Af Kristian Serge Skov-Larsen
ksl@adm.au.dk
42 minutters præsentation fra rektor af, hvorfor forandring er nødvendigt. 20 minutters oplæg af hjerneforsker Leif Østergaard om, hvilke barrierer han ser for tværfaglighed. En times spørgsmål fra salen og mailboksen.
Det var rammerne for debatmødet om universitetets faglige udviklingsproces, som den 22. marts blev afholdt i den eftermiddagstunge, historiske aula på Aarhus Universitet.
Mødet kunne også følges live via video-streaming, og både fysiske og virtuelle spørgere bød ind i debatten, hvor ansatte på Aarhus Universitet havde mulighed for at udfritte de ni dekaner, der var bænket sammen på scenen i dagens anledning.
De fleste stillede dog deres spørgsmål direkte til rektor.
Topstyret frem til juni
Søren Pold fra Institut for Informations- og Medievidenskab beskrev over e-mail, hvordan han opfattede udviklingsprocessen som temmelig ledelsesstyret.
Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen sagde, at medarbejderne efter hans mening blev involveret så hurtigt som overhovedet muligt. Han understregende, at udviklingsprocessen også fortsætter efter bestyrelsens beslutning i juni, om hvordan den nye struktur skal se ud.
– Selvfølgelig skal alle være med. Der er en fase nu frem mod juni, hvor vi er nødt til i et vist omfang at have en top down-proces. Og så må der jo træffes en overordnet beslutning. Hvordan det derefter implementeres, det bliver bottum-up, sagde rektor.
Hastværket er nødvendigt
Jørgen Dige Petersen fra Institut for Statskundskab ville bl.a. vide, hvorfor processen omkring den faglige udviklingsproces skal gå så hurtigt.
– Som medarbejder føler jeg egentlig ikke, at jeg har indflydelse på det her. Hvorfor har vi det her hastværk, hvor konklusionen er givet?, spurgte han.
Dekan Erik Meineche Schmidt fra Det Naturvidenskabelige Fakultet mente, at en hurtig proces netop skaber mindre usikkerhed hos medarbejderne.
– Jeg vil sige, at hvis vi skulle se frem til en flerårig periode præget af den usikkerhed, der er forbundet med, at vi nu skulle igennem endnu en stor omstrukturering, så ville der altså gå for lang tid, hvor vi ikke koncentrerede os om det, som universitetet egentlig drejer sig om, sagde han.
Lauritz B. Holm-Nielsen forklarede, at en række snarlige investeringer i infrastruktur og den kommende fysiske udvidelse af universitetet også er en af grundene til, at den faglige udviklingsproces kører netop nu.
– Vi ønsker ikke at lave en infrastrukturplan for, hvad der skal ske med hvilke bygninger, og hvor man skal være de næste 10-20 år, uden at have gennemtænkt, hvad der skal ske fagligt. Den faglige proces skal ikke spændes efter bygningerne, sagde han.
Rektor: en ærlig proces
Gert Jørgensen fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet spurgte over mail til rektors udtalelse i UNIvers om, at det tekniske og administrative personale bliver mest berørt af udviklingsprocessen. Til det svarede rektor:
– Det er sådan, at vi jo har lyttet til det, der bliver sagt på universitetet. Det er en ret udbredt opfattelse, at den vækst, der er foregået i de senere år, stort set er gået til struktur og administration. Hvis den proces, vi er inde i, lykkes, vil man få kortere afstand fra top-ledelsen til forskerne, vi vil få en slanket administration, og der vil blive oplevet mere rum omkring forskerne.
Jo tættere mødet kom på den sene eftermiddagsafslutning, jo flere af de cirka 200 fremmødte listede mere eller mindre diskret mod de store dobbeltdøre. Og fra Det Teologiske Fakultet ville Peter Lodberg som en af de sidste spørgere vide, om det virkelig er endeligt besluttet, at Aarhus Universitet fremover skal have mellem tre og fem fakulteter.
Lauritz B. Holm-Nielsen slog derfor afsluttende fast, at der er mulighed for at få indflydelse.
Organiserer Aarhus Universitet sig på den rigtige måde? Hvad er vi bedst til rent fagligt? Er de ansatte gode nok til at arbejde på tværs? Målet med den faglige udviklingsproces er at blande universitetskortene på ny og se på, hvor og hvordan Aarhus Universitet kan slå fagligt igennem nationalt og internationalt, og hvilke barrierer der kan brydes ned mellem forskere, undervisere og studerende på tværs af universitetet.
Fra processen blev offentliggjort den 8. marts i rektoratets nyhedsbrev og frem til Universitetsbestyrelsens møde den 17. juni, hvor en ny struktur skal besluttes, har rektoratet sat gang i debatmøder, udvalgsarbejder og eksterne konsulentrapporter, der alle sammen skal give bud på, hvordan fremtiden på Aarhus Universitet skal se ud.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
