Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
Det var mere første halvleg end dommerens endelige slutsignal.
Da bestyrelsen den 17. juni nikkede til rektoratets oplæg om fire fremtidige hovedområder i stedet for de nuværende ni og om en række overordnede rammer for fremtidens Aarhus Universitet, fløjtede de samtidig anden del af udviklingsprocessen i gang – en del, der skal løbe ind i både 2011 og 2012.
– Bestyrelsen har vedtaget en ledelsesreform, en organisatorisk reform og en økonomisk reform af Aarhus Universitet. I efteråret skal vi analysere den faglige organisering, hvordan f.eks. vores institutstruktur skal være, så vi kan udfylde de rammer, der nu er fastlagt. Men det grundlæggende er nu på plads, siger prorektor Søren E. Frandsen.
Først viden i februar
Universitetets direktør Jørgen Jørgensen forklarer, at forandringsprocessen vil få betydning for store dele af medarbejdergruppen. I første omgang for lederne, men senere især også for en lang række administrative medarbejdere.
– Så vil den enkelte selvfølgelig spørge: Hvad skal der præcist ske med mig? Og det kan vi desværre ikke svare på i øjeblikket. Hen over efteråret skal der udarbejdes en række rapporter og oplæg om, hvordan vi skal organisere os. Det vil tage frem til februar, og på det tidspunkt kan vi så sige, hvordan organisationen skal skrues endeligt sammen. Først der vil den enkelte medarbejder endeligt vide, om hans eller hendes arbejdsopgaver ændrer sig.
Fire dekaner skal på plads
Første skridt i processen bliver at finde de dekaner, som skal lede de fire kommende hovedområder, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.
– Vi har ni dygtige hovedområdeledere i dag, om et halvt år skal vi kun have fire, så alene det nødvendiggør fire opslag. Ansøgningsfristen bliver i slutningen af august, og vi regner med at have dekanerne ansat den 1. november eller hurtigst muligt derefter, siger han.
Rektor forklarer, at flere af de nuværende ni hovedområder allerede er ved at kortlægge deres forskergruppers arbejde for bedre at kunne identificere mulighederne for samarbejde på tværs i de kommende hovedområder – og i sidste ende finde den optimale struktur for fremtidens færre institutter, centre og schools.
Én administration
Ifølge prorektor Søren E. Frandsen skal administrationen igennem en tilsvarende kortlægningsproces i den første del af efteråret.
– Efteråret bliver delt op i to dele. Først skal alle analyserne og indsamlingen af data på plads, og en række idégrupper skal udtænke forskellige løsningsforslag. Derefter bliver de nye dekaner ansat, og de skal derefter frem mod februar 2011 stå i spidsen for at få strukturen på plads.
Prorektoren forklarer, at administrationen skal opbygges, så den støtter op om den nye organisering af forskning, undervisning og myndighedsbetjening. Og så skal den være klar og gennemsigtig.
– Vi skal ikke have fem konkurrerende administrationer på Aarhus Universitet – de fire kommende hovedområders plus en fælles – og så måske endda suppleret af de fremtidige institutters administrationer. Vi skal have én fælles administration, som samarbejder og understøtter Aarhus Universitets faglige visioner. For at sikre samarbejdet får de nye dekaner også mindst to kasketter på. De har både ansvaret for deres eget hovedområde og bliver samtidig en del af universitetsledelsen med overordnet ansvar for forskellige dele af universitetets kerneopgaver, siger Søren E. Frandsen.
Forstår forandringsmætte medarbejdere
Ifølge Søren E. Frandsen er den præcise struktur for medarbejderinddragelsen ikke helt på plads. Men at de fortsat skal med i beslutningerne, er helt sikkert.
– Hen over sommeren skal de nuværende ni hovedområder finde en plan for, hvordan de vil inddrage medarbejderne på deres område. Vi skal lave en eller anden form for faglig profil af de kommende hovedområder og ikke mindst skabe et øget kendskab til, hvad de forskellige miljøer arbejder med.
Rektor Lauritz B Holm-Nielsen siger, at medarbejderne skal være forberedte på at lægge nogle kræfter i arbejdet med udviklingsprocessen nogle måneder endnu.
– Det bliver intensivt i perioden frem til årsskiftet, fordi vi samtidig skal opretholde den almindelige drift. Jeg forstår udmærket, hvis nogle medarbejdere kan være mættede af forandringer, men man skal samtidig huske at se forandringsprocessen som en stor mulighed. Lige nu kan man være med til at lægge skinnerne for fremtidens universitet, og det vi beslutter nu, får betydning for Aarhus Universitets udvikling i de næste 20 år, siger han.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
