Naturens mangfoldighed bliver stadig mindre i Danmark trods et mål om at bremse udviklingen senest i 2010. Det fastslår en rapport fra det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser ved Aarhus Universitet, som blev præsenteret i begyndelsen af 2011.
Seniorforsker Rasmus Ejrnæs har været med til at udarbejde rapporten "Danmarks biodiversitet 2010 – Status, udvikling og trusler". Han fortæller, at hovedårsagerne til den dalende biodiversitet – altså variationen i den levende natur – er næringsbelastning, ophørt græsning i naturen, afvanding og skovdrift. Desuden er det et problem, at vi rent fagligt ikke har fulgt med i naturens tilstand og udvikling.
– Der er meget, vi ikke ved, og det mest påtrængende problem er den manglende kortlægning af den danske natur. Hvor er den, hvor meget har vi, og hvordan har den det? På den baggrund skal der laves en plan for at stoppe tabet af naturen, siger han.

Et etisk problem

Konsekvenserne af en dalende biodiversitet mærkes ikke på pengepungen, tværtimod betaler naturødelæggelse sig ofte, og det gør det om muligt sværere at få naturen på den politiske dagsorden. Vi rammes kun på et ikke-materielt plan, når en sommerfugl eller bille uddør.
– Det handler om, hvorvidt vi er i stand til at give plads eller kun er i stand til at tage plads. Vi er en succesfuld art. Det er lykkedes os at udnytte og dyrke store dele af klodens ressourcer – men har vi så ikke et ansvar for at bevare resten af naturen? spørger Rasmus Ejrnæs.
Som eksempel dækker de danske skove en ottendedel af det samlede landareal, men kun to til tre procent af skovene er urørte og reel vild natur.
Det har betydning for biodiversiteten, når mennesket på den måde kontrollerer naturen. Skove er ikke blot steder, hvor der vokser træer – de er også hjem for planter, dyr og svampe, som lever i våde skovlysninger, gamle træer eller dødt ved.
– Hvis det handler om kærlighed, rekreation og åndelig rigdom, så kniber det desværre mere med vores politiske engagement. Vi har en stor udfordring som art, som mennesker, i at engagere os i de aspekter af livet, som ikke bare handler om materiel velstand, siger Rasmus Ejrnæs.

Byens natur

Rasmus Ejrnæs mener, at hvis den dårlige udvikling for naturen i Danmark skal vendes, må man helt simpelt afsætte arealer til den vilde natur. Altså arealer, som ikke indgår i for eksempel skovbrug eller landbrug.
Han slår derudover et slag for, at naturen kan tænkes bedre ind i byerne, som er en af de få voksende arealkategorier i Danmark.
– Alle vores parker behøver ikke at være klippede græsplæner. De kunne også være et blomsterflor med vilde bier. Det ville se mere uordentligt ud, men måske vil der også være nogle glæder forbundet med det, siger han og fortsætter:
– Vi kunne jo starte med at lave en naturplan for Universitetsparken?