Efter en rolig sommer mærker universitetet nu igen sin puls med videbegærlige studerende i færd med at etablere faglige og sociale fællesskaber, der kan styrke dem gennem deres uddannelser. Det er en tid med fordybelse og videnopbygning, som jeg håber, at alle vil opleve som noget helt særligt.
Også politisk er uddannelse i fokus lige nu. Regeringen har en klar ambition om, at vi skal uddanne ”den dygtigste generation nogensinde”, og at langt flere skal have en videregående uddannelse: 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, heraf 25 procent en universitetsuddannelse. En ambition, som efter min mening er helt rigtig, eftersom uddannelsesniveauet i nogle år har været stagnerende, og fordi et åbent samfund i global konkurrence skal måle sig med de bedste vidensamfund i verden.  

Med det rekordstore optag i år er vi ikke langt fra 60/25-målet. Aarhus Universitet har netop budt velkommen til 7.200 nye bachelorstuderende, som nu indtager universitetets studiesteder. Dette omfatter i år også de 550 nye ingeniørstuderende.
Ud over et øget optag har et af sommerens helt store samtaleemner været kvaliteten af universitetsuddannelserne. Senest har de fået et skud for boven i en ny rapport fra Rigsrevisionen, der som udgangspunkt har undersøgt virkningerne af de forhøjede STÅ-takster på 5.000 kroner per år til samfundsfag og humaniora. Rapporten fremhæver et lavt timetal og for lidt forskningsbaseret undervisning, men den indfanger ikke kompleksiteten og rammevilkårene for universiteterne, og den er ikke et udtryk for indsigt i, hvad det vil sige at være et universitet.

Aarhus Universitet klarer sig imidlertid pænt i undersøgelsen sammenlignet med andre danske universiteter. Timetallet er steget med 10 procent, og antallet af timer, der undervises af forskere, er steget med 60 procent på de udvalgte uddannelser. Vi har nu besluttet på lige fod med andre universiteter at garantere et minimumstimetal til bachelorer i 2014 på 12 undervisningstimer, men samtidig understreget, at universitetet løbende vil udvikle undervisningsmiljøet og læringsprocesserne – fordi det er for simpelt udelukkende at opstille timer og forskningsdækning som forståelse af forskningsbaseret undervisning. Den fordybelse, som et universitetsstudium forudsætter, kan simpelthen ikke måles af revisorer – som der på en tavle på Einsteins kontor stod: ”Ikke alt, der kan tælles, tæller. Og ikke alt, der tæller, kan tælles.”
Således har vi blandt andet stor succes med at trække mange af vores dygtige alumner og andre eksterne eksperter ind i undervisningen. De udgør et meget væsentligt og vigtigt element i undervisningen i kraft af deres professionelle erfaringer, og de er et værdifuldt bindeled mellem de studerende og arbejdsmarkedet.

Den store bevågenhed på universitetsuddannelserne er kun positiv. Alle har vi en fælles ambition om at sikre gode uddannelser af høj kvalitet. Men det er kun universiteterne, som kan sikre kvaliteten af uddannelserne, og som kan skabe det studiemiljø, der får de studerende til fuldt og helt at engagere sig i deres studieliv. Det er det, vi arbejder for på Aarhus Universitet.