Pludselig tipper balancen. Under dig skrider stolen, du har sat op på bordet, og du nærmest svæver i luften, inden du igen finder fodfæste på bordpladen. Lampen, du skulle hænge op, falder ned med et brag.
Scenariet udspiller sig i et splitsekund, men føles som en minutlang film, der ruller for dit indre blik. Verden går pludselig langsommere.
Sådan opfatter vi det, når vi bliver bange, og adrenalinen begynder at pumpe. Forklaringen på fænomenet har psykologen Osman Skjold Kingo.
»I en tilstand af frygt tænker og reagerer vi hurtigere. Det samme gør vores indre ur, og så oplever vi, at verden bevæger sig i slowmotion,« forklarer lektor Osman Skjold Kingo. Ham har AUgustus opsøgt for at blive klogere på vores opfattelse af tid.
Han slår dog hurtigt fast, at spørgsmålet ikke er uden kontroverser blandt forskerne. For hvordan skal man definere tidsopfattelse?
»Nogle taler om en her og nu-oplevelse, som vores indre ur udmåler i tid. Andre vil hellere sætte den ind i en bredere livsmæssig kontekst. Der er heller ikke enighed om, hvorvidt de to typer opfattelse af tid er helt forskellige,« siger Osman Skjold Kingo.

Presset hjerne glemmer tiden

Alle kender oplevelsen af, at tiden er fløjet af sted, når vi har været optaget af for eksempel en oplevelse eller noget arbejde. Vi glemmer tiden. Det giver forskningen også belæg for. Jo mere presset eller optaget vores hjerne har været, jo mere upræcis bliver vores tidsopfattelse i forhold til den faktiske tid. Det har blandt andet vist sig i laboratorieforsøg, hvor folk skulle løse opgaver med forskellig sværhedsgrad.
»Jo hårdere opgaven var, desto hurtigere syntes folk, tiden var gået,« fortæller Osman Skjold Kingo og drager en parallel til en weekend med et tætpakket program.
»Så oplever vi også, at tiden går hurtigere, fordi mange indtryk har lagt beslag på hjernens opmærksomhed,« siger han.

Ældre påvirker unges indre ur

Men vores indre ur kan også blive påvirket af andre mennesker, fortæller Osman Skjold Kingo.
I eksperimentelle studier skulle en gruppe unge være sammen med pensionister i en halv time, mens en anden gruppe på samme alder blev bragt sammen med nogle endnu yngre. Efterfølgende studerede man, hvor længe de var om at gå ned ad en gang.
»Det viste sig, at de unge, der var sammen med de ældre, bevægede sig mærkbart langsommere, og de andre bevægede sig og talte hurtigere end før eksperimentet,« siger Osman Skjold Kingo.

Hvad har det med tidsopfattelse at gøre?
»Det tilskrives en teori om kropslig kommunikation eller embodied cognition. Ifølge den betyder det meget for vores tanker, hvordan kroppen har det og bevæger sig. Derfor er der et direkte link mellem langsommere bevægelser og vores kognition og dermed tidsopfattelse,« forklarer Osman Skjold Kingo.
Meget peger også på, at vi selv kan justere vores indre ur. Det har vist sig, at mennesker, der er trænet i at meditere, faktisk kan stoppe tiden ved at udvide et lille øjeblik, så det føles meget langt, for så senere at hoppe tilbage til »normal« tid.

Depression sinker sekundviseren

I disse år er der inden for forskning stor interesse for tidsopfattelse i forbindelse med psykiske lidelser. Blandt andet undersøger man, om børn med ADHD har en anderledes tidsopfattelse, fordi deres indre ur går meget hurtigere, så de opfatter, at tiden går langsommere. Det skulle gøre dem mere utålmodige og kan medvirke til, at de virker hyperaktive. Men hvad der er hønen og ægget, ved man endnu ikke.
Omvendt tyder noget på, at en depression får sekundviseren på det indre ur til at gå langsommere.
»Deprimerede mennesker kan måske have en fornemmelse af, at de ikke kan følge med. Verden flyver forbi dem, og det hele flyder sammen uden hoved og hale. Det kan være med til at fastholde dem i deres depression,« siger Osman Skjold Kingo. Han understreger dog, at forskningen ikke har nogen klare konklusioner på, hvordan psykiske lidelser påvirker tidsopfattelsen.

Så er det allerede jul igen

I det hele taget er vores oplevelse af tid et dybt kompliceret tema i forskningen, fastslår Osman Skjold Kingo. Han kan pege på forskning, der er nået frem til, at ældre mennesker har en langsommere tidsopfattelse end yngre, og forskning med den stik modsatte konklusion. Andre studier viste, at der ikke var nogen forskel på aldersgrupper mellem 16 og 70 år, når de blev spurgt, om de synes, tiden går hurtigt.
»Generelt peger forskningen dog på, at ældre synes, tiden går langsommere end tidligere i deres liv. Men når deres hjerne skal forholde sig til flere ting, føler ældre i højere grad end yngre mennesker, at tiden smuldrer mellem deres fingre, og så kan det være meget vanskeligt for dem at følge med,« forklarer Osman Skjold Kingo.

Men ældre, der ikke har meget at tage sig til, kan også opleve, at tiden går hurtigt?
»Ja, det er lidt kompliceret. Men her er det vigtigt at skelne mellem oplevelsen af tiden her og nu og den tidsopfattelse, der knytter sig til begivenheder, vi kan huske. Hvis der sker mindre i et menneskes liv end tidligere, kan få begivenheder komme til at fylde meget, og så opleves de, som om de har udspillet sig for kort tid siden. Så er det, man som ældre overrasket kan konstatere, at så er det allerede jul igen. Og det understreger jo, at vi hver især har vores opfattelse af tid. Og den er meget sensitiv over for, hvad der lige nu fylder i vores liv,« siger Osman Skjold Kingo.