Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Skitser fra Sandbjerg

120 mennesker. Flest mænd. Dekaner, lektorer, administrationschefer, institutledere, tillidsfolk og studerende. Ét propfyldt auditorium. Én overhead – og masser af visioner om et stærkere og mere synligt Aarhus Universitet i fremtiden. Men også tanker om faldgruber på vejen derhen – og gode råd til at undgå dem.


Af Bjørg Tulinius
btu@adm.au.dk


Husk medarbejderne

Hvordan sikrer man en stabil drift, når fremtiden stadig er en åben proces for en stor gruppe af medarbejdere efter bestyrelsens beslutning den 17. juni?
Det spørgsmål blev ofte stillet fra stolerækkerne på Sandbjerg, hvor mange var enige om, at der er risiko for stor usikkerhed og bekymring hos mange ansatte, hvis ikke alle får klarhed over den proces, der nu går i gang efter sommerferien – og om deres egen rolle i den.
Efter sommerferien nedsættes en række arbejdsgrupper, der skal se på, hvordan de nye institutter og schools skal se ud, og samtidig arbejder andre grupper med at se på den administrative struktur.
Grupperne har efteråret til at arbejde i og skal aflevere en endelig rapport i januar 2011. Den nye struktur for både institutter og administration skal besluttes til februar næste år.
Herefter går der selvfølgelig tid med at implementere den nye struktur, så 2011 får karakter af et overgangsår, mens alt først forventes endeligt på plads til januar 2012.
– Markér nogle tydelige milepæle i processen og husk at inddrage tillidsrepræsentanterne og HR, lød opfordringen fra dekan Bodil Due.

En smal og effektiv administration
Et af målene med den faglige udviklingsproces er også at skabe en smallere og mere effektiv administration.
Det administrative personale har allerede været igennem den administrative forandringsproces, men har ikke hørt det sidste til ord som ”omstillingsparathed” og ”fleksibilitet”.
På Det Naturvidenskabelige Fakultet har man netop på baggrund af den administrative forandringsproces samlet administrationen fra de forskellige institutter til en samlet stabsenhed, og det fungerer ifølge professor Flemming Besenbacher fremragende.
– Lad nu være med at bryde det ned, vi lige har bygget op, lød derfor den klare opfordring fra Flemming Besenbacher.
Fællestillidsmand for det tekniske og administrative personale Aase Pedersen er dog ikke så bekymret for processen på sin gruppes vegne.
– Vi kan se mange nye jobs i det her, siger hun.
– Det er klart, at mange skal omskoles og have nye kvalifikationer i forbindelse med en ny struktur, men det giver garanteret også et mere spændende arbejde i fremtiden for rigtig mange.
Alle lokale tillidsfolk på universitetet mødes i øvrigt den 18. juni, hvor de aftaler, hvordan de samlet melder ud til alle medarbejdere oven på bestyrelsens beslutning.

SAM og ASB
Hvordan kan man lave et nyt hovedområde, hvor Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og Handelshøjskolen bliver til et samlet fakultet? Det spørgsmål arbejder de to dekaner Børge Obel fra ASB og Svend Hylleberg fra SAM på højtryk med at finde ud af.
– Vi er ved at undersøge, hvordan den nye enhed kan bevare og udvide de internationale akkrediteringer, som ASB har, fortæller Børge Obel.
Der er nu nedsat en arbejdsgruppe med prodekaner og institutledere, der skal undersøge mulighederne.

Det stærkeste universitet
Hele den faglige udviklingsproces handler ifølge rektor Lauritz B. Holm-Nielsen om at gøre et stærkt AU endnu stærkere.
Målet skal blandt andet nås ved at satse mere på talentudvikling, sikre tværfaglighed på basis af dyb kernefaglighed og etablere en mere strategisk og overordnet ledelse.
Dette skal blandt andet sikres ved at indføre en ledelse på fakultetsniveau med én dekan og tre prodekaner, hvor hver prodekan har enten forskning, uddannelse eller forskningsbaseret myndighedsbetjening som selvstændigt ansvarsområde.
Derudover er der lagt op til, at både forskere, medarbejdere og studerende skal sikres bedre muligheder for reel indflydelse, end det sker i dag. Blandt andet foreslår rektoratet, at de akademiske råd skal have en valgt formand, som skal rådgive institutlederen i akademiske spørgsmål.
Og de overordnede mål virker som nogle, de fleste på Sandbjerg kan blive enige om.
– Den proces, der er sat i gang, er fremragende, og jeg kan se mange synergier og muligheder for at styrke AU’s internationale position og brand som et eliteuniversitet. Men husk nu på at ikke mindst uddannelse af næste generation af unge kandidater og ph.d.er er meget vigtig for et universitet, siger professor Flemming Besenbacher.
– Det vil ske store forandringer på universitetsområdet i de næste 25 år, og i 2028 – 100 året for AU – skal vi  rekruttere langt bredere og langt mere internationalt, end det sker i dag.
Besenbacher foreslår også, at man indfører et fagligt råd – faculty – efter amerikansk forbillede, bestående af ledende professorer på de enkelte institutter, og de skal høres ved  ansættelserne af fremtidens videnskabelige medarbejdere på AU. – Vi  ønsker simpelthen kun at tiltrække de allerbedste  forskere og undervisere, lyder hans vision for det nye AU;  et eliteuniversitet er karakteriseret ved et elite ”Faculty”.



Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer