Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
De internationale konsulenter Sachi Hatakenaka og Quentin Thompson er blevet hyret af universitetet til at komme med deres indspark til den igangværende faglige udviklingsproces.
Nu er deres rapport færdig, og selvom den også bekræfter en række af de tanker, som allerede har været fremme ved debatmøder og i rektoratets notater, så bringer den også en række helt nye ideer på banen.
Konsulenterne foreslår f.eks., at Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles ledelse sammen med så meget forskning og undervisning som muligt flytter til Århus, og at Danmarks Miljøundersøgelser og delvist Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet bliver opdelt i hver to enheder, så det ikke går ud over hele universitetet, hvis de vigtige ministeriekontrakter bliver tabt.
Rapporten er kun et af flere elementer i den faglige udviklingsproces, og rektoratet har slået fast, at man ikke skal læse den som en facitliste, men mere som et udgangspunkt for diskussion.
Læs resumé af udvalgte punkter fra rapporten på denne side og find samtlige 82 sider på www.medarbejdere.au.dk/fu, hvor du nemt kan finde de relevante passager ved hjælp af sidehenvisningerne i resuméerne.
Tværgående forskningscentre og mere tværfaglighed
Konsulenterne ser, at Aarhus Universitet har en række styrker inden for tværgående fagdiscipliner som f.eks. fødevareproduktion, miljø og klimaforandringer, fremtidige energiformer samt sundhed.
De foreslår, at universitetet etablerer mellem to og fire tværgående forskningscentre, som kan samle forskere fra mange forskellige enheder i et samarbejde. Centret behøver ikke være fysisk, men kan nøjes med at være virtuelt, og skal løbes i gang med støtte fra centrale midler.
Side 23-25
Ny struktur med fire ”Colleges”
Rapporten anbefaler følgende fremtidig struktur:
Et ”College of Science and Technology”, der består af det tidligere Danmarks Miljøundersøgelser, Det Naturvidenskabelige Fakultet og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Et ”College of Humanities and Education”, som består af det tidligere Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Det Humanistiske Fakultet og Det Teologiske Fakultet – rapporten overvejer, om ordet ”Theology” skal indføjes i navnet.
Et ”College of Social and Business Studies”, der består af de tidligere Handelshøjskolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handels- og Ingeniørhøjskolen i Herning.
Et fjerde college, som består af det gamle Sundhedsvidenskabelige Fakultet.
Konsulenterne mener, at den nuværende struktur skaber alt for store forskelligheder i administrationerne, der kan være med til at blokere for tværfaglig forskning og undervisning.
De fire nye dekaner skal sammen med rektor, prorektor og universitetsdirektøren forme universitetets daglige ledelse. Dekanerne skal samtidig være ansvarlige for de fire fokusområder, som konsulenterne mener, universitetet bør styrke: uddannelse, forskning, talentudvikling og vidensudveksling.
Side 44-67
Opsplitning af DMU og DJF
Konsulenterne foreslår en opsplitning af Danmarks Miljøundersøgelser og delvist også af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i hver to dele. En del, der tager sig af myndighedsbetjeningen, og en, der tager sig af grundforskningen og undervisningen.
Denne opsplitning er dels nødvendig for at sikre resten af universitetet mod massive økonomiske tab, hvis nogle af de store kontrakter med ministerier bliver tabt, dels for at styrke det tværfaglige samarbejde med de resterende hovedområder. Side 46-55
Den præcise fordeling af opgaver mellem SAM og ASB
Konsulenterne ser en række udfordringer i især opgavefordelingen mellem det gamle Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen. De anser det for væsentligt, at de stærke internationale brands bliver bevaret, og diskuterer hvordan f.eks. de to juridiske afdelinger og to økonomiske afdelinger kan samarbejde, uden dog at komme med et endeligt svar. Side 61-63
DPU til Århus
Konsulenterne foreslår, at Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles formelle ledelse flytter til Århus. Det er stadig nødvendigt at opretholde især undervisning i København, da de studerende er geografisk bundet til området. Ideen er i stedet at rykke selve DPU's hovedkvarter til Århus sammen med så meget undervisning og grundforskning, som det giver mening at flytte. Den tomme plads i Emdrup vil konsulenterne fylde med kontorer til især DJF og DMU, som efter deres mening har behov for at have afdelinger endnu tættere på Folketinget, ministerierne og interesseorganisationerne i København.
Side 59
Ikke nok kontakt til samfundet
De to konsulenter mener, at Aarhus Universitet kan forbedre sin kontakt til erhvervslivet og det omkringliggende samfund. De skriver direkte, at universitetet har færre klare forbindelser til virksomhederne, end det umiddelbart kunne forventes af et forskningsuniversitet af høj klasse. De foreslår en række initiativer for at sætte gang i samarbejdet, men mener også, at universitetet bør nedfælde klare retningslinjer for, hvordan kontakten skal foregå, så f.eks. forskningens uvildighed ikke kan betvivles.
Side 29-42
Nej til Folketingets finansieringsmodel
I dag bruger Aarhus Universitet næsten den samme model til at fordele basismidler og penge til uddannelserne mellem hovedområderne, som ministeriet bruger til at fordele pengene mellem universiteterne.
Det er en dårlig ide, mener de to konsulenter, fordi det forhindrer universitetet i at satse strategisk på bestemte områder. For stadig at sikre penge i kassen kan universitetet tilføre penge til de præcise afdelinger, som nemt kan løfte f.eks. den bibliometriske indikator.
Side 15-16, side 26 og side 72.
Mere undervisning på tværs
De to konsulenter ser en begyndende fremvækst af muligheder for uddannelser på tværs af de traditionelle faggrænser, men generelt ser universitetets udbud helt traditionelt ud. De mener, at der er behov for at gøre op med ”silo-tankegangen” mellem fagene og gøre det mere prestigefyldt at udvikle nye uddannelser. Samtidig skal det også økonomisk bedre kunne betale sig at sende studerende på tværs af uddannelser.
Side 8-10
Kvalitetstjek af studerende, medarbejdere og uddannelser
Konsulenterne anbefaler, at Aarhus Universitet i højere grad holder øje med, om uddannelserne og forskningen lever op til en række kvalitetskrav. Hvis uddannelser bl.a. bliver for dyre, tiltrækker for få studerende eller har for høj arbejdsløshed for færdige kandidater, bør det få universitetet til at overveje, om de skal ændres eller nedlægges.
Samtidig mener konsulenterne også, at der bør indføres en eller anden form for belønning af særligt aktive eller dygtige medarbejdere, selvom de ikke har fundet antydninger af, at medarbejderne generelt vurderer, at nogle kolleger ikke laver nok.
Side 11 og side 75
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
