Af Ida Hammerich Nielson
ihn@adm.au.dk
Vi får tit at vide, at det går rigtig godt for Aarhus Universitet. Hvorfor har vi brug for en faglig udviklingsproces?
Vi er gode nu, men vi kan blive endnu bedre. Der er ingen tvivl om, at universiteterne skal danne rygraden i det globale vidensamfund, og at man både i EU og herhjemme vil investere langt mere i forskning og uddannelse – men konkurrencen om disse midler bliver også hård.
Og selv om vi lige nu står meget stærkt, så har vi et ansvar for at indrette Aarhus Universitet, så det lever op til de krav, som fremtiden stiller.
Derfor er det nu, at vi skal spørge os selv, om der er noget, vi kan gøre bedre. Hvis vi drager større fordel af de menneskelige og fysiske ressourcer, kan vi se med endnu større optimisme på fremtiden.
I jeres oplæg til den faglige udviklingsproces skriver I, at universitetet søger mod en struktur med så få organisatoriske enheder som muligt: fra de nuværende ni hovedområder til tre eller fem. Hvordan er I nået frem til, at der skal ske en reduktion i hovedområderne?
Vi er ikke i tvivl om, at vi kan opnå endnu stærkere miljøer med stor gennemslagskraft på det globale vidensmarked, hvis vi forenkler strukturen. Vi står rigtig godt de steder, hvor der er opstået stærke samarbejder på tværs af faglige grupperinger, og derfor arbejder vi på at nedbryde nogle af de interne faggrænser og skabe grobund for endnu flere tværfaglige dynamikker.
Nogle af de stærke universiteter, vi sammenligner os med, bl.a. Edinburgh, Uppsala og Utrecht, har også styrket sammenhængen i forskningen gennem lignende processer.
Brainstormmøder for institut- og centerlederne var første etape i processen. Hvilken rolle har de spillet for jeres beslutning?
Møderne i de fire ”familier”: den humanistiske, den samfundsvidenskabelige, den naturvidenskabelige og den sundhedsvidenskabelige, har spillet en stor rolle. De underbyggede vores tro på, at vi skal prøve at skabe nogle enheder, hvor man bryder med de nuværende faggrænser, for det vil åbne op for mere kreativitet, inspiration og større frihed.
Kan du forklare mig, hvordan de tre-fem nye hovedområder skal forstås: Skal de forstås på samme måde som de nuværende ni hovedområder?
Nu har vi slet ikke tænkt organiseringen af nye hovedområder færdig. Men ledelsesmæssigt kan man lave en sammensmeltning af rektoratet og fakultetsledelserne, hvorved vi undgår et helt lag af administration. Den model vil klart styrke universitetsledelsens vidensgrundlag, fremme den tværgående tankegang og gøre det nemmere at trække på samme hammel.
Hvorfor vælger I at gennemføre processen over en så relativt kort periode?
Fordi man er nødt til at gennemføre den slags omstillingsprocesser hurtigt. I hvert fald lægge principperne for topstrukturen fast ret hurtigt. Men vi låser ikke diskussionen omkring det nære faglige miljø fast nu.
Derfor er der heller ikke nogen medarbejdere, der behøver at være nervøse for her og nu-ændringer. Alle er, hvor de skal være, og vi er stolte af deres indsats. Vi håber dog, at medarbejderne også vil bruge deres fantasi og energi på at bidrage til at skabe fremtiden for Aarhus Universitet. Lykkes det, bliver vi suverænt det mest konkurrencedygtige universitet i Nordeuropa.
Hvordan vil I involvere medarbejderne fremover?
Jeg håber meget, at man allerede nu er i gang med diskussionerne ude på hovedområderne, og at institut- og centerlederne via debatterne i bl.a. familiemøderne er blevet inspireret til at involvere deres medarbejdere. Samtidig afholder vi mandag den 22. marts et live-transmitteret gå-hjem-møde med mulighed for debat mellem medarbejdere, dekaner og rektorat.
Endelig forventer jeg, at der bliver en åben debat i UNIvers og på den hjemmeside, vi opretter til formålet. Åbenhed og ærlighed skal være nøgleord i processen, og jeg håber, at medarbejderne deler vores visioner for universitetet og vil se på processen med optimisme.
Hvad vil du sige til de medarbejdere, der måske sidder og tænker på, om deres job er i farezonen?
Vi gennemfører moderniseringen for at styrke Aarhus Universitet og gøre det til en endnu bedre og mere sikker arbejdsplads i fremtiden.
Udgangspunktet er ikke besparelser og rationaliseringer. Aarhus Universitet er stort og stærkt, og vi står over for en meget stor vækst, men vi skal være omstillingsparate, have vilje til at lære noget mere og flytte os. Og det tror jeg, at alle er indstillet på.
TAP’erne har lige været igennem en administrativ forandringsproces. Måske er der nogle, der bare gerne vil have lidt fred og ro. Hvad vil du sige til dem?
Det forstår jeg godt, men det kan desværre ikke være anderledes. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at udviklingen kan foregå ordentligt, og de processer, der er i gang, skal selvfølgelig rundes af. Vi ved godt, at det er TAP’erne i administrationerne, som bliver mest berørt af ændringerne. Der kommer en ny omstillingsbølge, som vil kunne føles som en belastning, og den udfordring skal vi selvfølgelig gøre alt for at tackle ordentligt.
Hvad er succeskriterierne for den faglige udviklingsproces?
Vi har et godt arbejdsmiljø på alle universitetets afdelinger. Vi har også et godt studiemiljø. Men konkret vil jeg gerne se i næste APV-undersøgelse og i næste studiemiljøundersøgelse, at vi har styrket og forbedret vores arbejdsmiljø og studiemiljø.
Det skal være sådan, at man er glad og stolt over sit arbejde og har et ordentligt og stimulerende fagmiljø omkring sig. Hvis vi bliver mere konkurrencedygtige i forhold til internationale forskningsmidler, som bliver et af de områder, hvor vi i fremtiden skal konkurrere mere end i dag, vil det også være en god indikator på succes.
Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer
Se video-interview med rektor og læse mere om hele den faglige udviklingsproces på universitetets hjemmeside
