Af Helge Hollesen
hho@adm.au.dk
Er teologerne det dårlige selskab på Aarhus Universitet? Dem, ingen vil lege med, men som nogen altså skal være i stue med, når nye, store fakulteter næste forår er en realitet som resultat af den igangværende faglige udviklingsproces?
Noget kunne tyde på det.
– Rigtig mange får røde knopper, når de hører ordet teologi, medgiver lektor Ole Morsing fra Institut for Filosofi og Idéhistorie. Han er medlem af Akademisk Råd på Det Humanistiske Fakultet, der på skitseplan er udset til at blive lagt sammen med Det Teologiske Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.
– Teologerne kan ikke forestille sig, hvilke fordomme der trives om dem på humaniora, men de skal vide, at andre ikke vil have dem, siger lektor Hans Hauge fra Nordisk Institut.
– De vil blive behandlet som rygere på det nye, store fakultet, mener han.
Realitetschok
– Humanisternes fordomme mod teologerne kommer lidt bag på mig, siger Troels Nørager, der selv er teolog og prodekan på Det Teologiske Fakultet. Han mener ikke fordommene har bund i virkeligheden.
– Jeg tager det som krusninger på overfladen, og så er det kun godt, at der nu bliver anledning til, at vi lærer hinanden bedre at kende. Og jeg har aldrig selv mærket andet end respekt for den teologiske del af vores fakultet, siger Troels Nørager.
En af de teologer, der gennem årene har arbejdet sammen med forskere fra flere fakulteter er professor Svend Andersen.
– Jeg har aldrig på andre fag mødt en så fordomsfuld opfattelse af teologi som den, der viser sig blandt humanister, siger han.
Ifølge Hans Hauge er det ikke noget nyt fænomen, at der på humaniora hersker en reel uvidenhed om, hvad teologer laver, og hvem de er. Interessen mangler simpelthen.
– Det bliver selvfølgelig synligt, når man trues med at få de folk, som er de eneste, man ikke vil samarbejde med. Humaniora og teologi er på mange måder inkompatible paradigmer, siger Hans Hauge om det, han kalder religionsforskrækkelsen på sit eget fakultet.
– De tror jo, teologerne er fundamentalister. Jeg tror, teologerne får et realitetschok.
Humanister opfatter ikke teologi som videnskab, men dogmatik, lyder Ole Morsings forklaring.
– Jeg undrer mig over den nærmest refleksagtige reaktion på teologer, som jeg ser. Der er jo teologer, der arbejder på tværs af videnskaberne som f.eks. teologerne, der er med i Forum Teologi Naturvidenskab. Personligt arbejder jeg meget gerne sammen med teologerne, netop fordi de i deres forskning har afsæt i dogmatik og ikke traditionel videnskab, men jeg må se i øjnene, at langt størsteparten af mine kollegaer foretrækker at arbejde sammen med religionsvidenskab. Det gør mange til gengæld gerne, siger Ole Morsing.
Generelt er holdningen på Det Humanistiske Fakultet, at alt skal i spil og kan forandres i den faglige udviklingsproces. Hverken teologer eller andre skal på forhånd have garantier eller særbehandling.
– Selvfølgelig skal deres uddannelse fungere, men grunden til, at de skal med på et nyt humanistisk fakultet, må vel være, at de ikke bare kommer som en klump. Der skal åbnes for nogle samarbejder mellem historiske, filosofiske og andre fagligheder. Ellers har vi svært ved at se pointen, siger lektor Søren Pold fra fakultetets Akademiske Råd.
Lektor Ole Morsing mener, at problemet med teologi er, at faget er alt for rettet mod uddannelsen af præster eller noget helt andet.
– Det er virkelig svært at se, hvordan de skal orientere sig i den proces, vi er inde i, men jeg mener, de skulle fokusere mindre på præsteuddannelsen, siger Ole Morsing, der ikke tror, at nogen på fakultetet vil have noget imod et studienævn for en præsteuddannelse.
– Men det er jo ikke frugtbart i forhold til de nye samarbejder, som det er meningen, at vi skal udvikle.
Professor Hans Jørgen Lundager Jensen støtter tanken om, at teologerne får deres eget studienævn og mulighed for at skabe sig en selvstændig identitet omkring et selvstændigt projekt.
– Ud fra det, vi ved, vil jeg anbefale, at teologerne får en klart profileret uddannelse og en selvstændig indgang på hjemmesiden. Selv om det i dag er en lille uddannelse, skal den også have et selvstændigt studienævn. Den har jo et helt særligt aftagermarked og en ministeriel bevågenhed, som andre små uddannelser ikke har, siger Hans Jørgen Lundager Jensen.
Overlever cand.teol.classic?
Det springende punkt er, hvad et samarbejde mellem teologi og andre fag kommer til at betyde for den teologiske uddannelse, mener Professor Svend Andersen.
– Selvfølgelig kan vi samarbejde og indbygge andre fags moduler i vores uddannelse. Det giver mulighed for, at vi kan lave en teologisk uddannelse, der ikke sigter mod Folkekirken. Det er bare meget vigtigt for teologiens rolle, at der ikke bliver stillet spørgsmålstegn ved, at vi også har den klassiske teologiske uddannelse, der peger mod Folkekirken. Men hvis den teologiske uddannelse skal være noget helt andet, end den er nu, så er teologien død, siger Svend Andersen.
Hans Hauge tvivler på, at den traditionsrige teologi i Århus kan bevares som en enhed.
– Teologi består af en række fag, der ville være humanistiske, hvis de ikke var på et teologisk fakultet. Salmelæsning er jo ikke teologi, når den foregår på Nordisk. Fjerner du de enkelte fag fra den ramme, der hedder teologi, så bliver de til humaniora. Når fakultetet så forsvinder, er spørgsmålet, om man kan have en intakt teologisk ramme. Det tror jeg ikke på.
Smal løsning
På Det Teologiske Fakultet peger Akademisk Råd på en smal løsning, når fakultetets tre uddannelser i teologi, religionsvidenskab samt arabisk og islamstudier skal flyttes over i et nyt institut. Her vil de gerne være sammen med klassisk sprog og arkæologi, fordi de fag i et vist omfang også tematiserer religion.
– Det er vigtigt, at teologi er synlig. Derfor skal vi ikke indgå i for stort et institut, og vi skal bevare vores selvstyre, siger professor Svend Andersen. Han håber, der vil være en åbenhed over for, at relativt små institutter kan eksistere side om side med de stor-institutter, rektoratet har lagt op til.
På Religionsvidenskab er professor Hans Jørgen Lundager Jensen mere skeptisk på vegne af den smalle løsning.
– Forudsætningen for forslaget er, at det også giver mening økonomisk. Vi ved bare ikke, hvad der er den kritiske masse for et institut. Men vores konstruktion har vist sig at være god på mange måder, og vi beskæftiger os alle med religion under en eller anden form. Det er det, vi ønsker at fortsætte, siger Hans Jørgen Lundager Jensen.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
