Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Alumne: To læger – to verdener

Hun har fri klokken 16. Han har aldrig rigtig fri. Hun får ofte et dybfølt »tak« fra sine patienter, han får international anerkendelse i forskningsverdenen. Mød Lene og Reimar Thomsen, der begge har læst medicin og arbejder som henholdsvis praktiserende læge og forsker. Og er gift med hinanden.

Foto: Lise Balsby
Foto: Lise Balsby
Cand. med. Lene Thomsen. Foto: Lise Balsby
Cand. med. Reimar Thomsen. Foto: Lise Balsby

Da Lene Thomsen begyndte at læse medicin, havde hun ét klart mål: Hun ville være læge.
»Jeg mistede to brødre som barn, og det har sat sit præg på mig. Jeg har altid gerne villet hjælpe andre,« fortæller hun fra villaen i Nørresundby, hvor hun sidder sammen med sin mand, Reimar Thomsen, som også har læst medicin. For ham var det lidt anderledes.
»Jeg kan huske, jeg sad med studiehåndbogen og var interesseret i mange forskellige fag. Jeg endte med at vælge medicin, fordi studiet lød rigtig spændende og havde elementer af både naturvidenskab og humaniora,« siger han.
I løbet af studiet opdagede han, at han godt kunne lide at fordybe sig og specialisere sig, og han er i dag lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitet. Hans kone, Lene Thomsen, har beholdt sit fokus fra før studietiden og arbejder i dag som praktiserende læge i Aalborg Øst.

Hvor tit taler I om jeres job herhjemme?
Lene: »Jeg fortæller tit Reimar om mit arbejde! Mit hjerte løber over, når jeg kommer hjem fra lægehuset og har oplevet noget spændende eller tragisk. Reimar hører nok mere fra min verden, end jeg hører fra hans. Jeg hører især om Reimars arbejde, når han er i medierne med sin forskning, ha ha! Nej, han vender da også af og til faglige problemstillinger med mig for at få nogle input fra den kliniske verden.«
Reimar: »Ja, som forsker er det faktisk rart at have en praktiker ved hånden. Lene er god til at komme med forslag til, hvad man kunne undersøge omkring en patientgruppe. Og så bliver jeg hele tiden mindet om, at min forskning er vigtig og har betydning for patienterne. Når Lene kommer hjem og fortæller om en patient med diabetes, kan jeg se, at min forskning bliver brugt i virkeligheden, for eksempel min forskning i den øgede risiko for infektioner hos diabetikere. Og indimellem – når jeg begynder at have for høje tanker om mig selv – har Lene været på et kursus i en sygdom, hvor min forskning er reduceret til en fodnote i hendes kompendium. Jeg bliver mindet om, at man som forsker kun lægger nogle få mursten i et stort hus.«

Hvornår oplever I allermest, at I har forskellige job?
Lene: »Jeg har som regel fri, når jeg kommer hjem fra arbejde, og det nyder jeg virkelig. Reimar sidder ofte og arbejder til klokken to om natten. En gang imellem får han altså også at vide, at nu kan han godt lade computeren stå! Han bliver da også bedre og bedre til at hive stikket ud.«
Reimar: »Der er jeg nok en typisk videnarbejder, der aldrig holder helt fri.«
Lene: »Men der findes også praktiserende læger, som sidder i deres praksis til klokken 19 og arbejder videre, når de kommer hjem. Det handler også lidt om, hvordan man organiserer arbejdet. I vores lægehus har vi organiseret os, så vi prøver at blive færdige med vores arbejde til klokken 16, så det ikke fylder det hele.«

Har I diskussioner om noget i relation til jeres faglighed?
Reimar: »Det er sjældent, vi er fagligt uenige. I lægekonflikten er vi på en måde i hver vores lejr, for jeg arbejder for regionerne med at overvåge kvalitet på sygehuse og hos praktiserende læger.«
Lene: »Men jeg synes også, vi skal have kvalitetssikring. Jeg kan ikke have kolleger, der ikke gør deres arbejde ordentligt. Reimar er med til at finde ud af, hvad der kan gøres bedre, og det har jeg ikke noget problem med. Når man gør tingene ordentligt, er det ikke overvågning.«

