De fik hurtigt øje på hinanden, da de trådte ind på Det Teologiske Fakultet i 1997. De blev studiekammerater, festede sammen og læste til eksamen sammen. I dag er de stadig veninder, mens de jobmæssigt tilsyneladende befinder sig et godt stykke fra hinanden: Laura Gylden-Damgaard er sognepræst i Galten Kirke, mens Linda Greve er teamleder og ph.d.-studerende på Center for Entreprenørskab og Innovation på Aarhus Universitet.
Ingen af delene lå i kortene, da de sammen kastede sig over græsk grammatik og filosofiske begreber på teologistudiet. Laura Gylden-Damgaard læste teologi af ren og skær interesse og tænkte ikke så meget over, hvad hun skulle bruge studiet til. Men da hun til sidst i studietiden var i praktik hos en dansk præst i Canada, vidste hun, hvad hun ville.
Modsat var det for Linda Greve, der havde en plan allerede fra første dag på teologistudiet: Hun ville være journalist og planlagde at tage tillægsuddannelsen på Journalisthøjskolen. Det gjorde hun også, men i løbet af studietiden fik hun øjnene op for andre spændende muligheder og kan i dag blandt andet skrive seminarielærer, fuldmægtig, iværksætter og forfatter på CV’et.

Hvordan bruger I jeres faglighed i jeres jobs i dag?
Laura: Mit fag er med mig overalt. Jeg har en basal faglig viden, som jeg kan øse af i mange forskellige sammenhænge, hvad enten jeg skal holde en vielsestale, står over for konfirmander eller har en begravelsessamtale.
Linda: Jeg bruger ikke teologien så direkte, som Laura gør, men faget er alment dannende og gør, at jeg kan gå ind i de fleste videnskaber og forstå, hvor de står. Det bruger jeg, når jeg for eksempel holder kurser i entrepreneurship for forskellige fagligheder. Og så har teologien lært mig at arbejde tværfagligt.
Laura: Ja, teologi er et tværfagligt fag med en historisk, en filosofisk og en tekstfortolkende del. De forskellige fag spejler sig i hinanden og spiller op mod hinanden, så vi er vant til at se ting fra forskellige vinkler.
Linda: Mit ph.d.-projekt, der handler om metaforer for viden i vidensamarbejde, ligger langt væk fra teologien – og alligevel ikke. Interessen for metaforer fik jeg, da jeg skrev speciale om religiøs symbolik i præsidentretorikken i USA.

Hvornår oplever I mest, at I har to vidt forskellige jobs?
Laura: Når vi mødes, er det altid interessant at høre om den andens arbejde! Men måske er verdenerne ikke helt så forskellige endda – vi bruger da af og til hinanden til faglig sparring.
Linda: Ja, vi taler for eksempel tit om undervisning, selvom vi har vidt forskellige målgrupper. Udfordringen ved at være en autentisk underviser er jo den samme.
Laura: Selvom vores jobs er meget forskellige, er vi også fælles om at have en høj grad af frihed i vores arbejdsliv. Ingen af os har 8-16-jobs, vi skal selv planlægge vores arbejdsdag, og det taler vi også om.
Linda: Og så har vi begge en stor passion for vores arbejde!
Laura: Ja! Min datter spurgte mig en dag: Mor, hvorfor skal du på arbejde? Jeg svarede: Det er fordi, det giver mening for mig! Bagefter tænkte jeg, at mange måske nok ville svare: Fordi jeg skal tjene penge.
Linda: Jeg går ikke på arbejde for at få råd til at holde fri. Hvis jeg ikke havde behøvet det af økonomiske årsager, så havde jeg arbejdet alligevel, fordi det er meget meningsfuldt for mig.

Bliver I nogensinde uenige om noget i relation til jeres jobs?
Laura: Ja. Nogle gange har jeg tænkt, at Linda står meget for en selvudviklingstrang, hvor det handler meget om målsætninger og den slags. Der tænker jeg, at man skal passe på ikke at lægge alt for meget pres på mennesker med al den selvudvikling og tanken om, at vi skal skabe alting selv. Det har vi diskuteret mange gange, men så fortæller du, Linda, mig jo også, at jeg ikke kan stille det så sort/hvidt op.
Linda: Selvom jeg ikke er blevet præst, opfatter jeg mig stadig som en form for kristen. Det er ikke sikkert, Laura synes det (høj latter fra begge) – jeg er dog gudmor til Lauras datter, så det har hun trods alt betroet mig!

Diskuterer I nogen gange faglige problemstillinger?
Linda: Ja. Vi har faktisk haft en lille læseklub, hvor vi læste og diskuterede for eksempel Kierkegaard, og der kunne bølgerne da godt gå højt. Jeg har en veninde, som ikke er akademisk uddannet, og hun spurgte engang: »Hvorfor skal du og Laura altid skændes?« Men vi oplever jo ikke, at vi skændes. Vi agiterer passioneret!
Laura: Der kommer vores fælles uddannelse nok også ind i billedet, for vi er uddannet til at være kritiske – og ser det at forholde sig kritisk som noget meget positivt.   

Navn: Laura Gylden-Damgaard

Uddannelse: Cand.theol., suppleringsfag i litteraturvidenskab

Stilling: Sognepræst ved Galten Kirke. Som præst står Laura Gylden-Damgaard blandt meget andet for at undervise konfirmander, afholde samtaler med mennesker, der har det svært, skrive taler til blandt andet vielser og begravelser, skrive kirkeblad, producere indhold til sognets hjemmeside og arrangere foredrag, koncerter og udflugter for sognets beboere.
Læs mere på www.galtenkirke.dk

Bedste minde fra studietiden: »Det Teologiske Fakultets julefester i Stakladen. De fester endte altid med at være helt fantastiske. Folk fik virkelig noget indenbords, og den årlige revy fik folk til at ligge flade af grin. Egentlig tror jeg, at festerne på teologi tit var vildere end fester andre steder – måske fordi, teologer hele tiden skal bevise, at vi altså ikke er fromme og kedelige.«

Navn: Linda Greve

Uddannelse: Cand.theol., suppleringsfag i retorik, tillægsuddannelsen fra Journalisthøjskolen

Stilling: Teamleder på AU Center for Entreprenørskab og Innovation, ph.d.-studerende samme sted og iværksætter. Som teamleder står hun blandt andet for udvikling og undervisning i centret. Ph.d.-projektet handler om metaforer for viden i videnskabende grupper. Linda Greves egen virksomhed tilbyder blandt andet kurser i ”Den gode præsentation”.
Læs mere på www.lindagreve.dk

Bedste minde fra studietiden: »Vi var lige blevet sat af busssen ved Stakladen efter rusturen, og vores tutor ville vise os, hvor vi skulle have græsk den næstfølgende mandag. Vi gik i tunnellen under Ringgaden, og dernede gik det pludselig op for mig: Det er et kæmpeskridt, jeg har taget. Nu går jeg faktisk på universitetet – som den første i min familie. Det føltes fuldstændig rigtigt og fuldstændig vildt.«