Aarhus Universitets segl

Vi kan gå forrest, hvis vi vil

af Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen

Foto: Lars Kruse

For nylig indgik regeringen en bred aftale med resten af Folketinget om fordeling af penge til universiteterne i 2012. Samlet afsættes 986 millioner kroner til forskning og innovation, og det er positivt, at Folketinget på trods af finanskrise m.m. fastholder niveauet fra 2011. Derimod løser den nye finanslov ikke det faktum, at uddannelserne på universiteterne i flere år har været underfinansierede og reelt trækker på midler, som var afsat til forskning.
Regeringen og det samlede folketing har godt nok afsat en lille milliard mere til taxametertilskud fra 2012, men det opvejer ikke de seneste års stigende optag på universiteterne.
Derfor skal der lyde en opfordring til politikerne om at holde fast i uddannelsesmålene og -finansieringen. Konkret har regeringen foreslået, at 60 procent af de kommende ungdomsårgange skal have en videregående uddannelse. Det er rigtigt set, for vækstpotentialet i et land som Danmark ligger først og fremmest i industrien og i de sektorer, der beskæftiger højtuddannede medarbejdere.
I dag tager op mod 50 procent af ungdomsårgangene en videregående uddannelse. Den seneste rekord for antallet af nye studerende blev sat i år, hvor 59.600 blev optaget på de videregående uddannelsesinstitutioner, og alt tyder på, at denne rekord står for fald i 2012. Samtidig er det danske uddannelsessystem et af verdens mest effektive målt på antallet af studerende, der gennemfører en videregående uddannelse.
Der er altså et godt udgangspunkt for at nå op på 60 procent – men der er også forhold, som kan forbedres. Det er f.eks. helt afgørende, at der skabes større fleksibilitet mellem de forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer, og at der arbejdes målrettet med at sikre kvalitet på hvert eneste studiemodul på universiteterne og professionshøjskolerne. Og det skal blive meget enklere for den studerende at skifte mellem studier, at tage opnåede kvalifikationer med videre og at afrunde studiet på det niveau, som passer til den enkelte.
Derudover bliver det nødvendigt at overveje, om det er fornuftigt, at nogle studerende har garanti for at kunne studere hele vejen til kandidat- og mastergrad, mens andre ikke har. Dette retskrav er problematisk, fordi studerende på de korte og mellemlange uddannelser ikke stilles lige med studerende på de lange videregående uddannelser, og fordi der således ikke er incitament til at skabe afrundede studier på universiteternes bachelorniveau.
I den forbindelse er det måske værd at notere sig, at dette forhold også overvejes på europæisk plan, fordi den manglende fleksibilitet i studieforløbene sætter en bremse på studentermobiliteten – også mellem landene.
Er det så muligt at understøtte de videregående uddannelsers forskellige formål med de institutioner, vi kender i dag? Ja – men det kræver, at vi alle holder fokus på det, som vi hver især er gode til. Danske universiteter er fortsat i eliten blandt verdens videregående uddannelsessystemer, og den store stigning i antallet af studerende på universiteterne er indtil videre ikke sket på bekostning af kvaliteten.
Derfor: Hold fast i uddannelsesmålene og den dertil hørende finansiering.Danmarks velfærd er i høj grad afhængig af opbygning af højtuddannet arbejdskraft, og vi kan gå forrest, hvis vi vil.

Jeg ønsker alle et godt nytår.