Hvad er der mest prestige i at være – praktiserende læge eller forsker?
Lene: »Det er ikke specielt prestigefyldt at være praktiserende læge. Det er en af de mest almindelige uddannelser inden for lægestanden. De, der vælger at blive praktiserende læge, gør det i hvert fald ikke på grund af prestige, men for at blive herre i eget hus.«
Reimar: »Jeg kan da godt mærke, at der er en vis prestige i at være forsker. Der er måske en tendens til, at det altid er finere at være specialist fremfor at være generalist, men det er jo egentlig forkert, for det er i høj grad de bredt tænkende, der er brug for i dag. Jeg ser i hvert fald ikke ned på praktiserende læger (høj latter). Men det er der måske andre, der gør.«

Hvad er du, Lene, misundelig over i Reimars job – og hvad er du slet ikke misundelig over?
Lene: »Reimar er med til at kvalitetssikre i sundhedsvæsenet, og han er med til at gøre sikkerheden i behandlingen bedre og mere effektiv. Det er utrolig spændende, og den slags kunne jeg nogle gange også godt tænke mig at arbejde med. Men det er kun en tanke, der strejfer mig et kort øjeblik. Jeg er bestemt ikke misundelig over det grænseløse arbejde.«

Hvad er du, Reimar, misundelig over i Lenes job – og hvad er du ikke misundelig over?
Reimar: »Den anden dag fik Lene blomster af en patient og et kort med teksten: »Tak, fordi du er den, du er.« Det sker sjældent for en forsker. Den praktiserende læge giver meget af sig selv og får også en umiddelbar belønning. Det er ikke min situation. Jeg sidder med nogle teoretiske ting, som måske hjælper patienterne om tre år. Det skal jeg hele tiden minde mig selv om. Jeg kan godt være misundelig over den konkrete belønning. Jeg er ikke misundelig over den manglende tid til fordybelse. Jeg ville blive totalt presset over, at det hele tiden vælter ind med patienter.«


Fakta:

Navn: Lene Thomsen

Uddannelse: Cand.med. fra 1998

Stilling: Praktiserende læge i sundhedscentret Lægerne Sløjfen i Aalborg Øst. I lægehuset er der tre praktiserende læger og fem sygeplejersker. Som praktiserende læge er Lene Thomsen »gate keeper« og sørger for at få folk i de rigtige retninger – for eksempel sende de alvorligt syge på sygehuset. Lene Thomsens hverdag er meget varieret og omfatter blandt meget andet undersøgelser af børn og gravide, kontrol af kroniske lidelser og samtaler med mennesker, der har det psykisk svært.

Bedste minde fra studietiden: »Da jeg mødte min mand! Vi havde begge studiejob som sygeplejevikarer for et par multihandicappede drenge. Vi var ikke så tit på vagt sammen, men når jeg mødte ind, havde Reimar altid skrevet nogle små beskeder om, hvordan drengene havde haft det, og hvad de havde lavet sammen. Han illustrerede ofte sine beskeder med små glade tegninger af en sol eller palmer. Allerede dengang tænkte jeg, at han ville blive en god far. Et par år efter blev vi kærester. I dag er vi gift og har tre dejlige børn!«

 

Navn: Reimar Thomsen

Uddannelse: Cand.med. fra 1998

Stilling: Overlæge og lektor i klinisk epidemiologi ved Aarhus Universitet. Reimar Thomsen forsker i en lang række sygdomme, blandt andet diabetes, lungesygdomme og infektionssygdomme, og han bruger store databaser og registre til at undersøge sygdomsforløb, prognoser og dødelighed. Derudover arbejder han med kvalitetssikring i sundhedssektoren og hjælper for eksempel danske regioner med at forbedre behandlingen af kroniske sygdomme.

Bedste minde fra studietiden: »Da jeg mødte min kone! Men ellers vil jeg fremhæve alt det sociale omkring det at være studerende i Aarhus. Jeg mindes med stor glæde Umbilicus-fester og fredagsbarer, men også de mange hyggestunder i mit bofællesskab, hvor jeg boede med en række studerende fra andre fag.«