Aarhus Universitets segl

Fusion for real

Et Aarhus Universitet med færre hovedområder og færre institutter. Målet med den faglige udviklingsproces er mere tværfaglighed.


Af Bjørg Tulinius,
Ida Hammerich Nielson og
Kristian Serge Skov-Larsen
univers@au.dk


”AU søger imod en struktur med så få organisatoriske enheder som muligt. Fra de nuværende ni hovedområder til tre til fem? Fra de nuværende cirka 70 institutter og centre til 25-30?”.
Sådan står der i oplægget til den nystartede ”faglige udviklingsproces”, som rektoratet sendte ud den 8. marts. Frem til den 17. juni skal dekaner, centerledere og medarbejdere diskutere, hvordan universitetet finder sin bedste og mest fremtidssikre form. Derefter bliver beslutningen placeret på bestyrelsens bord. Men det ligger fast, at universitetet går mod færre hovedområder og færre institutter.
– Dekanerne og bestyrelsen bakker op om en ny struktur med færre hovedområder. Det er tre år, siden vi fusionerede, og nu må vi se, om der er noget, vi kan gøre bedre. Vi skal prøve at skabe nogle enheder, hvor man bryder grænserne og skaber rum til mere kreativitet, inspiration og større frihed, siger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen.
Formålet med processen er blandt andet at udvikle stærke og koncentrerede forsknings- og uddannelsesmiljøer, så universitetet fremover bedre kan tiltrække eliteansatte og -studerende og samtidig står stærkere i kampen om både de nationale og internationale bevillinger til forskningen.


International hjælp
En række andre europæiske universiteter har allerede været igennem lignende processer, men Aarhus Universitet er det første danske universitet, der nu kaster sig ud i en så gennemgribende forandring. Derfor har universitetet også hentet hjælp hos to udenlandske konsulenter.
Den ene, den engelske professor Quentin Thompson, mener bl.a., at Aarhus kan forbedre sig på tværfagligheden.
– Det er problematisk, at det er så svært for studerende at kombinere forskellige fag på universitetet. Arbejdsmarkedet efterspørger i stigende grad tværfaglighed, og Aarhus Universitet – og andre danske universiteter – er bagud på dette punkt, siger han.


Kan gå ud over effektiviteten
Ifølge det foreløbige oplæg til processen kan hele arbejdet og den efterfølgende omstrukturering nemt komme til at tage flere år. Og et så omfattende projekt risikerer at gå ud over medarbejdernes effektivitet i en periode, slår professor Finn Frandsen fra Handelshøjskolen fast.
Han forsker bl.a. i, hvordan ledelsen styrer og kommunikerer en virksomhed igennem forandringsprocesser.
– Det er klart, at hvis medarbejderne bliver usikre på både deres egen fremtidige placering og på organisationens fremtidige struktur, skaber det en masse snak i krogene, som i sidste ende kan betyde, at vi i en periode får skrevet færre artikler og ansøgninger og planlagt mindre undervisning. Det er en pris, man som ledelse skal være parat til at betale for forandring, siger han.

Kommentarer:

Læs om mulighederne og reglerne for kommentarer