Danmark kan i fremtiden groft sagt blive rigere på to måder, forklarer professor Niels Westergård-Nielsen.
Enten kan vi arbejde mere. Flere timer og flere på arbejdsmarkedet i flere år.
Eller også kan vi arbejde smartere. Bedre uddannede og mere innovative medarbejdere, som finder anderledes og hurtigere metoder til at fremstille allerede kendte produkter – eller måske opfinder noget helt nyt. 
Begge dele giver vækst i produktionen og et overskud, som skaber stigende økonomisk velstand i landet og til den enkelte.
– Forestiller vi os et helt land, der laver dippedutter, kan man enten sætte flere indbyggere i gang med at producere dippedutter i flere timer hver dag. Man kan også opfinde en maskine, så en medarbejder kan lave mange flere dippedutter på den samme tid. Endelig kan man opfinde et helt nyt produkt, it-dippedutten, hvor overskuddet og værdien er meget højere, end den traditionelle metaldippedut, når vi sælger den på verdensmarkedet.
Et forsimplet billede, slår nationaløkonomen fast. Der er blandt andet også noget med nogle danske oliefund og med virksomhedernes adgang til investeringsvillig kapital, som skal med i historien, når siderne om fremtidens velfærd skal skrives.
Men alligevel ligger kernen i fortællingen om fremtiden for den danske velstand også i historien om dippedutterne, for uden den eksporttunge industri – dippedutfremstillerne – kan Danmark få et alvorligt problem, forklarer Niels Westergård-Nielsen.

Industrien flytter i kriserne

– Vores forskning viser, at de traditionelle danske industriarbejdspladser forsvinder, hver gang vi har en krise
i økonomien. Og i det omfang, arbejdspladserne bliver gendannet på den anden side af krisen, er det på steder, hvor arbejdskraften er billigere. Under krisen i 2001-03 forsvandt industrien for eksempel fra Sjælland for delvist at vokse frem igen i Vestjylland efter krisen. Vi har endnu ikke tallene for den nuværende krise, men vi ved allerede nu, at vi indtil videre har mistet mindst 140.000 industrijob, og mit bedste bud er, at de ikke bliver gendannet inden for landets grænser, når krisen er ovre. De flytter til udlandet, siger Niels Westergård-Nielsen.
– Når virksomhederne efter en krise skal genoprette job, kigger de på, om jobbet bedst kan betale sig at oprette her eller i udlandet. På den måde forstærker kriserne udflytningen af industrien, siger han.

Brug for eksportindustri

Da industrijobbene forsvandt fra Sjælland, blev de i høj grad erstattet af job i den såkaldte servicesektor – for eksempel offentlige job, konsulentstillinger, rådgivere, mennesker, der servicerer andre på den ene eller anden måde. Derfor efterlod industrien heller ikke umiddelbart massiv østdansk arbejdsløshed, da den flyttede vestpå. Alligevel har Danmark et problem, hvis industrien nu også forsvinder fra Vestjylland, forklarer Niels Westergård-Nielsen.
– Servicesektoren er langt fra så eksporttung som industrisektoren. Derfor har vi brug for stadig at have industri, så vi ikke genopliver 80’ernes underskud på betalingsbalancen ved at købe mere i udlandet, end vi sælger, siger økonomiprofessoren og forklarer, at Danmark kan takke blandt andet det sorte guld i Nordsøen og shippingindustrien for, at vi stadig har overskud på udlandshandelssaldoen – og dermed ikke konstant låner penge uden for landets grænser for at finansiere vores velstand.

De nye skaber jobbene?

Økonomiprofessoren understreger, at velfærd og konkurrenceevne ikke handler om at tvinge de danske lønninger ned på kinesisk niveau.
– Hvis det bare var så nemt som at sætte lønnen ned, så havde man nok fundet ud af det allerede. I stedet ved vi for eksempel, at uddannelse er den helt sikre, langsigtede metode til at øge produktionen per indbygger. Hvis den danske arbejdskraft havde været bedre uddannet, er det ikke sikkert, at vi havde mistet så mange industrijob. Og sandheden er, at det danske uddannelsesniveau – fra et højt niveau ganske vist – har stået stille i de sidste 15-20 år. Det var et sted, hvor politikerne kunne sætte ind.
Niels Westergård-Nielsen forklarer, at de største danske virksomheder grundlæggende har det godt på bundlinjen. De ansætter bare ikke flere personer i Danmark.
– Vores forskning viser, at fremti-dens job bliver skabt i de nystartede virksomheder. Problemet er, at der skal skabes en masse små virksomheder,
for at nogle få af dem for alvor bliver levedygtige og jobskabende. Det er
lidt ligesom haletudser i en sø, siger professoren.

En trist dag i fremtiden

Derfor ser Niels Westergård-Nielsen også forskellige former for støtte til innovation som et område, hvor vi for alvor kan ændre noget. Og så altså endnu mere uddannelse.
– Vi skal være meget bekymrede for vores fremtid, men selvfølgelig kan vi nå at rette op på problemerne. Det kan blive hårdt, og udfordringen er at sætte ind i tide. Hvis vi for eksempel skal bruge en større del af vores bruttonationalprodukt på uddannelse, skal de penge tages et andet sted fra. Det kan være, nogle skal arbejde længere, eller flere skal arbejde mere. Men uden uddannelse bliver vi ikke produktive nok, for er vi ikke kloge nok, så får vi ikke den nødvendige innovation, og så forsvinder industrijobbene til udlandet, siger han.
Niels Westergård-Nielsen forklarer, at hvis vi blot forholder os passive og ignorerer, at den økonomiske vækst er gået i stå sammenlignet med vores nabolande, vil vores velstand ikke forsvinde fra den ene dag til den anden. Men på et tidspunkt vil vi for alvor komme bagud i industriens internationale dippedutkapløb.
– Men der vil komme en dag, hvor danskerne rejser til udlandet og kon-staterer, at de har
det meget bedre i andre lande. Det vil tage nogle år, men hvis det sker, tror jeg, at de fleste af os vil tænke, at det ikke lige var den fremtid, vi havde tænkt os.

---

Derfor kan økonomer ikke lide efterlønnen

Som det næppe kan være en hemmelighed for ret mange danskere, har en række førende økonomer afskaffelse af efterlønnen stående meget nær toppen på deres politiske indgrebsønskeliste.

Niels Westergård-Nielsen forklarer, at efterlønnen både forhindrer os i at arbejde mere og i at arbejde smartere.

– At tage et antal danskere i den arbejdsduelige alder ud af arbejdsstyrken er i virkeligheden en politisk beslutning. Så skal vi bare finde pengene et andet sted. Når efterlønnen er særlig problematisk, er det, fordi seniormedarbejdere, som nærmer sig efterlønsalderen, kommer bagud i forhold til efteruddannelse og opkvalificering. Alle, inklusive medarbejderne selv, tænker, at de snart er væk. Derfor bliver de ikke nogen, man satser på, og dermed bliver deres bidrag til virksomhedens produktivitet forringet i god tid, inden de stopper. Efterlønnen nedsætter derfor produktionen mere end blot de arbejdsår, der forsvinder, når nogen trækker sig tidligt tilbage.

---

Sådan kan du lære mere om vores økonomiske fremtid

I løbet af efteråret vil Aarhus Universitet, Business and Social Sciences under overskriften ”Hvad skal Danmark leve af i fremtiden?” byde velkommen til en række morgenmøder, hvor topforskere vil forklare og udlægge forskellige aspekter af de økonomiske udfordringer. Foredragene bliver afholdt hver mandag fra 8.00 til 9.30 fra den 24. oktober til den 12. december.

Man kan læse mere om foredragene på www.au.dk/hvadskalvileveaf, hvor det også vil være muligt at finde videooptagelser og PowerPointslides fra forårsmøderækken under det samme tema.