Aarhus Universitets segl

Voldsomme reaktioner på rapporten

Efter rapporten blev offentliggjort, har den været genstand for en del kritik, ikke mindst på DPU.
Dagbladet Information satte endda rapporten på forsiden af avisen under overskriften ”Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er lukningstruet”.
I artiklen advarer flere forskere mod rapportens forslag om at lægge DPU ind under et nyt, stort, samlende fakultet med humaniora og teologi, da de er bange for, at det vil ødelægge ”en af de største pædagogiske forskningsinstitutioner”.
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen understreger, at det ikke er korrekt, at DPU går en usikker fremtid i møde.
”Aarhus Universitet vil styrke DPU’s forsknings- og undervisningsaktiviteter i pædagogik, læring og didaktik rettet mod det danske uddannelsessystem, og det skal ske både i Århus og i Emdrup”, skriver han i et læserbrev som svar på artiklen i Information.
Samtidig slår han endnu engang fast, at Sachi og Quentins rapport ikke er en facitliste, men et af de bidrag, der sammen med rapporterne fra arbejdsgrupperne skal danne grundlag for indstillingen til bestyrelsen.



Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer