Forleden gjorde jeg et lille eksperiment. Jeg slukkede min mobiltelefon. Ikke blot ved at sætte den på lydløs, men ved at slukke den helt. Med et tryk lukkede jeg ned for sms-beskeder, mails, telefonopkald og internettets mange fristelser, der tilsammen har ret til enhver afbrydelse, og som har gjort tiden til fordybelse og koncentration til en sjældenhed. Aldrig har vi haft flere platforme til at kommunikere med hinanden og søge nye informationer fra. Det er ikke nødvendigvis dårligt. Tværtimod gør de nye teknologier os i stand til at samle viden og ufatteligt store datamængder, og hvis vi tager den nødvendige tid, kan vi opnå stor indsigt. Men vores evne til kritisk tænkning og den selvstændige tanke – kort sagt evnen til at fordybe os – er udfordret.

Det konstante online-liv giver også udfordringer i universitetsverdenen. Spørgsmålet er, om vi giver tid nok til fordybelse. Den seneste studiemiljøundersøgelse fra Aarhus Universitet viste for eksempel, at en studerende i gennemsnit bruger 29 timer om ugen på sit studie. Jeg vil gerne understrege, at det er for lidt. Alt for lidt. Det kan godt være, man består eksamen, men det har meget lidt med fordybelse at gøre. Derfor har vi taget det spørgsmål op.
Jeg tror på, at en af universiteternes fornemste opgaver er at kunne udfordre den enkelte studerendes talenter. Men det forudsætter, at de studerende tager sig den tid, der skal til. De skal udfordre sig selv, afprøve grænser og fordybe sig. Aarhus Universitet vil i de kommende år iværksætte en række initiativer, der netop skal hjælpe til at fremme en fordybelseskultur og give de studerende gode rammer for at samle viden og finde nye sammenhænge.

Universitetet skal gøre sin del, men uden den enkeltes engagement går det ikke. De studerende må lade sig styre af lysten, og det er godt, hvis de kan fortabe sig i deres fag. Derved vil studieliv og fritid smelte naturligt sammen og blive til den magiske periode i den studerendes liv, som jeg ønsker, alle må opleve. Nogle år, hvor fordybelsen kommer helt af sig selv, simpelthen fordi man ikke kan lade være – og det går nok bedst, hvis man tillader sig selv at være offline fra tid til anden.