Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Fra abstrakt matematik til gylle. Fra Århus til Roskilde. Fra grundforskning til myndighedsbetjening. Det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology spænder vidt, selvom fællesnævneren er natur og teknologi. Den store spændvidde bliver både en styrke og en udfordring, siger flere medarbejdere, som UNIvers har talt med.
− Jeg ser store potentialer i sammenlægningen. Samtidig er det vigtigt at huske, at vi kommer med forskellige baggrunde og kulturer. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er oprindeligt sat i verden til at løse konkrete undersøgelsesopgaver mod betaling, oftest fra ministerier. Naturvidenskab i klassisk forstand har som formål at lave forskning og undervisning inden for naturvidenskabelige emner, siger institutleder Johan P. Hansen fra Institut for Matematiske Fag. Han ser dog lyst på fremtidens samarbejde.
− Vi skal lære hinanden at kende, og derudover skal vi opbygge et opgavefællesskab. Når vi får en fælles følelse af ejerskab, lykkes den nye organisation, siger han og understreger, at det ikke betyder, at de forskellige dele af det kommende fakultet skal blive ens.
Alle laver grundforskning
På Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ser de videnskabelige medarbejdere også frem til det fremtidige samarbejde. Institutleder Klaus Lønne Ingvartsen fra Institut for Husdyrbiologi og -sundhed advarer mod at overdrive forskellene mellem enhederne på det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology.
− På mit institut driver vi forskning med stort F. Derudover har vi samtidig undervisning og nogle interessante myndighedsopgaver. Vi er ikke nødvendigvis så forskellige fra det ”gamle” naturvidenskab. Vi skal bare lære hinanden bedre at kende, siger han.
Seniorbiolog Peter Wind fra DMU er af samme mening.
− Man skal huske, at vi også laver grundforskning. Det er jo det, vi baserer vores rådgivning på. Uden grundforskning var vores rådgivning nul og niks.
Forskellen ligger i ansættelsen
Ifølge forskerne fra DMU og DJF er det altså ikke forskningen, der adskiller de sammenbragte familiemedlemmer på det kommende Aarhus Faculty of Science and Technology. De store forskelle ligger i enhedernes forskellige økonomi og ansættelsesforhold, mener Klaus Lønne Ingvartsen. Erik Østergaard Jensen, institutleder på Molekylærbiologisk Institut, er enig i, at den store udfordring ligger her.
− Det Naturvidenskabelige Fakultet har mange tidsbegrænsede VIP’er, hvor de fleste VIP’er på DJF er fastansatte, selvom de er eksternt finansierede. Det vil give nogle fantastiske udfordringer, specielt hvis f.eks. Landbrugsministeriet eller Miljøministeriet begynder at trække på dens bevillinger. Så vil der være to meget ulige dele af det nye fakultet – en sektion, som kommer med basismidler givet af Forskningsministeriet, som der trods alt er en vis forudsigelighed i, og så midler, som er mere i udbud, siger han.
Fysisk tæthed
For at få samarbejdet i gang på det kommende hovedområde siger flere medarbejdere fra Det Naturvidenskabelige Fakultet, at den fysiske nærhed er central.
− Det er ekstremt vigtigt, at vi fysisk kommer lidt tættere på hinanden. Ideerne opstår, når man mødes. Skal man f.eks. lave uddannelser sammen, er det alt andet lige nemmere at gå over på den anden side af gaden, lyder det fra Erik Østergaard Jensen.
Det er Johan P. Hansen enig i.
− En af grundene til, at vi har et meget anerkendt naturvidenskabeligt miljø i Århus, er, at vi sidder tæt på hinanden.
Peter Wind, der sidder på DMU’s afdeling på Kalø, er ikke enig i, at den geografiske placering er afgørende. Selv sidder han relativt tæt på de nye kolleger i Århus, men heller ikke for DMU’s afdeling i Roskilde ser han problemer.
− Så længe vi har elektroniske kommunikationsmidler, ser jeg det ikke som noget problem, at vi ikke sidder tæt på hinanden. Vi kan f.eks. holde videomøder. Det er vi vant til på DMU, siger han.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
