ekspedienten, variere meget fra kunde til kunde. Der er dog én fællesnævner. Varerne skal oftest kun forbi mikroovnen, før de er klar til at blive serveret.